Paven som har taget verden med storm: - Man kan ikke kalde sig kristen og afvise en flygtning

I dag besøger Pave Frans Sverige for at deltage i en storstilet reformationsfejring. Paven er især blevet kendt for at sige, hvad man mener.

Det var en kold og regnfuld dag i Rom i marts 2013. Peterspladsen havde været fuld af mennesker i nogle dage. Alle ventede på at se den hvide røg stige op fra den lille skorsten over Det Sixtinske Kapel, hvor kardinalerne mødes i et “konklave” for at vælge den næste pave.

Efter mørkets frembrud, lidt over syv den 13. marts, skete det endelig! Indtil da havde røgen været sort som tegn på, at der endnu ikke var valgt en pave. Men endelig var den hvid! Endelig skulle spændingen udløses.

Der blev jublet og krammet under paraplyerne på pladsen, og de mange tusinde tålmodige katolikker kunne næsten ikke vente på at høre, hvem den nye pave var. En times tid efter, kom han ud på Peterskirkens midterste balkon midt på den storslåede facade.

Jorge Mario Bergoglio - som er hans borgerlige navn – var blevet valgt til pave.

I stedet for at sige nogle komplicerede sætninger på latin, som det er kutyme, sagde han:

“BUONASERA!" "Godaften, brødre og søstre". Og folk vinkede begejstret op imod ham og råbte “BUONASERA!”

Allerede på det tidspunkt vidste man, at han var en særlig pave. Mere åben, folkelig og jordnær end de fleste. Og den første pave nogensinde fra Sydamerika, hvor langt de fleste er katolikker. Han er født i Argentina af italienske indvandrere og taler derfor både spansk og italiensk.

Her ses Pave Frans på den dag, hvor han blev valgt til ny pave.
Her ses Pave Frans på den dag, hvor han blev valgt til ny pave. Foto: VINCENZO PINTO / Scanpix Denmark

Samme aften som han blev kåret til pave og biskop af Rom, kom det frem, at han ville kalde sig Frans. Han fortalte senere, at hans hjerte havde sagt ham under optællingen af stemmerne, at hvis han blev pave, skulle han kalde sig Frans. Inspirationen kommer fra den Hellige Frans af Assisi, som var en munk, der i 1200-tallet forærede sine rigdomme væk og viede sit liv til de fattige og til Kristus.

Paven er den første nogensinde, der har taget navnet Frans, som er fuld af symbolik og som også knytter ham særligt til Italien. Han har gang på gang fortalt, at hans store drøm er “en fattig kirke for de fattige”. Han mener, at barmhjertighed overfor de fattige, de udsatte, de undertrykte, de syge og verdens børn, er det sande kristne budskab. Det evangeliet handler om, det vigtigste af alt.

Paven vil reformere kirken

Frans vil reformere kirken og forhindre, at præster får særlige privilegier, og at de stræber efter rigdom og magt; han vil af med hemmelighedskræmmeriet i Vatikanets administration, bankhemmeligheder i Vatikanets Bank, IOR, uigennemskuelige vennetjenester, generel korruption osv. Han kritiserer ofte biskopper og kardinaler for at bo for fornemt, for at køre i for fine biler og for at være karrierefikserede.

Han selv har valgt at afstå fra at bruge den storslåede pavebolig, han er selvskrevet til, men har i stedet indrettet sig i en meget beskeden lejlighed i Santa Marta-klosteret inde i Vatikanstaten. Dér har han et enkelt værelse og et lille køkken, hvor han selv godt kan lide at lave mad.

Han har fra begyndelsen ikke villet høre tale om at bære værdifulde guldkors og håndsyede pavesko og den slags. Næ, han beholdt sine udtrådte, brune snøresko fra sin hjemby Buenos Aires, hvor han var vant til at gå med jernkors og beskedent tøj. Han havde selv som ærkebiskop og som kardinal altid bevæget sig rundt ibland folk på gaden og i metroen i stedet for at benytte sig af de fine biler og chauffører.

