Bogstaverne er skrabet af men den er god nok: Her er det danske skib

TV 2, Danwatch og Politiken har fundet skibet, som Mærsk ikke vil have du skal se.

Det rustne skib så trist ud, da det lå og afventede sin skæbne i den engelske havneby Middlesbrough, tirsdag den 15. marts i år.

På netop denne dag havde en ansat i firmaet North Sea Production Company fået en ordre af sin overordnede. Ordren lød på, at slukke for det gamle skibs AIS transceiver, et apparat der virker som en GPS, så ingen mere kunne følge med i, hvor i verden det befandt sig

Normalt var skibet med navnet North Sea Producer travlt beskæftiget mod nord i den kolde Nordsø, som en slags flydende oliefabrik for Mærsk. Sådan havde det været siden 1997.

Men denne dag i marts, præcis klokken 14.23, forsvandt North Sea Producer fra verdenskortet. 

Hvad der siden skete med det gamle skib, kan vi nu løfte sløret for.

Bygget på Lindø

Skibet blev bygget på Lindøværftet lidt uden for Odense i 1984 som et ud af ni skibe, der blev leveret det år.

Et Mærskskib på Lindøværftet
Et Mærskskib på Lindøværftet Foto: UKENDT / Scanpix Danmark

Oprindeligt bar det navnet Dagmar Mærsk og var de første år et produkt- og råolietankskib, som arbejdede i MacCollough-oliefeltet nord for Skotland. Siden blev det i 1997 ombygget til et såkaldt FPSO-skib, som Mærsk brugte til at oplagre og bearbejde olie, der netop var pumpet op fra undergrunden.

Dagmar Mærsk som det så ud inden det blev ombygget og ændrede navn til North Sea Producer
Dagmar Mærsk som det så ud inden det blev ombygget og ændrede navn til North Sea Producer Foto: Mærsk
Inden ombygningen var Dagmar Mærsk et såkaldt produkt- og råolietanksskib.
Inden ombygningen var Dagmar Mærsk et såkaldt produkt- og råolietanksskib. Foto: Mærsk

Efter ombygningen var skibet ikke som de fleste andre skibe hos Mærsk. Det var hverken et hult containerskib eller en olietanker, tværtimod var det blevet bygget op med et virvar af rør på dækket, en helikopterlandingsplads og kraner.

Efter ombygningen mistede det sin karakteristiske blå farve og blev rødt, og det var også her det fik sit nye navn, North Sea Producer.

North Sea Producer efter ombygningen til FPSO-skib.
North Sea Producer efter ombygningen til FPSO-skib. Foto: Mærsk

Mærsk ejede skibet gennem firmaet North Sea Production Company Limited i et såkaldt joint venture, hvor Mærsk var gået sammen med det brasilianske firma Odebrecht. 

Efter et helt liv i Nordsøen, besluttede de to parter i august sidste år, at skibet skulle tages ud af drift. Herefter blev North Sea Producer sejlet til Tees-værftet i Middlesbrough for at afvente sin skæbne.

Researchtur i Bangladesh

Norma J. Martinez havde aldrig hørt om skibet North Sea Producer. Hun var rejst til Bangladesh som undersøgende journalist for Danwatch, et uafhængigt medie- og researchcenter i København.  

Hun ville undersøge forholdene på strandene på det indiske subkontinent, hvor op mod 70 procent af verdens skibe bliver hugget op under stærkt kritisable forhold for miljø og arbejdere.

Dagene var lange og varme, temperaturen sneg sig over 35 grader, og fugtigheden fik sveden til at pible frem, selv i skyggen. Researchen skred stille og roligt frem, men det store gennembrud lod vente på sig.

Det skulle dog snart ændre sig. 

Det ville aldrig kunne ske

I Middlesbrough i England var der opstandelse blandt borgerne i byen. De fleste var blevet godt trætte af det rustne skib, der lå i havnen og ikke ligefrem forskønnede byen. 

