Star Wars-stjerner sørger over prinsesse Leias død: - Knust

Den triste nyhed om skuespillerens død har spredt sig som en steppevind på de sociale medier.

Kendte og ukendte venner og fans af Star Wars-skuespilleren Carrie Fisher ryger i disse timer til tasterne, hvor de mindes hende efter den trist nyhed om Carrie Fishers død er blevet offentliggjort.

Nyheden om den 60-årige skuespillers død blev tirsdag aften bekræftet af familiens talsmand Simon Halls. Han udtaler:

- Det er med stor og dyb sorg, at Billie Lourd (Carrie Fishers datter, red) har bekræftet, at deres elskede mor Carrie Fisher afgik ved døden klokken 8.55 i morges.

Harrison Ford, som spillede over for Carrie Fisher i Star Wars, har netop beskrevet hende som en 'one-of-a-kind'-person og en 'original'.

Han udtaler desuden i et statement, at hun var en brilliant skuespiller, som var både sjov og frygtløs. Det skriver Variety. Han sender sine tanker til Carrie Fishers mor Debbie Reynolds, datteren Billie Lourd og bror Todd Fisher.

- Vi vil alle savne hende, lyder det fra Harrison Ford.

Her ses Harrison Ford og Carrie Fisher sammen.
Her ses Harrison Ford og Carrie Fisher sammen. Foto: Getty Images / Getty Images

Affære

Og Ford og Fisher kendte ikke kun hinanden i professionel sammenhæng.

For nylig fortalte Carrie Fisher nemlig, at hun og Harrison Ford havde en tre måneder lang affære, da de indspillede den første Star Wars-film. Hun var 19 år gammel, og Harrison Ford var 33 år, gift og far til to.

'Luke Skywalker' har ingen ord

Carrie Fisher blev verdenskendt for sin rolle som prinsesse Leia i Star Wars-filmene, hvor hun også spillede over for Mark Hamill, der selv spillede Luke Skywalker. 

Og netop Mark Hamill er en af de mange tusindvis af personer, der har tweetet om Carrie Fishers død.

'Ingen ord', skriver han til et billede af ham og Carrie Fisher som unge og bruger hashtagget 'devastated'.

Mark Hamill er ikke den eneste Star Wars-skuespiller, der har været ved tasterne. Skuespilleren Billy Dee Williams, der spillede Lando Calrissian mindes også Carrie Fisher på Twitter.

Han skriver blandt andet, at hun var en nær ven, som han i den grad respekterede og beundrede.

Samme Billy Dee Williams har også tweetet fra Lando Calrissians Twitter-profil - altså den rollede han spillede.

Her skriver han blandt andet 'Længe leve prinsessen' efterfulgt af hashtagget #MaytheForcebeWithHer, som refererer til Star Wars.

Anthony Daniels - som er inde i den legendarisk robot C-3PO - har også ytret, hvor ked af det han er.

Den canadiske skuespiller William Shatner, der selv var en stor stjerne i Star Trek, har også skrevet et tweet om Carrie Fishers død.

Her skriver han blandt andet, at han er 'dybt berørt:

Den kendte amerikanske talkshow-vært Ellen DeGeneres mindes Carrie Fisher med et fem et halvt langt videoklip, hvor hun interviewer Star Wars-skuespilleren.

'Hun var så sjov. Jeg kan ikke forstå, at hun er væk,' skriver talkshow-værten blandt andet.

Skuespilleren Stephen Fry har tweetet et billede af de sidste tre gaver, som Carrie Fisher gav ham.

'Hun elskede at have de mærkeligste og mest tilfældelige, skøre gaver. Her er de tre sidste ting, hun gav mig,' tweeter han.

Carrie Fisher har ofte talt og skrevet om et mangeårigt stofmisbrug og psykisk sygdom.

Igennem interviews i årenes løb har hun således fortalt om sin diagnose som bipolar og sin afhængighed af receptpligtig medicin og kokain, som hun har indrømmet, at hun tog under indspilningerne af "The Empire Strikes Back" fra 1980.