2016 var året, hvor en tonstung lastvogn truede med at afspore den tyske kansler

Terrorattentatet i Berlin, begået af en 24-årig tuneser, der kom til Tyskland som flygtning, kan blive skæbnesvangert for den tyske kansler.

Jeg må indrømme, at jeg stadigvæk ikke helt har forstået det. At en person kunne styrede en tonstung lastvogn direkte ind i en stribe markedsboder på en central plads i byen, hvor jeg bor, og det med det helt bevidste formål at dræbe og såre så mange som muligt.

Det var svært at fatte gruen den mandag aften, da lastbilen netop havde pløjet sig gennem folkemængden, og vi sammen med andre journalister og nysgerrige stod ved afspærringen i Kantstrasse og forsøgte at danne os et overblik.

Det var svært at fatte i dagene derefter, da området ved Breitscheidplatz var blevet forvandlet til en zone af stille sorg og indestængt vrede.

Året der gik

I forbindelse med årets udgang har vi bedt TV 2's korrespondenter fortælle om de største begivenheder, som de har været med til at dække i 2016.

Men 2016 var året, da den internationale terror for alvor kom til Tyskland og med den endnu en gang en diskussion om flygtningepolitikken, forbundskansler Angela Merkels flygtningepolitik, som i manges øjne var skyld i de problemer, som skylede ind over landet, og som har været omdrejningspunktet for tysk politik lige siden sommeren 2015.

Falsk alarm i München

Angela Merkel var trukket i sin mørkerøde festkjole. Det var nytårsaftensdag 2015. Tyskland havde i de forløbne 12 måneder modtaget næsten 900.000 flygtninge.

Det var på mange måder en kæmpe kraftpræstation, som forbundskansleren gerne ville takke tyskerne for. ”Tak for den overvældende og virkelige bevægende bølge af hjælpsomhed”, lød det i Angela Merkels nytårstale. ”Det er en udfordrende tid, vi lever i. Men samtidig ved, at vi kan klare det. For Tyskland er et stærkt land”.

Politi ved den McDonald's restaurant i München, hvor flere blev dræbt.
Politi ved den McDonald's restaurant i München, hvor flere blev dræbt. Foto: CHRISTOF STACHE / Scanpix Denmark

Det var en optimistisk tale, som skulle give hendes landsmænd nyt mod. Og det var ikke nogen overdrivelse, at Tyskland og Europa på det tidspunkt gennemlevede en udfordrende tid.

For knap var talen blevet vist på tysk TV, førend politiet i München blev sat i alarmberedskab. Klokken 19.40 indløb der en melding om, at terrormilitsen Islamisk Stat pønsede på et attentat ved hovedbanegården eller i den vestlige del af byen.

550 politibetjente blev udkommanderet. Banegårde evakueret. Og selv om det senere skulle vise sig at være falsk alarm, så blev nytåret 2015 i München altså fejret i terrorfrygtens tegn.

Efterforskere undersøger det sted i Ansbach, hvor en selvmordsbomber sårede adskillige personer.
Efterforskere undersøger det sted i Ansbach, hvor en selvmordsbomber sårede adskillige personer. Foto: DANIEL KARMANN / Scanpix Denmark

Men det var ikke den begivenhed, der mere end nogen anden kom til at præge tyskernes billede af omverden og de mange nyankomne.

Den udspillede sig nemlig ikke i München men på en banegårdsplads 600 kilometer længere mod nordvest.

Overgrebene i domkirkens skygge

Der skulle gå et par dage, inden omfanget og alvoren af begivenheden gik op for offentligheden. Nytårsaften havde op mod et par tusinde feststemte mennesker samlet sig på pladsen mellem hovedbanegården og domkirken i Köln, sådan som der er tradition for på de kanter.

Men den her gang gik fejringen af nytåret helt over gevind.  Grupper af yngre mænd, mange af dem fra Nordafrika, og nogen få af dem nyankomne flygtninge omringede og chikanerede de tilstedeværende kvinder. Nogen blev bestjålet, andre udsat for seksuelle overgreb af mænd, der havde sluppet alle hæmninger og i ly af folkemængdens anonymitet havde forvandlet banegårdspladsen til et retsfrit rum, hvor de alt for få betjente nærmest måtte nøjes med at se hjælpeløst til. 

I dagene efter skulle det vise sig, at lignende overgreb var sket i Hamborg, i Stuttgart og flere andre større tyske byer. Alt i alt regner politiet med, at mere 1200 kvinder blev udsat for seksuelle overgreb den nytårsaften for nu snart et år siden.

Overgrebene fandt primært sted i de røde områder - midt blandt byens nytårsglade borgere i centrum.
Overgrebene fandt primært sted i de røde områder - midt blandt byens nytårsglade borgere i centrum. Foto: TV2 / TV2

Det var ikke bare en forbrydelse mod hundredevis af kvinder.

