Nyt EU-forslag: Udlændinge må tage seks måneders dagpenge med hjem

Europa er splittet, når man skal blive enige om, hvordan velfærdsydelserne fremover skal udbetales over grænserne.

Efter flere års diskussion fremlagde EU-Kommissionen tirsdag et forslag, der både vil gøre det lettere og sværere at få dagpenge, når man rejser til et andet EU-land.

I dag kan man tage dagpengene med sig i tre måneder, når man rejser til et andet EU-land for at søge arbejde. Den periode bør ifølge EU-Kommissionen forlænges til seks måneder. Noget et flertal af de danske politikere er imod.

Kampen om velfærdsydelserne er og bliver en betændt diskussion i EU.

Lotte Mejlhede

Til gengæld kommer man Danmark i møde, når det handler om, hvor hurtigt man kan få dagpenge, når man som EU-borger kommer til Danmark.

Vi har hele tiden krævet, at man som udenlandsk EU borger først kan få dagpenge efter tre måneders arbejde og A-kassebetaling i Danmark. En tradition som EU-Kommissionen nu for første gang anerkender formelt.

Tal på kommissionens forslag

  • Mindre end 1 % af de børnechecks, der udskrives i EU, overføres fra ét EU-land til et andet
  • I 2015 var omkring 11,3 millioner EU-borgere i den erhvervsaktive alder bosiddende i en anden EU-medlemsstat end deres statsborgerskabsland. Det er 3,7 % af den samlede erhvervsaktive befolkning i EU.
  • I 2015 var der i EU 1,3 millioner grænsearbejdere (bor i et land, arbejder i et andet)
  • I 2014 var der 1,92 millioner udstationerede arbejdstagere i EU. Samlet set udgør udstationerede arbejdstagere kun 0,7 % af den samlede beskæftigelse i EU. Den gennemsnitlige udstationeringsperiode er fire måneder.

Særlige forhold

Danmark har stadig kravet om, at man sammenlagt skal have indbetalt til en A-kasse i 12 måneder før man kan få dagpenge. De ni måneder kan så i princippet være indbetalt til en polsk A-kasse – og de tre måneder til en dansk A-kasse.

- Dette er en indrømmelse af de større – men Danmark har altså langt fra fået alt det, som et flertal af de danske politikere i årevis har kæmpet for. Kampen om velfærdsydelserne er og bliver en betændt diskussion i EU, siger TV 2s korrespondent i Bruxelles Lotte Mejlhede, og fortsætter:

- Øst mod nord – de rige mod de fattigere. Så groft kan magtkampen tegnes op. De øst- og central-europæiske lande ønsker så få begrænsninger som muligt på velfærdsydelserne, mens Danmark og en række andre nordvesteuropæiske lande med høje ydelser og høj skat ønsker begrænsninger.

Danmarks ønske om at indeksregulere børnechecken, når den skal sendes ud af landet – så den passer til det udgiftsniveau som barnet bor i – er ikke en del af forslaget.

- Indeksreguleringen røg ud af teksten med det såkaldte Brexit, altså briternes farvel til EU. Reguleringen kom ind i et forsøg på at få briterne til at blive i EU. De kilder jeg har talt med, som har fingeren på pulsen, når det gælder stemingen på det felt i Europa, siger, at Danmark står ret alene her. Der har været lidt støtte fra lande som Østrig, Irland og lidt i Tyskland. Men ikke nok, fortæller Lotte Mejlhede, der dog også slår fast, at magtkampen langt fra er slut:

16x9
Marianne Thyssen er kommissær på området. Foto: FRANCOIS LENOIR / Scanpix Denmark

- Kommissionens forslag er blot starten på en lang og sej proces. Landene skal høres i Ministerrådet og også EU-Parlamentet skal indover. En proces, der nemt kan tage flere år. Og der er klart også andre lande, som ikke er tilhængere af at forlænge retten til at tage dagpenge med ud af landet. Det vil sandsynligvis skabe kritik i lande som Tyskland, Holland, Østrig, Irland, Finland og Sverige.

Om forslaget siger Kommissæren på området, belgieren Marianne Thyssen:

- Det sikrer den frie bevægelighed og beskytter borgernes rettigheder, samtidig med, at det styrker de redskaber vi har for at adressere muligt misbrug.

Fakta om EU-kommissionens velfærdsforslag

Dagpenge

Kontanter Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark
Jobsøgende skal have lov at tage dagpenge med til et andet EU-land i mindst seks måneder. Under de nuværende regler kan man maksimalt tage sine dagpenge med til udlandet i tre måneder.
Desuden skal der indføres et optjeningsprincip for retten til dagpenge. Det vil sige, at man skal have arbejdet og betalt til en A-kasse i tre måneder i et EU-land, før optjeningsperioder i andre EU-lande kan tages i betragtning. Først da kan man få adgang til dagpenge i det pågældende land.

Langtidspleje

Plejehjem. Foto: KIM KYUNG-HOON / Scanpix Denmark
Det nye forslag indfører en koordinering af retten til ældre- og sygdomspleje – en form for hjemmepleje for at øge retssikkerheden for en voksende gruppe af ældre EU-borgere. Ydelserne gælder for personer, der grundet alderdom, handicap, sygdom eller nedsat funktionsevne har brug for støtte fra en anden person til de mest basale daglige gøremål. Hvordan dette præcist skal indføres er uklart.

Sociale ydelser

Sidder i solen Foto: CHARLES PLATIAU / Scanpix Denmark
EU-landene skal kunne nægte sociale ydelser til borgere, som er økonomisk inaktive – det vil sige dem, der ikke arbejder eller er aktivt jobsøgende, og ikke har ret til ophold i landet. Det skal ikke være muligt at tage til et EU-land uden at ville arbejde og i stedet nyde godt af landets velfærdssystem.

Social sikkerhed for udstationerede arbejdstagere

Bygningsarbejdere. Foto: PASCAL ROSSIGNOL / Scanpix Denmark
De administrative regler om koordinering af social sikring for udstationerede arbejdstagere skal styrkes. EU-landene skal have de rigtige værktøjer til at kontrollere arbejdstagernes sygesikring og der skal være klare procedurer for håndtering af misbrug.

Børnechecken

Børn leger i gaden. Foto: STRINGER / Scanpix Denmark
Kommissionens forslag vil ikke ændre på den såkaldte indeksering af børnetilskud – det vil sige, at beløbet af eksempelvis den danske børnecheck stadig skal udregnes på baggrund af leveomkostningerne i det EU-land, hvor arbejdstageren/forælderen bor – og ikke i det land, hvor børnene bor.