Andre var med tiden blevet fascineret af det. En gruppe unge, der kaldte sig WildBoys, var endda brudt ind i det mennesketomme og forladte skib for at tage billeder

Opstandelsen skyldtes at tiden var kommet til at skibet skulle trækkes ud af havnen. Noget som blev livligt diskuteret i lokalpressen, specielt blandt byens fodboldfans, der havde lært skibet at kende, når de begav sig mod Riverside Stadium for at se byens hold Middlesbrough FC. Her lå skibet klos op ad stadion.

Flere brugere på netværket fansonline gættede på, at Mærsk ville lade skibet sejle op på en strand i Bangladesh.

- Jeg vil vædde på, det bliver hugget op på en strand i Bangladesh, skrev brugeren Mikey_B.

Andre mente, at det aldrig ville kunne ske på grund af de dårlige forhold for arbejderne dernede.

Brugere på sitet fansonline.net diskuterer hvad der mon sker med North Sea Producer
Brugere på sitet fansonline.net diskuterer hvad der mon sker med North Sea Producer Foto: Screenshot af fansonline.net

Med slukket GPS

Men da North Sea Producer i maj i år endelig blev trukket de syv kilometer ud ad floden Tees og videre ud i Nordsøen, kunne Middlebroughs borgere ikke længere følge med i, hvad der hændte skibet, der for mange var blevet et velkendt syn i byen.

Normalt er det nemlig muligt at følge de fleste større skibe på hjemmesiden marinetraffic.com. Her viser GPS-data, præcis hvor skibene befinder sig - i sagens natur et populært værktøj for skibsnørder, ansatte i shippingbranchen og ikke mindst NGO'ere, som holder øje med, hvor de store rederier sejler deres udtjente skibe hen.

Derfor er det normalt, at et skibs ejere kræver, at GPS'en bliver slukket, når et skib skal sejles til skrot. Det kan nemlig være en pinlig affære for ejerne, at alle og enhver kan se, at deres skib bliver hugget op under kritisable forhold i for eksempel Asien.

En manøvre som rederierne kan tjene millioner af dollars på, idet stålpriserne er langt højere på værfter, hvor forholdene er kritisable, end på værfterne i for eksempel Kina og Tyrkiet, hvor ophugningen foregår under bedre forhold.

Set i Holland og Kenya

Hvorfor GPS'en på North Sea Producer skulle slukkes, ved vi ikke. 

Vi ved dog, at skibet blev slæbt ud af havnen i Middlesbrough - og vi ved, at det var skibet Teresa Hawk, der slæbte det. 

Lokalavisen Gazette Live i Middlesbrough filmede afskeden med North Sea Producer. Den video kan ses herunder:

Efterfølgende var der rapporter om, at de to skibe gjorde holdt i Holland og Kenya.

North Sea Producer blev set i Holland og Kenya efter det forlod Middlesbrough i England.
North Sea Producer blev set i Holland og Kenya efter det forlod Middlesbrough i England. Foto: TV 2

Vi ved ikke, hvad der er sket bag skrivebordene hos Mærsk. Vi ved blot, at Mærsk har solgt skibet videre. Rederiet har afvist at udlevere eller vise os den kontrakt, der fulgte med salget af skibet.

Noget interessant var sket

Mandag den 22. august om aftenen, fik Norma J. Martinez et tip, der for alvor fik hendes historie til at rulle.

En kilde ringede og fortalte, at noget interessant var sket tidligere på dagen på stranden vest for byen Chittagong i Bangladesh - og at Norma hellere måtte undersøge sagen nærmere.

Kilden sagde, at et Mærsk-skib var blevet sejlet op på stranden til ophug. 

Dagen efter tog Norma J. Martinez ud på stranden for at forsøge at finde skibet. Med hjælp fra lokale lykkedes det hende at lokalisere værftet, hvor skibet lå. Hun sneg sig ned på stranden ad en smal korridor mellem to skibsværfter, og her åbenbarede sig et syn, hun aldrig glemmer.

North Sea Producer på stranden i Chittagong, Bangladesh.
North Sea Producer på stranden i Chittagong, Bangladesh. Foto: Rasmus Jellig-Nielsen / TV2

På stranden foran hende var et rødt skib med en rød og hvid kran i stævnen blevet trukket på på stranden.

