Fremtiden under Trump: Sådan vil republikanerne bruge deres nye magt

Republikanerne har flertal i begge kamre i den nye amerikanske Kongres. Få her overblikket over, hvad de vil bruge magten til.

I videoen herover forklarer TV 2's korrespondent, Jesper Steinmetz, hvorfor republikanerne får svært ved at ændre Obamas sundhedsreform, der er kendt under navnet ObamaCare. 

Det er et republikansk ønskescenarium, når USA’s 115. Kongres tirsdag tiltræder i Washington D.C. For første gang i 10 år er der nemlig udsigt til, at republikanerne har flertal i begge Kongressens kamre – Huset og Senatet – samtidig med, at der er en republikansk præsident – eller i hvert fald vil være det fra 20. januar, når Donald Trump indtager Det Hvide Hus.

Derfor har republikanerne også i de to år, der går ind til midtvejsvalget, optimale forhold til at få gennemført deres politik. Når et parti sidder på både Huset, Senatet og præsidentposten kan det nemlig skabe resultater. Det så man sidst, da demokraterne de første to år af Barack Obamas præsidentperiode stod i samme situation.

- Når du har en sådan en situation, så giver den en styrke for det parti, der har flertallet hele vejen rundt. I de to år, hvor Obama havde den situation som nyvalgt præsident, fik han blandt andet gennemført sundhedsreformen, som er kronjuvelen i hans eftermægle, siger redaktør for Kongressen.com, Anders Agner Pedersen.  

Den afgående præsident Barack Obama sammen med formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan og formanden for republikanerne i Senatet, Mitch McConnell
Den afgående præsident Barack Obama sammen med formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan og formanden for republikanerne i Senatet, Mitch McConnell Foto: JONATHAN ERNST / Scanpix Denmark

Situationen er dog ikke helt den samme som Demokraternes situation i 2009. Donald Trump er nemlig ikke helt så enig med sine partifæller, som Obama var det i sin tid.

- Obama og hans parti var nogenlunde på bølgelængde, og det er nok ikke alle republikanerne, der er lige meget på bølgelængde med deres nye præsident. Det kan ikke udelukkes at det vil give nogle gnidninger, siger Anders Agner Pedersen.

Alligevel har republikanerne i Kongressen en række områder, hvor de vil tage fat hurtigst muligt sammen med Trump. Herunder tager vi en gennemgang af nogle af de vigtigste punkter.

Farvel til ObamaCare

Obamas sundhedsreform – eller Affordable Care Act, som den officielt hedder – har altid været en torn i øjet på republikanerne. Derfor er det også en af de ting, som Kongressen vil tage fat på nu.

- Det, Trump har sagt masser af gange under valgkampen, og som vi også har hørt fra det republikanske lederskab i Kongressen, er ’replace and repeal’ – altså den skal fjernes og erstattes med noget andet, forklarer Anders Agner Pedersen.

Men det vil ikke blive nemt for republikanerne at afskaffe sundhedsreformen helt, siger han.

- Man kan ikke bare fra den ene dag til den anden tage den sundhed fra folk, som de nu har fået med reformen. Når folk først har fået noget og er blevet glade for det, så er det meget, meget svært at tage det væk fra dem igen. Derfor tror jeg ikke, vi kommer til at se, at de fuldstændigt fjerner ObamaCare, siger han med henvisning til det øgenavn, som Obamas sundhedsreform har fået.

Barack Obama underskriver sundhedsreformen Affordable Care Act bedre kendt under navnet ObamaCare
Barack Obama underskriver sundhedsreformen Affordable Care Act bedre kendt under navnet ObamaCare Foto: Jason Reed / Scanpix Denmark

Det skal ikke være Obamas fortjeneste

I stedet tror han, at republikanerne vil forsøge at ændre reformen – ikke mindst fordi, at reformens øgenavn hænger ved.

- Den hedder jo egentlig Affordable Care Act, men den er i alle årene af republikanerne blevet omtalt som Obamacare – og det var jo ikke ment positivt. Nu er der bare sket det, at reformen blev vedtaget, selvom republikanerne gjorde hvad de kunne for at få den standset – og nu er den i folkemunde kendt som Obamacare. Og det betyder, at nu hvor en masse mennesker har fået sundhedsbehandling, så er det som om, at det falder tilbage på Obama – det er blevet hans fortjeneste. Og det vil republikanerne ikke have, siger Anders Agner Pedersen.

