Forargelsen over 'løgnepressen' blomstrer i Tyskland efter mord begået af flygtning

Brutalt mord på ung kvinde, tilsyneladende begået af mindreårig flygtning, har igen fået debatten om flygtninge og mediernes rolle til at flamme op.

Klokken var tre om natten, da 19-årige Maria L. cyklede hjem fra festen. Hun havde valgt at tage stien langs Dreisam-floden i sydtyske Freiburg, hvor hun studerede medicin.

Maria L. nåede aldrig hjem til sit kollegium. Undervejs blev hun revet sin cykel, voldtaget og efterladt ved bredden af floden, hvor hendes lig blev fundet den næste morgen. Dødsårsag: Drukning.

Mordet på Maria L. var ifølge dem et ”Køln nummer to”. En begivenhed, der udstillede de etablerede mediers fortielser og politisk betingede tavshed, når det gælder kriminalitet, begået af flygtninge og indvandrere.

Uffe Dreesen

Er et brutalt mord på en ung kvinde noget, der bør omtales i de landsdækkende tyske TV-nyheder?

Nej, mente redaktionen af ARD’s Tagesschau, den mest sete nyhedsudsendelse i Tyskland og alle tyske TV-nyheders moder. For i et land, hvor over 300 kvinder hvert år bliver dræbt af deres partnere, er et kvindemord i sig selv ikke så opsigtsvækkende, at det berettiger til et indslag, ræsonnerede redaktionen.

Heller ikke, da politiet i lørdags kunne fortælle, at man havde anholdt den formodede gerningsmand, mente redaktørerne af Tagesschau, at sagen hørte hjemme i deres udsendelse.

Gerningsstedet i Freiburg ved Dreisam-floden.
Gerningsstedet i Freiburg ved Dreisam-floden. Foto: RTL

Station i modvind

Siden den dag er vreden og fordømmelsen haglet ned over den hæderkronede Tv-institution. Ikke kun på de letantændelige grene af internettet, men også fra så vidt forskellige sider som det tyske journalistforbund og det indvandrer- parti Alternative für Deutschland har der lydt kritik.

For den anholdte var nemlig en 17-årig ung afghaner, der var kommet til landet i november 2015 som uledsaget flygtning, og nu boede hos en plejefamilie i Freiburg.

Og mens journalister i flokkevis begav sig til det ellers så solbeskinnede hjørne af Tyskland, så kogte nettet over med af hadfyldte kommentarer. Ikke bare vendt mod flygtninge og indvandrere men også mod det, som i de kredse er blevet døbt ”Løgnepressen”.

Mordet på Maria L. var ifølge dem et ”Køln nummer to”. En begivenhed, der udstillede de etablerede mediers fortielser og politisk betingede tavshed, når det gælder kriminalitet, begået af flygtninge og indvandrere.

Akkurat som medierne blev beskyldt for at have gjort i forbindelse med sagen om mange seksuelle overgreb, som især nordafrikanske mænd skulle have begået ved banegården i Køln nytårsaften.

Mordet på Maria L. sendte ikke bare medierne i skudlinjen, men også forbundskansler Angela Merkel og hendes flygtningepolitik.

Som da politiforbundets formand Rainer Wendt kritiserede ”repræsentanterne for velkommen-kulturen” for hverken at udvise medfølelse eller tvivl mens de ”på arrogant vis insisterer på deres egne ædle følelser”.

Håret i brombærbusken

Når politiet efter kun et par ugers efterforskning var i stand til at anholde den mistænkte, så skyldes det et imponerende stykke efterforskningsarbejde. Som noget af det første sørgede efterforskerne for at klippe alle grene af brombærbuskene ved siden af gerningsstedet og minutiøst gennemsøge dem. Det var her, det lykkedes at finde et 18,5 centimeter langt affarvet sort hår.

På overvågningsvideoer kunne man konstatere, at en ung mand med en markant Undercut-frisure havde befundet sig en kilometer fra gerningsstedet kort før det fatale overfald.

Politiets efterforskere fra LKA i Stuttgart fandt frem til den formodede gerningsmand med DNA-spor fra et hår.
Politiets efterforskere fra LKA i Stuttgart fandt frem til den formodede gerningsmand med DNA-spor fra et hår. Foto: FRANZISKA KRAUFMANN / Scanpix Denmark

Den mistænkte havde dog for længst ladet sit hår klippe, men han blev alligevel genkendt af en vågen betjent i en forbipasserende patruljevogn. En DNA test slog derefter fast, at håret i brombærbusken ganske rigtigt tilhørte ham.

Wannabe-rapperen fra Afghanistan

Ifølge politiet, så nægter den anholdte at udtale sig om mordbeskyldningerne.

Avisen Bild-Zeitung har identificeret den mistænkte 17-årige som Hussein K. og bragt billeder fra hans Facebook-konto, hvor han nærmest iscenesætter sig selv som wannabe-rapper med masser af gelé i håret, baseball-cap, joggingbukser og et alvorligt udtryk i øjnene.

Hussein K. har tidligere været i kontakt med politiet på grund af et slagsmål på en sprogskole. Han er født i Ghazni i Afghanistan, og han er en af de tusindvis af mindreårige flygtninge, som er kommet til Tyskland.