Paven vil hjælpe flygtninge

Som pave gik Frans’ første rejse til Lampedusa, som er den sydligste ø i Italien, dér hvor tusindvis af migranter og flygtninge er gået i land i de sidste år. Desværre er der også mange, der ikke har klaret rejsen over Middelhavet og er druknet på den livsfarlige rejse. Af den grund ville Frans derned og kaste en krans i havet for de mange omkomne, og for at gøre opmærksom på den tragedie, som udspiller sig for øjnene af både Europa og resten af verden. Han har mange gange kaldt det en “skændsel”, at ingen gør noget for at stoppe tragedierne, at “ligegyldigheden er blevet globaliseret”.

Paven besøger Lampedusa.
Paven besøger Lampedusa. Foto: OSSERVATORE ROMANO / Scanpix Denmark
Paven velsigner et barn under sin tur til Lampedusa i 2013.
Paven velsigner et barn under sin tur til Lampedusa i 2013. Foto: MARCELLO PATERNOSTRO / Scanpix Denmark

Pave Frans benytter enhver lejlighed til at opfordre folk til at hjælpe flygtninge og migranter i nød. Han har bedt alle katolske sogn om at modtage en familie på flugt og give dem tag over hovedet og mad og drikke.

Han sagde forleden, at Jesus mente, at hykleri var en af de værste synder. “Man kan ikke kalde sig kristen og samtidig afvise en flygtning, i så fald er man en hykler”. Der er ikke lagt fingre imellem. Frans siger, hvad han mener, og det giver mange venner, men sandelig også kritikere.

En del “traditionalister” eller konservative katolikker synes, at paven er for blød i forbindelse med sin åbne holdning til bl.a. fraskilte, homoseksuelle, transkønnede osv. Paven rokker ikke ved religiøse regler, dogmer og principper. Han repræsenterer den katolske kirke, som er imod abort, skilsmissse, homo-ægteskaber, regnbuefamilier osv. Men han betragter altid individet som vigtigere end de store linjer og hilser derfor personer fra disse grupper velkomne i kirken.

Han vil grundlæggende gerne favne alle og tilbyde trøst og imødekommenhed. Det er der ikke enighed om allevegne, og på den helt anden side finder man en meget anderledes type kritikere. Dem der mener, at han burde gå længere i sine reformer og f.eks. åbne op for kvindelige præster, accept af skilsmisse, prævention (på det punkt er Pave Frans tilbøjelig til at være åben for undtagelser) osv. Mange mener, at kirken burde blive moderniseret i takt med udviklingen i samfundet. Hvis det ikke sker, frygter mange, at man risikerer at miste de unge.

Populær pave

Der er ingen tvivl om, at denne pave er usædvanlig populær i både Italien og i andre katolske lande. Han er umiddelbar, taler et tydeligt sprog, og han virker ægte, kontant og konsekvent. Men derudover lyttes der til ham i mange ikke-religiøse kredse pga. hans sociale engagement og hans vigtige stemme i klimadebatten. Han har bl.a. talt i både FN og i EU, og selv hos ikke-troende og hos folk af anden religiøs overbevisning, opfattes han positivt. Når han rejser rundt, hyldes han som en stjerne, og folk, der har været sammen med ham, omtaler ham som meget varm, nærværende og karismatisk. Sådan som han også virker på de fleste, når de ser ham på tv.  

Da han blev valgt for 3 1/2 år siden var der store forventninger til ham, men der var også bekymring. En såkaldt “vaticanista” (Vatikan-ekspert) udtalte et par dage efter kåringen: “Lad os håbe, de lader ham leve”.

Det vurderes, at mange højtstående og velhavende personer i de øverste kirkelige kredse i Rom er meget utilfredse med hans indblanden i økonomi og forbrug. Han har skældt ud på de biskopper og andre, der lever i sus og dus.

Noget tid efter at han blev pave, sagde han, at præster var de sidste, der burde fråse. Den slags udmeldinger er ikke lige populære hos alle. Visse personer har ikke været vant til at blive kigget over skuldrene, når de tømte skattekisterne eller bankbøgerne inde i den meget lukkede verden, som Vatikanet synes at være.