Som en strandet hval lå det rustne skib på den bløde grå sandbund. På kølen af skibet var navnet North Sea Producer forsøgt skrabet af, men stod stadig til at læse.

Skibet lå foran værftet Janata Steel - et værft der er berygtet for at hugge skibe op uden hensyntagen til hverken arbejdernes sikkerhed eller miljøet.

"Vi har ikke sendt et eneste skib til strande"

At et Mærsk-skib var endt i Bangladesh, kom som noget af en overraskelse for Norma J. Martinez. 

Mærsk har nemlig gentagne gange hævdet, at deres skibe ikke ender til ophug på strande i Bangladesh. Her er hvad Mærsks chef for klima og miljø, Jacob Sterling, skrev i et indlæg i 2013:

- I Mærsk Line har vi retningslinjer for en ansvarlig genanvendelse af skibe. Siden 2006 har vi genanvendt 23 skibe på en ansvarlig måde, og vi har ikke sendt et eneste skib til strande (som dem i Bangladesh, Pakistan eller Indien. red.).

I Mærsks rapport om bæredygtighed fra 2014 skriver rederiet endda, at flere skibsejere burde gøre som Mærsk:

- Vi tilskynder også andre skibsejere til at genanvende deres skibe på en ansvarlig måde.

Hvordan kunne et skib bygget på Lindøværftet og efter et helt liv i tjeneste for Mærsk så ende på stranden i Bangladesh, hvor livsfarlige forhold sender adskillige arbejdere i døden hvert år?

Fuld damp og med hornet i bund

Norma J. Martinez og Danwatch vidste, at de var på sporet af en større historie og besluttede sig for at samarbejde med TV 2 og dagbladet Politiken.

TV 2 sendte et reportagehold til Bangladesh for at dokumentere, at North Sea Producer rent faktisk befandt sig på stranden, og for at forsøge at få billeder af skibet og se nærmere på forholdene på værftet, hvor skibet nu lå.

Allerede i det tætpakkede fly fra Dubai, med hundredvis af arbejdere på vej hjem på ferie i Bangladesh, fik vi omfanget af skibsophugningen at se.

Gennem flyvinduet kunne vi se det ene skib efter det andet ligge på stranden foran værfterne, kilometer efter kilometer.

Skibene bliver sejlet op på stranden under fuld damp og med hornet i bund. Metoden bliver kaldt for beaching og er udskældt, da store dele af skibenes giftige bundmaling bliver skrabet af under grundstødningen. 

I videoen her kan du se, hvordan det ser ud, når skibe med vilje bliver sejlet op på strande for at blive hugget op.

Snart fik vi mulighed for at komme helt tæt på de store skibe.

Ikke velkommen

Der var mudder i gaderne i millionbyen Chittagong, på trods af byen går for at være Bangladesh' finansielle centrum. Tre kvarters køretur fra byens centrum fandt vi den vejstrækning langs kysten, hvor skibsværfterne ligger side om side.

Vi forsøgte at komme ind på værftet Janata Steel, hvor North Sea Producer ligger. Men journalister ikke er velkomne. Vi blev bedt om at forsvinde, og værftet var på ingen måde interesseret i at vise os de forhold, som deres ansatte arbejder under. 

Ved hjælp af lokale fandt vi i stedet et hustag, hvorfra vi kunne flyve en drone med kamera over trætoppene og ud over North Sea Producer. Det lykkedes os på den måde at komme helt tæt på skibet og dokumentere, at værftet havde sendt arbejdere om bord for at begynde ophugningen.

Droneoptagelserne af skibet kan ses herunder:

17 døde i år

Vi mødte også arbejderen Mohammed Babul, som er svejser på værftet. Alene i år har 17 arbejdere som ham mistet livet på stranden, ifølge lokale NGO'ere.

- Det er farligt, der er stor risiko ved arbejdet, fortæller Mohammed Babul.

