Demonstranter i tusindvis i København: Vil standse russiske bomber mod civile

Tusindvis af mennesker demonstrerer lørdag eftermiddag foran Christiansborg mod de fortsatte bombardementer i Aleppo.

Grupper, der arbejder med nødhjælp i den syriske by Aleppo i Syrien, har indkaldt til demonstrationer over hele verden i et forsøg på at rette opmærksomhed mod den syriske by Aleppo, hvor 250.000 mennesker er fanget midt i borgerkrigen.

Nødhjælpsgrupperne opfordrer folk til at deltage i demonstrationen for at forhindre en eskalering af den humanitære katastrofe, der allerede udspiller sig i den sønderbombede by. Og opfordringen er også blevet grebet herhjemme.

- Jeg kan ikke sidde og se stiltiende til, at Aleppo bliver systematisk bombet, siger Haifaa Awad, der er læge og initiativtager til demonstrationen i København, hvor omkring 2.000 mennesker er samlet.

Inden for de næste par uger løber vi tør for benzin og medicin

Syriske freds- og nødhjælpsorganisationer på Facebook

Demontrationer over hele verden

Demoen er én af en række demonstrationer, der finder sted over hele verden i denne weekend i blandt andet Amsterdam, Buenos Aires, Manchester og Tunis.

 - Situationen i Aleppo er værre, end den nogensinde har været før, og det er et kritisk øjeblik for vores by. Hospitalerne og udstyret, som vi bruger til at redde liv med, er blevet ødelagt. Vi er under angreb og belejret fra alle sider. Inden for de næste par uger løber vi tør for benzin og medicin, skriver femten forskellige organisationer, der arbejder i Syrien, på Facebook.

Etårsdag for russisk indgreb

Det er i dag et år og en dag siden, at Rusland officielt greb ind i konflikten i Syrien efter en appel fra den syriske regering og dermed optrappede bombeangrebene i landet. Den russiske intervention har primært bestået af operationer, hvor kampfly har angrebet grupper, der er i opposition til styret, som det er tilfældet i den østlige del af storbyen Aleppo, hvor oprørsstyrker har kontrollen.

Det betyder imidlertid ikke, at de civile blot kan søge over til den anden del af byen, der bliver kontrolleret af regeringen. Oprørsstyrkerne forhindrer nemlig de civiles flugt. For hvis der ikke er flere civile tilbage, så kan regeringsstyrkerne intensivere bombardementerne yderligere uden at tage hensyn til uskyldige. Samtidig er det uhyre farligt at krydse frontlinjen. Dermed er en kvart million mennesker fanget i bydelen, der bombes dagligt. Det fortæller TV 2’s korrespondent på stedet, Rasmus Tantholdt.

Civile kan ikke flygte ud af den krigshærgede del af storbyen Aleppo

Så sent som lørdag blev et af byens største hospitaler af to tøndebomber, og samtidig optrapper Rusland og den syriske regeringshær indsatsen i et forsøg på at vinde kontrollen over byen. Omkring 400 civilie er blevet dræbt under angreb i byen den seneste uge, heraf mange børn.

Samtidig synes alle forhandlinger om fred at være kørt fast, og USA anklager russerne for at sende de moderate opørere i armene på islaminsterne.

USA beskylder Rusland for at drive moderate oprørere i armene på islamistiske grupper