Tweet fra politiet har skabt hysterisk debat i Tyskland: Kan de tillade sig at bruge det udtryk?

16x9
Tysk politi undersøger folk, der ankommer til byens centrale station nytårsaften. Foto: HENNING KAISER / Scanpix Denmark

Et tweet fra politiet i Köln har udløst voldsom debat i Tyskland om påstået diskriminering og racisme.

2017 var kun nogle timer gammel, da stormen brød løs. Nej, ikke det vinterblæsevejr, som har truet med at skubbe vandstanden langt op over kajkanten i de indre danske farvande, men en tysk mediestorm, som alt sammen skyldtes et lille pip, et ”tweet”, fra nyhedstjenesten Twitter.

Den stammede fra politiet i Köln og var egentlig ment til beroligelse for offentligheden. Efter de mange seksuelle overgreb begået imod kvinder foran hovedbanegården forrige nytårsaften, var Kölns politi den her gang bedre forberedt. Derfor lød meldingen klokken 23.08: ”Ved hovedbanegården bliver hundredevis af nafrier for øjeblikket kontrolleret nærmere. Flere oplysninger senere.”

Hvad er egentlig forskellen mellem Nafri og neger?”

Jan Böhmermann, satiriker

Adskillige Köln-borgere undrede sig sikkert over udtrykket, ”nafri”. Senere kom det frem, at udtrykket er intern politijargon for ”Nordafrikanische Intensivtäter”, altså nordafrikanske intensiv gerningsmænd”, eller bare nordafrikanere. Så havde vi balladen. For var der ikke tale om racisme, når politiet på forhånd stemplede mennesker fra et bestemt geografisk område som forbrydere? Det er ”fuldstændig uacceptabelt, når et statsligt organ som politiet bruger en nedsættende betegnelse om bestemte grupper”, tordnede De Grønnes leder Simone Peter. SPD-politikeren Christopher Lauer mente, udtrykket ”i den grad var nedværdigende”, mens Simone Peter stillede spørgsmålstegn ved rimeligheden af, at ”knap 1000 mennesker er blevet kontrolleret og nogen tilbageholdt alene på grund af deres udseende”.

Også satirikeren Jan Böhmermann, der sidste år pådrog sig den tyrkiske præsidents vrede med sit Erdogan- smædedigt, blandede sig i debatten og stillede spørgsmålet, ”hvad er egentlig forskellen mellem nafri og neger?”

Diskrimination og racisme i politiets rækker? Ikke så sært, at 2017 kun var nogen timer gammel, da Kölns øverste politichef Jürgen Mathies måtte indrømme, at tweetet med ”nafri” nok var en fejl.

Men det var kun begyndelsen på historien, og snart var det ikke politiet, men kritikerne, der røg i skudlinjen.

Kølns politichef Juergen Mathies måtte ud og tage afstand fra det tweet, der satte gang i debatten om sprogbruget blandt hans ansatte.
Kølns politichef Juergen Mathies måtte ud og tage afstand fra det tweet, der satte gang i debatten om sprogbruget blandt hans ansatte. Foto: HENNING KAISER / Scanpix Denmark

Traumet fra Köln

Når selv et lille pip kan udløse så massiv en storm, så skyldes det selvfølgelig den omstændighed, at ”nafri”-debatten ramte lige ind i årsdagen for traumet fra Köln. Altså nytårsaften 2015, da hundredevis af kvinder blev udsat for tyverier, chikane og seksuelle overgreb på pladsen mellem domkirken og hovedbanegården og ovenikøbet måtte opleve, at de alt for få politibetjente ikke kunne hjælpe. Beretningerne om nytårsaften 2015  blev for mange tyskere et vendepunkt i flygtningedebatten, et bevis på, at staten havde mistet kontrollen, og at politi og medier forsøgte at skjule problemets omfang.

