"Siden vi var 13 og 14 år har vi tilbragt mere tid i hæren end med mor"

Højtstående Nato-ansatte frygter lige nu mere end noget andet udviklingen i et af deres egne medlemslande: Tyrkiet. Situationen er bizar.

"Siden vi var 13 og 14 år har vi tilbragt mere tid i den tyrkiske hær end med vores egen mor – så hvordan tror du vi har det, når vi efter årtiers tro tjeneste pludselig bliver beskyldt for forræderi mod Fædrelandet?”

Ordene bliver ved med køre i ring i hjernen på mig, mens jeg står foran et supermarked i Bruxelles, hvor to tidligere tyrkiske Nato-militærfolk har sat mig stævne.

Jeg skriver en besked via et krypteret system om at jeg er fremme, og få sekunder senere dukker en af dem op. Efter en kort gåtur når vi frem til bilen, der transporterer os alle tre til en lejlighed i et pænt boligkompleks.

De to er tidligere oberst og major i de tyrkiske væbnede styrker og har begge indtil fornylig siddet på stærkt betroede poster i Natos hovedkvarter i Bruxelles. Nogle dage forinden har jeg fået deres livshistorie. Deres udlægning.

Og nu er det tid til – som de siger: ”at du også møder de kvinder og familier, som er kommet i klemme. Måske tror du så mere på os.”

Det er sjældent sådan, man som EU- & Nato-korrespondent møder sine kilder.

16x9
Mange tusinde mennesker er blevet arresteret efter kupforsøget i Tyrkiet i sommer. Foto: GURCAN OZTURK / Scanpix Denmark

Det er sjældent, at interviews sker med krav om total anonymitet og derfor også uden nogen som helst mulighed for at producere TV, da selv forvrængede stemmer og optagelser i modlys eller bagfra er noget, de ikke tør. Situationen er med andre ord ganske abnorm.

 I kølvandet på det fejlslagne militærkup i Tyrkiet i juli sidste år er et antal tyrkiske militærfolk i Nato pludselig blev suspenderet og siden hen fyret fra deres job.

Vi har ikke fået direkte at vide, hvad vi er mistænkt for. Ingen har sagt noget konkret til os.

Tidligere tyrkiske Nato-militærfolk

De siger selv, at de ikke har fået nogen fyldestgørende forklaring, men at de er overbevist om, at de risikerer at blive arresteret, hvis de vender hjem. Arresteret fordi de – med deres egne ord – er mere vestligt orienteret end Erdogan ønsker.

Og dermed – siger de – bliver betragtet som en trussel mod hans magtposition.

- Vi har ikke fået direkte at vide, hvad vi er mistænkt for. Ingen har sagt noget konkret til os – andet end at vi pludselig havnede på de der famøse fredagslister – og fik besked om at vi skulle vende hjem. ”Return to homeland.” Men det er for usikkert. Vi ved, at i hvert fald 19 af vores tidligere kolleger nu sidder fængslet, fortæller de to mænd samstemmende.

Om tallet 19 er korrekt har det ikke været muligt for TV2 at få bekræftet fra andre kilder. Ligesom vi endnu ikke har fået nogen officiel kommentar fra de tyrkiske myndigheder. Det vender vi tilbage til.

Men fælles for flere af de tyrkiske Nato-fyringer, som TV 2 har fået oplysninger om, er, at de midt i deres ferie, lige efter det fejlslagne kup, fik besked på at vende tilbage til deres poster i f.eks. Bruxelles eller Mons – det militære hovedkvarter en times kørsel fra Bruxelles.

Lynhurtigt fandt vi ud af, at der var noget på færde. Vi så, hvordan folk i tusindevis blev arresteret derhjemme.

Tidligere tyrkiske Nato-militærfolk

I begyndelsen af september kom de første navne på en ”sen sliste” over suspenderede. Uden at de kunne få forklaring på hvorfor. Efter endnu et par uger blev en del af dem så helt fyret. Og ifølge flere Nato-kilder TV 2 har talt med, er listerne fortsat med at komme med jævne mellemrum.