Det var et angreb, som bekræftede de værste fordomme hos nogen, og fratog mange andre en illusion om, hvor gnidningsfrit et samfund som det tyske kunne optage så mange fremmede.

Köln blev et foreløbigt vendepunkt for folkestemningen. Efter bølgen af hjælpsomhed kom nu en bølge af skepsis og foruroligelse.

Og det var længe før, terroren for alvor kom til Tyskland.

Terrorens tyske sommer

De udfordrende tider skulle nogen måneder senere vise sig at blive endnu mere udfordrende, og det selv om tyskerne årets første mange måneder var forskånet for blodige terroranslag som i Frankrig og i Belgien.

Men så kom økse-attentatet den 18. juli, da den afghanske flygtning Riaz Khan Ahmadzai begyndte at hugge løs på sine medpassagerer i et regionaltog. Han blev skudt af politiet, som bagefter kunne konstatere, at den 16-årige var inspireret af Islamisk Stats terrorpropaganda. 

Så kom skuddramaet i München knap en uge senere, da den 18-årige Ali David S., tysk statsborger med iranske rødder, koldblodigt skød og dræbte ni mennesker ved en McDonald’s restaurant. Skyderiet udløste den helt store terroralarm i München og i hovederne hos mange indbyggere, som forsøgte at gemme sig i kældre og butikker efter rygter om, at der var flere gerningsmænd.

Få dage senere oplevede Tyskland så sit første selvmordattentat, da igen en flygtning, den her gang den 27-årige syrer Mohammed Daleel detonerede en sprængsats i byen Ansbach, hvor der netop var musikfestival.

Også han handlede som attentatmanden fra Würzburg efter ordre fra Islamisk Stat. 15 mennesker blev såret ved eksplosionen, som altså kostede gerningsmandens eget liv.

Det var terrorrens tyske sommer, og selv om mange tog det med ”heroisk besindighed”, som en kommentator skrev, så var der sket et skred. Ikke bare i mange tyskeres bevidsthed men også hos forbundskansler Angela Merkel. Fokus var ikke længere, ”hvordan kan vi hjælpe”, men ”hvordan sikrer vi vort samfund og dets værdier”.

Velkomstmåtten er for længst rullet sammen. Hvad der ville have været utænkeligt for bare et halvt år siden, det skete i midten af december.

Her blev de første 34 afviste afghanske asylansøgere fra Tyskland sendt med fly tilbage til Afghanistan. For nok er det lykkedes at begrænse flygtningestrømmen op gennem Europa, men nu gælder det dem, der allerede er i landet.

Mange af dem skal ikke gøre sig håb om at få at blive, lød signalet fra Angela Merkels regering.

Sommeren var slem nok, men ikke noget i sammenligning med det, tyskerne skulle opleve i december.

Merkels døde

Det var svært at fatte gruen men ikke svært at fatte sorgen, da vi overværede genåbningen af markedet på Breitscheidplatz 2 dage før juleaften. En lille gruppe kvinder står og holder om hinanden.

De tørrer tårerne væk fra deres rødrandede øjne og kigger tomt frem for sig. Det er de ansatte fra ”Fiskeboden”, som ligger klos op af det sted, hvor lastbilen drønede ind i juleboderne. Den kunne lige så godt have ramt dem, men i stedet gik det altså ud over deres kolleger.

Der er sorg, men også vrede på Breitscheidplatz. ”Det er katastrofalt”, hvisler en mand med sækkevogn, mens han slæber grillkul til pølseboderne. ”Vi har fuldstændigt mistet kontrollen. Og det bliver ikke det eneste anslag”, lyder hans ildevarslende profeti.

På TV havde Angela Merkel netop rost tyskerne for deres besindige og rolige reaktion på terrorattentatet. Og ja, der har ikke rejst sig en proteststorm på gaderne, men vreden er nået langt inde i hendes egne rækker, og imens forsøger det fremmedfjendtlige parti Alternative für Deutschland at slå mønt af tragedien. To timer efter attentatet kaldte en lokalformand ofrene for ”Merkels døde”.

Tyskerne skal til valg næste efterår og Alternative für Deutschland, AfD, har for længst hugget sig langt ind de borgerliges bagland.

”Tak Fru Merkel, tak fru Forbundskansler”, lyder det sarkastisk fra en ældre herre fra Wiesbaden, som er mødt op på Breidscheitplatz med sin småfrysende kone for se det sted, hvor deres søn blevet mejet ned af lastvognen: ”Jeg vil aldrig stemme på Dem mere, og det håber jeg heller ikke, at mine venner og familie vil gøre”, tilføjer han, efter at konen har forklaret, at sønnen stadig ligger i koma.

Det begyndte med en falsk alarm i München og sluttede før jul med blodig virkelighed i Berlin. 2016 er året, som kan have afgjort Angela Merkels politiske skæbne.