Men selvom arbejdet er farligt, får han ingen hjælp til at beskytte sig fra værftet.

- Jeg skal bruge en varmeafvisende dragt, handsker, hjelm og sikkerhedssko for at arbejde som svejser. Men vi skal selv købe det, det er ikke værftet, der betaler sikkerhedsudstyret, siger han.

Mohammed Babul tjener 35 kroner om dagen på at hugge Mærsk-skibet op. 

- Det er meget svært for mig at forsørge min familie. Det, jeg tjener her på værftet, er slet ikke nok, siger Mohammed Babul.

Fiskene forsvinder

I det lune og grumsede vand, der omgiver North Sea Producer, forsøgte fiskere at fange aftensmaden. Fisk, som de lokale er helt afhængige af. Men fiskeriet bliver dårligere og dårligere.

På en smal sti ned til stranden mellem skibsværfterne mødte vi den lokale fisker Swabon Dash, der er bekymret for sit levebrød.

- Vi kan ikke længere fange så mange fisk her, på grund af spildevand fra værfterne og industrien. Sidste år var der slet ingen fisk, men i år har vi da fanget lidt, siger han.

Fisk som er fanget i vandet ud for værfterne i Chittagong i Bangladesh.
Fisk som er fanget i vandet ud for værfterne i Chittagong i Bangladesh. Foto: Rasmus Jellig-NIelsen / TV2

Fodboldkamp på forurenet strand

Fra stien sneg vi os videre ned på stranden for at komme tættere på North Sea Producer.

Drenge på stranden i Chittagong i Bangladesh. North Sea Producer i baggrunden, eller Dagmar Mærsk, som det hed engang.
Drenge på stranden i Chittagong i Bangladesh. North Sea Producer i baggrunden, eller Dagmar Mærsk, som det hed engang. Foto: Niels Lykke Møller / TV2

På stranden piblede sveden frem hos de lokale drenge, der løb og spillede fodbold. Humøret var højt, tidevandet havde trukket sig tilbage, og den flade sandbund dannede et perfekt underlag til kampen.

Som et surrealistisk bagtæppe til drengenes leg, lå North Sea Producer på stranden.

Som de løb der, så drengene ikke ud til at bekymre sig om, at spild fra skibsophugningen i årevis har blandet sig med sandet under deres bare fødder. Her er der efterladt blandt andet olierester, bly, asbest og PCB – et stærkt forurenende stof, som kan give hjerneskader hos børn.

Da vi havde fået de fleste optagelser i kassen, forsøgte vi en sidste gang at komme tættere på North Sea Producer. Vi ville se om vi kunne dokumentere de livsfarlige forhold, som de ansatte på værftet arbejder under.

Men pludselig kom en storsvedende og ophidset mand løbende med en mobiltelefon i den ene hånd og den anden hånd fægtende vildt omkring sig.

- Big problem, big problem, råbte han.

Vi kunne forstå på den lokale journalist, der hjalp os, at vi skulle forlade området hurtigst muligt. Manden var en af de ansatte i værftets sikkerhedskorps, som var sendt ud for at forsøge at finde os og bringe os til afhøring på værftet. 

Vi forlod derefter stranden i hast og forsvandt ud i den heftige trafik på hovedvejen langs stranden.

Nu gik turen hjem til Danmark.

Bæredygtighed er meget vigtigt for os

Tusindvis af kilometer fra stranden i Bangladesh, foran nypudsede vinduer og på rengjorte gulve, møder vi Annette Stube, chef for bæredygtighed i Mærsk.

Vi vil vide, hvorfor Mærsk siger ét, men gør noget andet. Hvorfor sender de et skib til ophug i Bangladesh, når de flere gange tidligere har taget afstand fra det?

Annette Stube siger, at det er højeste prioritet hos Mærsk, at deres skibe ikke ender til ophug under kritisable forhold på strande i Asien.

- Det er meget vigtigt for os. Det er derfor, at vi gør så stort et nummer ud af, at sikre at standarderne er i orden på de værfter, hvor vi bringer vores skibe op, siger Annette Stube.