Det handler om at omforme reformen og gøre den til en republikansk succes i stedet for at være en succes for Obama.

- Det skal ikke være sådan, at når du og jeg om et år eller to taler om sundhedsreformen, så skal det stadig hedde Obamacare. Så skal det hedde noget andet. Det skal være et republikansk projekt.

Ændringer kan lade vente på sig

I USA er sundhedsområdet dog et meget kompliceret politisk område at arbejde med. Ikke mindst er der mange job, som afhænger af sundhedssektoren. Derfor kan det være, at der går noget tid før republikanerne vil foretage de store ændringer.

- Det vil muligvis være sådan, at de vil tage et tilløb og stille og roligt lancere nogle forandringer, men så vente med at lade dem træde i kraft til årsskiftet mellem 2018 0g 2019. På den måde undgår man at få en lussing af vælgerne ved midtvejsvalget i november 2018, hvis det viser sig, at ændringerne ikke virker eller er upopulære, siger Anders Agner Pedersen.

Men det er vigtigt for republikanerne, at sundhedsreformen ikke for eftertiden skal fremstå som en succes for Obama, mener han.

- Der er det klart, at kan man pille sundhedsreformen gevaldigt fra hinanden, så er det noget, der har negativ indflydelse på Obamas eftermægle og også på demokraternes muligheder for at få et bedre resultat både ved midtvejsvalget i '18 og ved præsidentvalget i 2020, vurderer Anders Agner Pedersen.

Skattelettelser

Skattepolitikken er også et af de områder, som Kongressen kommer til at arbejde med den næste tid. Og her kan det komme til at gå hurtigt.

- Donald Trump vil gerne have skattelettelser og det republikanske lederskab i Kongressen vil det samme. Så der vil man nok ret hurtigt tage fat på, siger Anders Agner Pedersen.

Skattelettelser var et af Trumps centrale valgløfter til amerikanerne.
Skattelettelser var et af Trumps centrale valgløfter til amerikanerne. Foto: JIM WATSON / Scanpix Denmark

Et af Trumps valgløfter under valgkampen var omfattende skattelettelser til middelklassen. Og selvom han på nogle områder vil have endnu mere vidtgående lettelser end sit republikanske bagland, er der en god chance for, at de skal blive enige, mener han.

Der er en god sandsynlighed for, at skattelettelserne vil blive stemt hurtigt igennem, mener Ander Agner Pedersen. Det går nemlig udmærket i USA.

- Der, hvor det amerikanske opsving er nu, er det sådan, at de fleste økonomer siger, at hvis man går ind og begynder at lette på skatten nu og giver folk flere penge mellem hænderne, så kan det meget vel have en positiv effekt både i forhold til yderligere vækst, stigende forbrug og måske endda sætte yderligere gang i jobskabelsen, forklarer han.

Derfor har republikanerne også incitament til at få skattelettelserne på plads snart.

- De positive økonomiske og politiske effekter, som skattelettelserne kan have, er så tilpas omfattende, at det er værd at gøre inden midvejsvalget i 2018, siger Anders Agner Pedersen.

Flere job i USA

Et andet cenrtalt valgløfte fra Donald Trump var, at han vil skabe flere job i USA. Og også her vil han sandsynligvis kunne få et godt samarbejde med Kongressen, vurderer Anders Agner Pedersen.

- Vi vil se, at de vil prøve at lave nogle tiltag for at få skabt flere amerikanske arbejdspladser og få amerikanske arbejdspladser, som ellers har været lagt i andre lande tilbage til USA. Det har de en fælles interesse i at få til at lykkes, siger han.

De har nemlig hver deres grunde til at gå efter jobskabelse.

- Trump skal levere på sit valgløfte – og de enkelte senatorer og kongresmedlemmer har også en interesse i, at det lykkes, for det vil stille dem bedre i de delstater, som det drejer sig om, siger Anders Agner Pedersen.