- Listerne kommer ud typisk fredage efter arbejdstid – så man ikke kan komme i kontakt med nogen telefonisk. Sådan er det sket for mig og for de fleste andre, fortæller den ældste af de to – en tidligere oberst i det tyrkiske flyvevåben og fortsætter:

- Lynhurtigt fandt vi ud af, at der var noget på færde. Vi så, hvordan folk i tusindevis blev arresteret derhjemme. Vi var i kontakt med vores venner og advokater som alle sagde: Kom ikke hjem. Så gik jeg til lægen her og fik en sygemelding på, at jeg led af stress. Og kort tid efter søgte jeg asyl her i Belgien, men jeg har endnu ikke fået svar. Og nu er der gået mere end fire måneder. Men det handler måske om, at de belgiske myndigheder ikke ved, hvad de skal stille op.

I den udstrækning det har været muligt, har TV 2 forsøgt at få verificeret de to tidligere Nato-folks udtalelser fra andre i Nato, som kender dem.

Og udlægningerne af deres personlige historie nikkes der til. Ingen i Nato ønsker dog med navns nævnelse at gå ind i de konkrete beretninger.

16x9
Højstående Nato-ansatte frygter lige nu mere end noget andet udviklingen i et af deres egne medlemslande: Tyrkiet. Foto: HANDOUT / Scanpix Denmark

TV 2 har også forsøgt at få kommentarer fra både Tyrkiets repræsentation i det militære hovedkvarter i Mons og fra hovedkvarteret i Bruxelles.

I Mons har man fået at vide fra hjemlandet, at man ikke må udtale sig – og den militære repræsentant i Bruxelles afventer stadig på svar fra myndighederne i Tyrkiet.

Men da den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan i november sidste år blev spurgt til årsagerne til fyringerne lagde han, ifølge den tyrkiske avis Miliyet, ikke fingrene imellem:

- Hvordan kan en terrorist, en terrorist-soldat, en soldat som har været involveret i planlægningen af et kup være ansat i Nato?

Hvis du spørger mig, hvad jeg er mest bekymret for – så er det ikke truslen fra Putin. Så er det udviklingen i Tyrkiet. Det er uhyggeligt.

Kilde til TV 2

Og når man taler anonymt med ansatte i Nato-systemet – både højt og lavere placeret, er det ikke svært at finde bekymrede miner og holdninger. Sagen med Tyrkiet er ekstrem betændt. En kilde siger til TV 2:

- Hvis du spørger mig, hvad jeg er mest bekymret for – så er det ikke truslen fra Putin. Så er det udviklingen i Tyrkiet. Det er uhyggeligt. Og et frygteligt dilemma for Nato. For landet er jo så vigtigt både strategisk og militært for alliancen, at det ikke er let at lægge sig voldsomt ud med det.

Andre i Nato forsøger at slå koldt vand i blodet og påpeger, at Nato er vant til at forholde sig til medlemslande med både militærdiktaturer og det, der er værre.

- Jo længere vi kommer fra den kolde krig – så mere ømskindede er vi blevet. Vi må veje for og imod. Og ja der er store problemer internt i Tyrkiet efter det fejlslagne kup. Men er det så problematisk, at Tyrkiet burde ud af Alliancen? Næppe.

Det er umuligt at skaffe et præcist overblik over, hvor mange tyrkere i hele Nato-systemet, der har været tvunget til at forlade deres job i utide.

De fyrede tyrkiske Nato-folk, som TV 2 har talt med, siger, at minimum 400 ud af 600 tyrkiske Nato-ansatte i USA og Europa (inkl. Tyrkiet) er blevet ”udrenset”. Som de selv kalder det.

Alene i det politiske hovedkvarter i Bruxelles siger de, at 43 ud af 53 mistede deres stillinger i perioden fra september sidste år til nu.  Noget som andre kilder i Nato siger til TV 2 formentlig ikke er skudt helt ved siden af.