Adskillige kvinder blev udsat for seksuelle overgreb nytårsnat på banegårdspladsen i Köln forrige år.
Adskillige kvinder blev udsat for seksuelle overgreb nytårsnat på banegårdspladsen i Köln forrige år. Foto: WOLFGANG RATTAY / Scanpix Denmark

Mange af gerningsmænd viste sig nemlig senere at være yngre mænd fra Nordafrika, og nogen var kommet til landet som flygtninge. I de første indberetninger var oplysningen om de mulige gerningsmænds nationalitet blevet udeladt, sådan som det er kutyme.

Her et år senere er den gode nyhed, at de traumatiske begivenheder fra 2015 ikke fik lov at gentage sig. Politiet holdt et vågent øje med potentielle ballademagere, og belært af erfaringerne fra året før, var man klar over, at det ikke var ”gråhårede ældre mænd eller blonde unge kvinder” man skulle interessere sig for, som politichef Mathies har forklaret. Og selv om politiet havde kaldt 1700 betjente ind, så var Jürgen Mathies en kort overgang bange for, at ”situationen kunne være røget helt ud af kontol”.

Det gjorde den som sagt ikke. Blandt andet fordi politiet forsøgte at spotte eventuelle aggessive ”Nafris”.

Også De Grønnes Simone Peters glædede sig i en opdatering på Facebook mandag eftermiddag over, at ”indbyggerne i Köln i går kunne fejre et fredeligt nytår og at overgrebene fra sidste år ikke gentog sig, og det skyldes også det velforberedte politi”.

Et klart forsøg på at afværge stormen. For sent, skulle det vise sig.

Hysterisk debat

Den grønne leder var nemlig for længst blevet lagt for had på de sociale medier, ”De burde skamme Dem” og ”Hvornår kommer tilbagetrædelsen” var bare nogen af de mere stuerene indlæg på hendes Facebook-konto. ”Dum, dummere, Grüfri”, lød det med kæmpebogstover under et billede af Simone Peter i formiddagsavisen Bild. ”Grüfri” er avisens selvopfundne forkortelse for ”Grøn-fundamentalistisk-realitetsfremmed-intensiv-sludrehoved”.

De Grønnes leder Simone Peters bliver kaldt et
De Grønnes leder Simone Peters bliver kaldt et "Grøn-fundamentalistisk-realitetsfremmed-intensiv-sludrehoved” af det tyske medie Bild. Foto: Bild.de

Som så ofte før, havde debatniveauet nået hysteriske højde. ”Man kan snart spørge sig selv, om vi i det her land ikke længere kan føre en normal debat om sikkerhed, flygtninge, udlændinge og politiet”  beklagede Süddeutsche Zeitungs indenrigsredaktør Heribert Prantl i morgen-tv.

Simone Peter erkendte selv over for avisen, at ”faktagrundlaget” for hendes første kritiske bemærkninger om politiet nok var lidt tyndt.

Med andre ord er udtrykket”nafri” på vej til at blive rehabiliteret. Politichef Mathies har erkendt, at det var en fejl at bruge den slags forkortelser i en meddelelse til offentligheden, men fastholder, at ”da der ubestrideligt bliver begået mange strafovertrædelser af personer fra Nordafrika, så må politiet også have sit eget interne udtryk”.

Politiet i Köln vil derfor fortsætte med at bruge det omstridte udtryk, men altså ikke i tweets til offentligheden. Og takket være nafri-debatten, så kender vi nu et par andre udtryk fra tysk politis radio-kommunikation. ”Limo”, er venstreorienterede (linksmotivierte-) gerningsmænd, ”Remo” ikke noget, man kan smøre på fiskefileten men en højreorienteret (rechts-), gerningsmand, og ”Rubu” en person fra Rumænien eller Bulgarien, og ikke et ondt ord om dem.

Må jeg ikke lige supplere med et dansk udtryk fra min begrænsede og sikkert forældede danske erfaring med ordensmagten. Radiomeldingen ”En vogn til Bagergade, en vogn til Bagergade”, betyder, at sulten har meldt sig på stationen, og den første og den bedste vogn skal sørge for at købe rundstykker.

Om det skal ske med udrykning, melder historien ikke noget om.