Nye nytårsovergreb på kvinder: - Har aldrig oplevet noget lignende

16x9
De seksuelle overgreb på 18 kvinder skal have fundet sted under en koncert i det centrale Innsbruck nytårsnat. Foto: EBU

Østrigsk politi er på jagt efter en større gruppe mænd, der ifølge flere kvinder forgreb sig på dem under nytårsfest i Innsbruck.

25.000 mennesker festede og fejrede indgangen til 2017 under en koncert på en central plads i byen Innsbruck i Østrig. Men efterfølgende har 18 kvinder nu henvendt sig til politiet, fordi en gruppe udenlandsk udseende mænd forsøgte at kysse dem og forgreb sig seksuelt på dem. Hændelserne minder om de sexovergreb, der fandt sted i Køln forrige år under fejringen af årsskiftet fra 2015 til 2016. 

- Vi har aldrig oplevet noget ligenende før, fortæller Ernst Kranebitter fra politiet i Innsbruck til AFP.

- De dansede rundt om ofrene og tog dem pludseligt på brysterne og mellem benene.

Overgrebene skal have fundet sted mellem klokken 23.30 og 01.30 på nytårsnatten, Alle kvinderne er mellem 19 og 25 år gamle.

Ifølge politiet havde gerningsmændene et system, hvor de gik efter kvinder, der var blevet adskilt fra deres venner i menneskemasserne eller bare dansede alene under nytårsskoncerten.

Vidner i Innsbruck i det vestlige Østrig har fortalt, at gerningsmændene alle var i 20'erne eller 30'erne. De er mørke i huden og talte engelsk eller dårligt tysk. Nogle havde skæg og en enkelt manglede en tand. Men deres nationaltitet er ikke fastslået.

- Der er helt sikkert tale om udlændinge, fortæller en talsmand fra politiet.

- Vi har videooptagelser, men de er af dårlig kvalitet, lyder det om efterforskningen. To af kvinderne har desuden taget billeder af mændene med deres mobiltelefoner, som ny analyseres af politiet.

Østrigsk politi gennemgår nu billeder fra overvågningskameraer i Innsbruck for at identificere gerningsmændene.
Østrigsk politi gennemgår nu billeder fra overvågningskameraer i Innsbruck for at identificere gerningsmændene. Foto: EBU

Myndighederne i Østrig har optrappet tilstedeværelsen af betjente på gaden efter sidste måneds angreb på et julemarked i Berlin. Og i hovestaden Wien har politiet uddelt 6000 lommealarmer i ugen op til nytår for, at befolknignen kan hjælpe med at afværge et terrorangreb. Men også for at skabe tryghed under festlighederne ved årskiftet.

Efter Köln-overgrebene sidste år på byens banegård, har Tyskland strammet loven om voldtægt. Definitionen på sexforbrydelser er bredere, og så det bliver nemmere at udvise udlændinge, som begår dem.
Efter Köln-overgrebene sidste år på byens banegård, har Tyskland strammet loven om voldtægt. Definitionen på sexforbrydelser er bredere, og så det bliver nemmere at udvise udlændinge, som begår dem. Foto: ROBERTO PFEIL / Scanpix Denmark

Overgrebene sker et år efter, at en stor gruppe på op imod 500 unge mænd med nordafrikansk baggrund begik overgreb og tyverier mod over tusind kvinder under nytårsfejringen i den tyske by Køln. 500 af overgrebene var af seksuel karakter. Og ligesom dengang er der gået et par dage før offentligheden har fået kendskab til episoderne.