Hvorfor ligger der så et Mærsk-skib på stranden i Bangladesh lige nu?

I Bangladesh har det været sådan, at vi har været en del af et joint venture som tidligere på året valgte at sælge et skib, og det er uheldigvis endt i Bangladesh. Det er vi meget kede af, siger Annette Stube.

I er et rederi af en vis størrelse og af en vis kaliber, I burde vel have mulighed for at gøre noget ved det her, når skaden er sket? 

Der er grænser for, hvad vi kan gøre inden for lovens rammer, uanset hvor stort et selskab vi er. Vi har gjort, hvad vi kunne for at få det her skib væk, det har ikke kunnet lade sig gøre, og i øvrigt er det ikke vores skib. 

Så er der også grænser for jeres bæredygtighed, kan jeg så forstå? 

Der er grænser for, hvor meget vi kan gøre inden for lovens rammer, det er klart, siger Annette Stube.

Mærsk vil fremover være mere grundige

Hun fortæller, at Mærsk efterfølgende har kigget på, hvad de kan gøre for at undgå, at flere af Mærsks skibe ender til ophugning under lignende forhold. 

- Vi kommer nu til at have en passus i vores kontrakter, som sørger for, at dem der overtager skibet - uanset hvad de siger, de skal bruge det til - ikke kan tage det op på en strand. Men det vil jo aldrig være 100 procent bulletproof, siger Annette Stubbe.

Mærsk vil herefter ikke gøre mere for at forsøge at forbedre forholdene på det værft, hvor deres skib er endt.

Mærsk vil satse på Indien

Tidligere i år oplyste virskomheden, at dens skibe fremover skal hugges op på et værft i den indiske by Alang, hvor der tidligere er dokumenteret elendige forhold.

Mærsk har tidigere afvist at benytte de indiske værfter, men nu lød det, at forholdene var blevet bedre for arbejdere og miljø, og at Mærsk selv ville sikre, at forholdene var i orden.

Men som Politiken og Danwatch kunne fortælle i sidste uge, lever sikkerheden for de indiske arbejdere stadig ikke op til de standarder, som Mærsk selv kræver af værftet.

OVERBLIK: Sådan endte Mærsk-skib i Bangladesh
1983
Skibet Maersk Dagmar produceres på Lindøværftet lidt uden for Odense. Skibet var de første år et produkt- og råolietankskib og arbejdede i MacCollough-oliefeltet nord for Skotland. Det var ejet og opereret af A.P. Møller Mærsk Group.
1996
Der er flere ændringer i ejerstrukturen. Firmaet North Sea Production Company registreres som ejer - et selskab, som halvt af Maersk FPSO's og halvt af Odebrecht.
1997
Skibet ændrer funktion til et såkaldt FPSO-skib, som Mærsk brugte til at oplagre og bearbejde olie. Det skifter samtidig navn til North Sea Producer.
2014
Direktøren i North Sea Production Company hyrer et konsulentfirma til at lave en rapport med en række anbefalinger til, hvordan skibets fremtid skal se ud - om det skal sælges, skrottes eller genudsættes. Det er bestyrelsen, der skal træffe beslutningen.
2015
I august afslutter North Sea Producer sit arbejde i Nordsøen, og skibet sejles til Tees-værftet i Middlesbrough i det nordlige England, hvor det bliver liggende og afventer sin skæbne.
2016
Den 15. marts slukkes GPS'en på North Sea Producer, så skibets bevægelser ikke længere kan følges.
2016
I maj trækkes North Sea Producer væk af skibet Teresa Hawk. Efterfølgende er der rapporter om, at skibene har gjort holdt i Holland og Kenya. Skibet skifter navn og hedder nu bare Producer.
2016
Den 14. august optræder Teresa Hawk i havnemyndighedernes fortegnelser i Chittagong i Bangladesh. Ifølge registret trak skibet det udtjente fartøj Producer.
2016
Producer - det tidligere North Sea Producer og tidligere Maersk Dagmar - ligger nu til ophugning på stranden nord for Chittagong.

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Politiken og Danwatch.