Alene i tredje kvartal i år ankom der 6500, deraf 2700 fra Afghanistan. Netop de mange asylansøgere og migranter fra Afghanistan har længe påkaldt sig de tyske myndigheders opmærksomhed og fået dem til at stramme kursen. Lige nu har 12.000 afghanere fået besked på at rejse hjem, og de første ventes sendt ud af landet allerede i løbet af den her måned.

Den dræbte Maria L. blev beskrevet som et religiøst præget menneske, som deltog i de mange fælles aktiviteter på det katolske kollegium, hun boede på. Desuden var hun aktiv i hjælpearbejdet for flygtninge

Uffe Dreesen

Offer og flygtningeven

Politiet har ikke fundet bevis for, at offer og gerningsmand kendte hinanden. Den dræbte Maria L. blev beskrevet som et religiøst præget menneske, som deltog i de mange fælles aktiviteter på det katolske kollegium, hun boede på. Desuden var hun aktiv i hjælpearbejdet for flygtninge.

I en bevægende dødsannonce, indrykket før den formodede gerningsmand blev pågrebet, bad hendes far, selv EU-jurist og medlem af centralkomiteen for de tyske katolikker, de efterladte at give penge til netop det flygtningeinitiativ, hans datter havde arbejdet for.

- Hvad skal der til, for at de godtroende og ukritiske flygtningevenner endelig vågner op, lød den ufølsomme kommentar fra den lokale AfD-talsmand, som i søndags indkaldte til demonstration Freiburg under overskriften ”Maria L: Endnu et offer for velkommen-kulturen”.

AfD-formand Jörg Meuthen gik et skridt videre, og beskyldte forbundskansler Angela Merkel og vicekansler Sigmar Gabriel for at have ”et afgørende medansvar for den grusomme gerning”.

Formanden for Alternative für Deutschland, Jörg Meuthen.
Formanden for Alternative für Deutschland, Jörg Meuthen. Foto: BRITTA PEDERSEN / Scanpix Denmark

Andre stemmer fra de højreekstreme hjørner af nettet konkluderede ligeud, at faderen selv havde hentet datterens morder til landet.

Frygten i FreiburgI Freiburg forsikrer borgmester Dieter Salomon fra partiet De Grønne til Süddeutsche Zeitung, at ”byen ikke også vil flippe ud” på grund af mordsagen, men han tilføjer, at der nok vil gå noget tid, inden normaliteten vender tilbage.

Nogle indbyggere har dog allerede taget deres forholdsregler, beretter avisen. De har forsynet sig med peberspray og gas-pistoler, og kvinder fortæller til avisen, at de ikke længere tør vove sig ud om natten. 

En af dem var en ung kvinde, som journalisten mødte på vej til indkøb med sin barnevogn. Også hun havde engageret sig i flygtningehjælpen ”Er det her nu takken?”, lød hendes kommentar.

Borgmester Salomon minder om, at mordet på Maria L. ikke har noget med gerningsmanden kulturelle baggrund at gøre, sådan som det var tilfældet med de nordafrikanske mænd på banegårdspladsen i Køln. ”Du finder ikke noget land eller nogen kulturkreds i verden, hvor en sådan afskyelig forbrydelse bliver tolereret”, forklarer han til avisen.

Også forbundskansler Angela Merkel har manet til besindighed. ”Hvis det skulle vise sig, at det er en afghansk flygtning, så bør det fordømmes ligesom et hvert andet mord”, erklærede Merkel, men advarede mod på den baggrund at tage afstand fra en hel befolkningsgruppe.

Tysklands kansler, Angela Merkel, er ikke lige populær for sin flygtningepolitik.
Tysklands kansler, Angela Merkel, er ikke lige populær for sin flygtningepolitik. Foto: WOLFGANG RATTAY / Scanpix Denmark

Ikke megen indrømmelse

Og besindighed er ellers en mangelvare i den ellers så ophidsede debat.

På Tagesschaus hjemmeside forsøgte chefredaktør Kai Gniffke søndag aften at forklare sig: Redaktionen vurderede, at mordhistorien ikke var relevant for andet end stationens regionalprogram. Desuden var man nødt til at tage hensyn til beskyttelse af mindreårige. Men der var ikke tale om noget forsøg på at skjule noget af politiske årsager. ”Vi kan og vil ikke berette om alle de cirka 300 mord, der sker om året”, lød det fra redaktør Gniffke med tilføjelsen: ”Jeg kan forsikre, at jeg ikke hver dag får et opkald fra forbundskanslerens kontor eller NATOs hovedkvarter med besked om, hvad jeg skal gøre og ikke gøre”.

En lille indrømmelse blev det dog til. Muligvis havde man, indrømmede han, undervurderet mordhistoriens ”samtaleværdi”, altså den kendsgerning, at det er noget, folk taler om.

”Taler om”, er i det her tilfælde noget af en underdrivelse!

Derfor er historien om mordsagen, der blev sorteret fra i Tagesschau et eksempel på ”dårlig krisekommunikation”, skriver Joachim Käppner i Süddeutsche Zeitung.

Netop i de her ”Trump-tider” med masser af ”fake news” gælder det om ikke at sætte troværdigheden på spil, lyder hans konklusion.

Alt andet gavner kun højreekstremisterne og de ophidsede stemmer fra internettets gloende ekkokammer.