Transparens er et mål for Pave Frans, men lige på det punkt er han ikke kommet ret langt. Der er tilsyneladende en del forhindringer på den vej. Til gengæld går det godt med forsonings- og samarbejdsinitiativer. Rejsen til Sverige for at fejre Reformationen, er en af mange rejser, som paven prioriterer højt for at skabe dialog mellem forskellige folk, kristne konfessioner og diverse religioner. I Rom står paven bag arrangementer, hvor der også bliver inviteret muslimer, jøder og repræsentanter fra andre trosretninger. 

Pave Frans siger meget tit, at "der skal bygges broer og ikke mure mellem folk".

Tidslinje over Pave Frans' liv
1936
17. december
Bliver født i Buenos Aires
Jorge Mario Bergoglio som barn sammen med sin far og farfar. Scanpix
Jorge Mario Bergoglio bliver født i Argentinas hovedstad. Hans forældre, der er immigranter fra Italien, tilhører middelklassen. Som ung lider Jorge Mario Bergoglio af en infektion, og han får fjernet en del af sin lunge under en krævende operation.
Han får en uddannelse som kemisk tekniker, inden han i 1958 begynder at studere ved Jesuit Seminary i Villa Devoto i udkanten af Buenos Aires.
Han bliver sendt til Chile for at følge Jesuiterordenens studieordning i sprog, humanistiske fag samt en teologisk træning, der peger frem mod præstegerningen.
1963
Vender tilbage til Buenos Aires
Jorge Mario Bergoglio (tv) fotograferet i 1958 med sin mor Maria Regina Sivori og faren Mario Jose. Scanpix
Efter at have studeret i Chile vender Jorge Mario Bergoglio tilbage til Buenos Aires, hvor han får en eksamen i filosofi fra San Miguel-seminariet.
Han bruger de næste tre år på at undervise i litteratur og filosofi - først ved Immacolata College i Santa Fe, Argentina, og siden ved University of El Salvador i Buenos Aires.
1969
13. december
Velsignes af Jesuiterordenen
Jorge Mario Bergoglio bliver velsignet af Jesuiterordenen, mens han studerer teologi ved San Miguel-seminariet.
Han fortsætter efterfølgende med at undervise i teologi på seminariet fra 1972 til 1973.
1976
Skjuler forfulgte i kirken
Jorge Mario Bergoglio fotograferet i 1973. Scanpix
I kølvandet på et kup i 1976 ledes Argentina af et militært diktatur. Den romersk-katolske kirke støtter offentligt militærjuntaen, mens den kidnapper og dræber tusindevis af mennesker, der støtter den venstreorienterede opposition.
Jorge Mario Bergoglio, som på dette tidspunkt leder den argentinske Jesuiterorden, har senere fortalt en forfatter, at han under diktaturet skjulte mennesker på flugt i sin kirke. På et tidspunkt gav han en mand sine identitetspapirer, så han kunne flygte ud af landet.
1992
20. maj
Udnævnt til biskop
Jorge Mario Bergoglio bliver udnævnt til biskop i Buenos Aires.
1997
3. juni
Udnævnes til ærkebiskop, men afviser luksusbolig
Ærkebiskop Bergoglio i bøn. Scanpix
Jorge Mario Bergoglio bliver udnævnt til ærkebiskop i Buenos Aires. Året efter får Jorge Mario overdraget embedet og er de næste 15 år den katolske kirkes leder i Argentina.
Hjertet banker for de fattige, og Bergoglio bor til daglig i en lille lejlighed uden for argentinske Buenos Aires efter at have afvist en meget mere luksuriøs bolig, der bliver stillet ham til rådighed som ærkebiskop.
2001
21. februar
Udnævnes til kardinal
Kardinal Bergoglio fotograferet i 2011 med et emblem for fodboldklubben San Lorenzo, som han er stor fan af. Scanpix