Og der er flere ting, man kan gøre, for at få arbejdspladserne til USA.

- Man kan sørge for at lave bedre forhold for virksomhederne og belønne dem for at lægge deres produktion i USA. Det kan for eksempel være lavere virksomhedsskatter og nye regler omkring produktion. Det er nogle af de ting hvor man må formode, at de vil prøve at blive enige ret hurtigt – for det er område hvor der er et stort forventningspres på Trump, vurderer Anders Agner Pedersen.  

Trump forsøger at overbevise sine vælgere om at møde op og stemme på valgdagen d. 8. november
Trump forsøger at overbevise sine vælgere om at møde op og stemme på valgdagen d. 8. november Foto: Drew Angerer / Scanpix Denmark

Uenighed om frihandel

Men der er også nogle områder, hvor Trump får svært ved at blive enig med sine partifæller i Kongressen. Blandet mener han, at USA’s frihandelsaftaler har været med til at skabe færre amerikanske jobs, men det synspunkt står han ret alene med.

- Spørgsmålet om frihandel det er et af de helt kritiske punkter, hvor Trump er uenig med partiet. Det republikanske parti vil utroligt gerne frihandel, men det vil dets præsident ikke. Der er det klart, at der vil komme nogle sværdslag mellem Trump og hans bagland, siger Anders Agner Pedersen.  

Putin – ven eller rival?

Et andet punkt, hvor man kan forvente sammenstød, er spørgsmålet om det amerikanske forhold til Rusland. Kort før nytår udviste Obama 35 russiske diplomater som en reaktion på den meget omtalte hackingsag, hvor amerikanske myndigheder beskylder Rusland for at have forsøgt at påvirke det amerikanske præsidentvalg. Det fik opbakning fra nogle af de helt tunge republikanere i Kongressen – senatorerne John McCain og Lindsey Graham og formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan.

Der er uenighed i det republikanske parti om, hvor tæt et forhold USA skal have til Rusland. Her ses den afgående præsident Obama med den russiske præsident Putin.
Der er uenighed i det republikanske parti om, hvor tæt et forhold USA skal have til Rusland. Her ses den afgående præsident Obama med den russiske præsident Putin. Foto: ALEXEI DRUZHININ / Scanpix Denmark

Trump derimod roste den russiske præsident Vladimir Putin for hans håndtering af sagen. Episoden illustrerer, hvordan Trump står for en Putin-venlig linje, mens de fremtrædende republikanere er mere skeptiske overfor et tættere forhold til Rusland.

Og det er ikke en konflikt, der forsvinder, vurderer Anders Agner Pedersen.

- Når Trump er blevet præsident, vil han stå overfor de samme mennesker, og jeg har svært ved at se en John McCain, Lindsey Graham eller Paul Ryan ændre holdning på det her område. Tværtimod så må man nok gå ud fra, at det bliver et af de første steder, hvor det kan komme til at slå nogle gnister, siger han.

Skepsis overfor Trumps udenrigsministervalg

Konflikten kan også komme til at spille en rolle, når Senatet skal godkende Trumps valg af udenrigsminister, den tidligere direktør for olieselskabet Exxon Mobil, Rex Tillerson.  

Daværende direktør for Exxon Mobil, Rex Tillerson sammen med den russiske præsident, Vladimit Putin i 2013.
Daværende direktør for Exxon Mobil, Rex Tillerson sammen med den russiske præsident, Vladimit Putin i 2013. Foto: MICHAEL KLIMENTYEV / Scanpix Denmark

Tillerson er nemlig kendt for at have et særdeles godt forhold til Putin. Derfor er blandt andre John McCain skeptiske.

- McCain siger, at det må tjekkes ordentligt, om Tillersons bånd til Rusland simpelthen er for tætte. Han har så sagt at det ikke er sikkert at det er det samme som at Tillerson ikke kan godkendes. Men det er noget, der må tages en tilbundsgående drøftelse om, inden man godkender ham. Så jeg tror roligt man kan forvente at Rex Tillersons godkendelseshøring er den, hvor bølgerne kommer til at gå højest, siger Anders Agner Pedersen.