Mens du sover, siger verdens mægtigste mand farvel - her er hans bedste tale

Barack Obama takker af efter otte år som USA's præsident, og den 10. januar holder han sin sidste tale som landets øverste leder.

I 2004 trådte en ukendt ung mand ved navn Barack Obama op på talerstolen i Illinois til demokraternes nationale konvent i Boston.

Her holdt han den tale, der for alvor kickstartede hans karriere.

Fire år senere var han USA’s 44. præsident, og i aften lukker cirklen.

Den 10. januar om aftenen amerikansk tid i hjembyen Chicago – samme sted, som hvor han også holdt sin første tale som præsident – holder Barack Obama nu sin sidste som landets leder.

På grund af tidsforskellen vil det være nat i Danmark, når Barack Obama går på talerstolen, men talen er alligvel noget, man kan se frem til. For han er ikke bare en god taler – han er én af de allerbedste, der har siddet i Det Hvide Hus.

Det mener Anders Agner Pedersen, der er redaktør på netmediet Kongressen.com.

- Han er den største retoriske begavelse i Det Hvide Hus siden Kennedy, lød dommen fra Anders Agner Pedersen, der er gæstede Go’ morgen Danmark mandag, for at kåre Barack Obamas bedste taler.

Kennedys familie: Han er arvtager

Sammenligningen er ikke grebet ud af det blå.

- Jeg har mødt både Jon Favreau, der er Obamas taleskriver og Ted Sorensen, der var Kennedys taleskriver og begge fortalte de, at Ted Sorensen var lidt af en mentor for Jon Favreau. Da Obama tiltrådte i 2008 sagde Kennedyfamilien også selv, at han ville blive Kennedys arvtager, fortæller Anders Agner Pedersen.

Barack Obamas styrker er åbenlyse.

Han har timing, musikalitet, empati og en humor, der gør, at hans taler løfter sig – og hans efterfølgere får det svært, mener Anders Agner Pedersen.

Go’ morgen Danmark har bedt Anders Agner om at udpege de tre taler, som han mener, er Barack Obamas bedste. De er her:

Her er Barack Obamas bedste taler

Yes we can (2008)

Det er talen, Barack Obama holdt på valgnatten i 2008. Talen er episk god. Det er ubetinget den bedste tale, han har holdt overhovedet. Og det er den af mange grunde. Den fortæller Amerikas historie og viser, hvordan han bruger storytelling som et retorisk greb gennem brug af cases. I den her tale fortæller han om Amerikas historie gennem øjnene på den her 106-årige gamle dame, han har mødt i valgkampen, Ann Louise Nixon Cooper. Man ser udviklingen gennem hendes øjne - hvordan Amerika har flyttet sig, og hvordan hun har oplevet verdenskrige, Berlinmurens fald, raceproblemer, 11. september og alle mulige andre ting, som udgør USA's historie. Og i dag går hun så til stemmeboksen for første gang og stemmer på USA's første sorte præsident. Den tale er simpelthen bare så god. Da jeg hørte den, læste jeg i USA, og efterfølgende købte jeg talen som plakat, og jeg har den faktisk stadig hængende på min væg derhjemme i glas og ramme. Jeg har også set den utallige gange. Det er sådan en tale, vi kommer til at se tilbage på som en klassiker om 50 år.

Den gribende tale (2011)

Det er en tale, han holdt til en mindehøjtidelighed i januar 2011 oven på et skyderi til et lokalt vælgermøde i Tucson, hvor flere blev dræbt, herunder den lille pige, Christina-Taylor Green.
Det er en rørende god tale, som bygger på en frygtelig historie. Til et lokalt vælgermøde i Tucson bliver hans kollega, Gabrielle Gilford, beskudt af en gal mand. Hun overlevede, men desværre mistede flere andre livet – heriblandt den lille pige, Christina-Taylor Green. Den her lille pige sad i elevrådet på sin skole og var mødt op til vælgermødet, fordi hun synes politik var spændende. I talen fortæller Obama gennem denne lille pige. Han fortæller, hvem hun var, hvad hendes drømme var, og gennem hende ser vi en perception af America. Den her lille pige troede på det bedste i vores land, siger han. Det er den største synd, hvis vi ikke ære hendes minde ved at leve op til hendes idealer. Det er igen den her story-telling, hvor han viser at han godt tør bruge følelser og empati. Han er selv far til små piger, og det mærker man her. 

Den sjove tale (2015)

Det er blevet et kolossalt aktiv for Obama, at han kan bruge humoren – og til netop nogle af de her korrespondent middage, har han fortalt nogle af de sjoveste jokes, jeg har hørt fra ham. Han er kendt som ’no-drama-Obama’, og her viser han, at han godt tør tage pis på sig selv, og at han har en enorm selvironi. Komikeren Keegan-Michael Key, der kommer på scenen i løbet af talen, er kendt for sine Obama-parodier, hvor han spiller Obamas ’anger-translater’, der siger alle de ting Obama i virkeligheden tænker inde bag sit kontrollerede ydre. Og til middagen her har Obama så valgt at invitere ham på scenen, og det er bare rigtig sjovt. Og det vilde med Obama er, at han er så god til at holde masken.