Pave John Paul II udnævner Jorge Mario Bergoglio til kardinal. I den romersk-katolske kirke er kardinal den fornemste gejstlige titel. Kardinalerne udnævnes alene af paven og vælger ved pavens død den nye pave.
2013
13. marts
Bergoglio bliver pave
Jorge Mario Bergoglio er her netop blevet indsat som pave. Scanpix
Jorge Mario Bergoglio bliver valgt til den 266. pave efter Benedikt d. 16.s tilbagetræden. Han tager pavenavnet Frans efter den berømte helgen Frans af Assisi, der var kendt for at vie sit liv til at hjælpe fattige og spedalske.
Det bliver et signal om, at han vil forsætte den linje, som han havde lagt som Argentinas åndelige overhoved. Pave Frans vil fortsat sætte fokus på fattigdom og fromhed.
Han overtager en kirke i dyb krise - primært på grund af de mange sager om pædofili blandt præster og korruption i Vatikanet. Pave Frans lover, at han hurtigst vil få ryddet op i de belastende sager.
8. juli
Paven besøger bådflygtninge
Paven besøger Lampedusa. OSSERVATORE ROMANO / Scanpix Denmark
Pave Frans besøger den lille italienske ø Lampedusa, der ligger tæt på Tunesien og Libyen i Afrika. Øen er de seneste år blevet bestormet med bådflygtninge, der søger en ny og bedre fremtid i Europa.
Skaber avisoverskrifter
Allerede i løbet af det første år står det klart, at pave Frans har i sinde at reformere kirken. Blandt andet med sin beslutning om at tilgive kvinder, der har fået foretaget en abort.
Pavens beslutning er i tråd med den linje, han har lagt fra begyndelsen af sit virke, hvor han langsomt men sikkert gør kirken mere rummelig.
For eksempel skaber det verden over avisoverskrifter, da paven på spørgsmålet om sit syn på homoseksualitet svarer: ”Hvem er jeg til at fordømme en homoseksuel person af et godt hjerte, som søger Herren?”
December
Årets person i Time Magazine
Forsiden af Time Magazine. Scanpix
Den nye pave bliver valgt til 'Person of the Year' i det amerikanske Time Magazine.
2014
13. januar
Sælger sin Harley-Davidson
Paven med sin Harley-Davidson. TV 2
Paven beslutter sig for at sælge sin Harley-Davidson for at rejse penge til Caritas Roma, en velgørenhedsorganisation der arbejder på vegne af den katolske kirke. Motorcyklen indbringer godt 1,5 millioner kroner på en auktion i Paris.
Inden han blev valgt til pave, foretrak paven i sin tid som ærkebiskop og kardinal i den argentinske hovedstad, Buenos Aires, at tage bussen, når han skulle på arbejde.
Januar
Optræder på forsiden af Rolling Stone
Pave Frans på forsiden af Rolling Stone. Scanpix
Det vækker opsigt, da den nye pave optræder på forsiden af det amerikanske musik- og kulturmagasin Rolling Stone.
2015
Blander sig i klimapolitik
Paven kysser en statue af Jesusbarnet. Scanpix
Pave Frans udsender en rundskrivelse om klima-og miljøproblemerne til flere af verdens statsledere.
Heri skriver han, at tiden er ved at løbe ud for at redde en planet, "der mere og mere begynder at ligne en bunke skidt", og som kan se frem til "en hidtil uset ødelæggelse af økosystemer" i dette århundrede.
”Jorden protesterer mod det, vi gør mod den, på grund af den uansvarlige brug og misbrug af de goder, Gud har givet os", skriver paven videre.
August
Sjælden rejse til Korea
Paven stillede op til en selfie under sit besøg i Sydkorea. HANDOUT / Scanpix Denmark
Paven aflægger Sydkorea et sjældent besøg. Her opfordrer han koreanere fra syd og nord til at stoppe den mistænkelige og konfrontatoriske’ tankegang og i stedet søge nye veje til at leve i fred.