Og i december sidste år bekræftede den øverste militære operative chef i Nato, den amerikanske general Curtis Scaparrotti, at 150 ud af 300 tyrkiske Nato-officerer under hans kommando var blevet flyttet fra deres europæiske stillinger i Natos militære enheder – altså uden for det politiske hovedkvarter i Bruxelles.

Og på spørgsmålet om han troede, at disse tyrkere havde været involveret i det fejlslagne kup sagde han: ”Nej…. Disse officerer udførte et godt arbejde her i Nato.”

Natos generalsekretær Jens Stoltenberg bekræftede ligeledes i november sidste år på et pressemøde, at tyrkiske militærfolk, der er posteret ved Natos hovedkvarter i Bruxelles, har anmodet om asyl.

- Anmodningerne om asyl vil blive behandlet af de nationale myndigheder i de pågældende lande, og jeg har ikke yderligere kommentarer til det, sagde Stoltenberg på et spørgsmål fra den amerikanske journalist Teri Schultz fra det amerikanske netmedie NPR.

Tyrkiet har naturligvis ret til at retsforfølge dem, der stod bag det mislykkede kupforsøg.

Jens Stoltenberg, Natos generalsekretær

Og på en pressekonference i december gentog han sit statement på et spørgsmål fra TV 2 om de tidligere Nato-ansatte, men understregede derudover, at Tyrkiet er en vigtig allieret både i løsningen af migrationskrisen og i kampen mod ISIL, og at Tyrkiets strategiske beliggenhed i den sammenhæng er uvurderlig for Nato.

Om Natos værdier og retsstatsprincipper sagde han:  

- Tyrkiet har naturligvis ret til at retsforfølge dem, der stod bag det mislykkede kupforsøg. Det er vigtigt, at dette gøres på en måde, der er i overensstemmelse med retsstatsprincipperne. Dette er vigtigt for Nato, ikke mindst fordi retsstatsprincippet er en af Natos kerneværdier.

Det er netop bekræftelsen af, at Nato-officererne har søgt asyl i andre Nato-lande (indtil videre har medier rapporteret om asylansøgninger i USA, Tyskland og Belgien) der gør historien bemærkelsesværdig.

Ethvert land er i sin ret til at hyre og fyre, hvem de nu vil. Men asyl i de fleste EU-lande som også er Nato-lande kan man kun få, hvis man kommer fra et dokumenteret usikkert land som eksempelvis Syrien eller hvis man er personligt forfulgt. Disse personer – der selv kommer fra et Nato-land – søger nu asyl i andre Nato-lande. 

De og deres familier tør ikke vende tilbage til Tyrkiet, så længe Erdogan er ved magten.

Ifølge de fyrede tyrkere, som TV 2 har talt med, har omkring 100 tyrkiske familier søgt asyl alene i Belgien. Så vidt vides har ingen af dem, der har søgt asyl i Belgien, fået svar endnu.

 Fra de belgiske asylmyndigheder har vi fået følgende kommentar:

- Generalkommissariatet for flygtninge og statsløse kan af hensyn til fortrolighed og respekt for privatlivets fred ikke kommentere på de spørgsmål, du har stillet.

Tilbage i boligkomplekset bliver de to tidligere militærfolk og jeg mødt af fire kvinder. Alle gift med tidligere tyrkiske officerer, som har været udsendt af Tyrkiet til internationale Nato-stillinger.

Jeg er ikke vred på mit fædreland – det er ikke vores land, der gør det her mod os. Det er styret.

Kvinde til TV 2

Det er velformulerede kvinder, som alle ved første øjekast, virker i overraskende god balance. De smiler og har ordet i deres magt.

Men går man dem på klingen, er de dybt bekymrede. Bekymrede for deres fædreland. Bekymrede for deres egen og deres børns fremtid. For deres mænds sikkerhed og mulighed for at skaffe nyt job. Og dermed en tilværelse for dem – indtil videre uden for Tyrkiet.

- Jeg er ikke vred på mit fædreland – det er ikke vores land, der gør det her mod os. Det er styret… Vores tilværelse er i dag at spise, sove og vente og vente. Ventetiden er den værste. Min mand klager ikke, men forleden sagde han til mig, at havde han ikke mig, så kunne han ikke klare det. Så havde han ikke psykisk kunnet overleve. Det her er jo mænd, som har tjent deres land altid, og som pludselig bliver udrenset. Det er hårdt for sjælen, fortæller en af kvinderne på flydende engelsk.

Hun har med sin familie indtil for nylig boet på basen i det militære Nato-hovedkvarter i Mons. De er nu flyttet ud fra basen til et sted, som de holder hemmeligt. Hendes mand er oberst af rang og har i tre år haft job i Nato.

Men hvorfor holder de sig skjult?

- Som systemet er lige nu i Tyrkiet, hvor over 120.000 er blevet udrenset fra deres stillinger og mange arresteret – så lever vi under et system, hvor alle kan stikke alle. Der er mange tyrkere også her i Belgien – og vi tør ikke gå åbent ud og kritisere af frygt for, hvad der så kan ske med os eller vores familier i Tyrkiet. Der er så mange rapporter om tortur, forklarer hun. 

Flere af de fyrede tyrkiske familier har i en periode fået lov til at blive boende på basen i Mons. Og der florerer i dag et ubekræftet tal om, at otte familier stadig bor på basen, selv om de i princippet ikke længere er tilknyttet Nato.

Er oplysningerne rigtige, viser de igen hvor gennemført abnorm situationen er.

De fyrede får jo ingen løn, så de klarer sig økonomisk ved at sælge ejendele – f.eks. en bil eller en ejendom i Tyrkiet – via mellemmænd – for de kan ikke længere selv ordne pengesager i Tyrkiet. Sådan er det typiske billede.

Jeg er Belgien dybt taknemmelig. Men det er virkelig en mærkelig fornemmelse, at ens fædreland slår hånden af en.

Kvinde til TV 2 

De har alle levet et forholdsvist velstillet liv, og derfor er det heller ikke folk, som økonomisk bukker under de første måneder uden løn. Men for nogle begynder det at knage. Håbet for dem er, at de selv eller deres mænd kan få job i det civile samfund i Belgien. Eksempelvis som piloter. Men først skal deres asylansøgninger afgøres.

En anden af kvinderne kæmper, udover anklagerne fra hjemlandet, med en livstruende sygdom. Hvilken ønsker hun ikke kommer frem af hensyn til hendes sikkerhed.

- Vi forsøgte at få de tyrkiske overordnede til at hjælpe mig med at komme i behandling. Men jeg fik aldrig svar. Men da vi søgte asyl i Belgien hjalp myndighederne os her, og jeg kom i behandling med det samme. Jeg er Belgien dybt taknemmelig. Men det er virkelig en mærkelig fornemmelse, at ens fædreland slår hånden af en, fortæller hun.

Hendes mands historie spejler fortællingerne om fredagslister. Men her med den detalje på historien, at det ikke er på grund af mistanke mod hendes mand, men på grund af en mistanke mod hende, at familien nu har mistet deres position.

Hun fortæller, at de fik at vide, at hendes offentlige eksamen fra 2010, som skulle give hende adgang til for eksempel at undervise i det offentlige system i Tyrkiet efter sigende skulle bevidne, at hun havde forbindelse til Gülen-bevægelsen, der af styret i Tyrkiet sættes i forbindelse med det fejlslagne kup. Noget hun benægter.

- Jeg sagde til dem, at så måtte de jo lade det gå ud over mig – men ikke min mand. Men vi fik intet svar.

En anden af kvinderne virker mere nervøs og mærket end de øvrige. Og det er der en god forklaring på. Siden den 12. oktober sidste år har hun ikke set sin mand.

Næste dag fik jeg at vide, at han var fængslet.

Kvinde til TV 2 

Han har siden 2015 arbejdet for Nato i Bruxelles og blev kaldt til et uplanlagt hastemøde i Tyrkiet, og siden har hun ikke talt med ham. Alt hvad hun har fået at vide er, at han blev arresteret i en frokostpause og nu sidder i et tyrkisk fængsel og venter på at få sin sag for retten.

Men han har, siger hun, ikke fået at vide, hvorfor han er arresteret.

- Han tog afsted og skulle være kommet tilbage til Bruxelles dagen efter – altså den 13. oktober. Men han kom ikke. En Nato-medarbejder var kørt i lufthavnen for at hente ham, men han ringede til mig og sagde, at min mand ikke var med flyet. Næste dag fik jeg at vide, at han var fængslet. Hans forældre har besøgt ham. De siger, at han har tabt sig en del. De sidder fem mand i cellen – hvor der egentlig kun skulle sidde to. Jeg har fået et brev fra ham, hvor han siger, at jeg ikke skal bekymre mig. Han er mere bekymret for, hvordan vi klarer den.

Hun forstår en del engelsk, men taler det ikke selv, så hun fortæller via tolk med en stille stemme. Hun spiser og drikker næsten ikke noget af de søde tyrkiske kager og den varme te, der konstant fyldes i glassene.

Hun er hjemmegående, mor til tre børn, hvoraf de to ældste har fået at vide, at deres far er fængslet. Den yngste på seks år tror, at far er på mission.

- Indtil videre tror hun på, at han er på en forlænget mission. Men hun bliver ved med at sige, at jeg skal læse det afsnit op i brevet, hvor han skriver om hende og til hende. Læs det mor, læs det mor – der hvor far fortæller om mig… selvom hun kan det udenad.

Det er vitterlig en trist situation – for det er menneskeliv, der kommer i klemme.

Kvinde til TV 2 

Kvinden har skrevet et brev til Natos generalsekretær, Jens Stoltenbergs kone, Ingrid Schulerud, for kvinde til kvinde at bede om hjælp. I brevet står der på engelsk:

”Since my husband is working for Nato, I decided to write to you. I believe Nato is a big family, and we have the happiness to feel ourselves as members of this great family of like-minded people. At such time when my own Nation´s official authorities leave us alone, I believe our NATO family will stand beside us. Please help me to do something for my husband, at least to get information about him, maybe to hear his voice.”

Hun har ikke fået svar fra Ingrid Schulerud, som udover at være gift med Stoltenberg også er ambassadør ved den norske ambassade i Belgien. Da TV 2 kontakter den norske ambassade, får vi at vide, at hun aldrig har modtaget noget brev. Det blev ifølge afsenderen sendt til Hr. og Fru Stoltenberg i Natos hovedkvarter cirka midt november, men specifikt stilet til Ingrid Schulerud.

Ambassaden er via TV 2 blevet informeret om brevet, men Ingrid Schulerud er ikke vendt tilbage med en kommmentar.

Men situationen er også yderst betændt ifølge mange af de kilder, som TV 2 har talt med i Nato:

- Hvad skal man gøre? Tyrkiet er en af vores egne. Men det er vitterlig en trist situation – for det er menneskeliv, der kommer i klemme.

I lejligheden forsøger Tyrkerne at holde håbet oppe hos hinanden. Selv om det er svært. På spørgsmålet om deres uskyld, og om hvordan de kan bevise, at de ikke har været med til det fejlslagne kup – eller indirekte har støttet kupmagerne, kommer svaret prompte fra en af kvinderne:

- Indtil videre har ingen forelagt nogle beviser mod os, som vi har skullet forholde os til. Ingen har bedt os om at forklare noget som helst. Ingen fortæller os noget – vi er bare blevet udrenset… vi er åbenbart som en trussel mod et styre, der vil klæbe sig til magten. Men det er jo vores land, og det er et Nato-land. På et tidspunkt vil retfærdigheden sejre.