33.771 mistede livet på to dage: For enden af stien ventede Holocausts største massemord

For 75 år siden fik jøderne i den ukrainske hovedstad Kiev besked på at pakke deres ting. Næsten 34.000 gjorde som der blev sagt.

- Alle jøder i og nær Kiev skal møde mandag den 29. september klokken otte om morgenen på hjørnet mellem Mel'nikova og Dorohozhytska (Vejnavne, red.) Medbring dokumenter, penge og værdigenstande og varmt tøj, sengetøj osv. Jøder, som ikke følger denne ordre vil blive skudt. Enhver civil, som går ind i efterladte jødiske huse og bruger ting derfra, vil blive skudt.  

Raisa Maistrenkov var blot tre år gammel, da en løbeseddel med ovenstående tekst blev delt ud i den ukrainske hovedstad Kiev.

Vi kunne høre skuddene bag os. Men farmor – hun blev ved med at holde fast i mig.

Raisa Maistrenkov

Året er 1941 og sedlen var skrevet på russisk, ukrainsk og tysk.

Nogle af jøderne mødte op tidligere end befalet. Hvis man skulle deporteres, så kunne man vel få en god plads i toget var rationalet. Men virkeligheden viste sig at være brutal og nådesløs: Løbesedlen var optakten til det, der betegnes som det største massemord under Holocaust. I løbet af mandagen og tirsdagen blev 33.771 jøder skudt og dræbt af den tyske besættelsesmagt.

Raisa Maistrenkov, den 3-årige pige, var taget hen på hjørnet af Mel'nikova og Dorohozhytska sammen med 19 af sine familiemedlemmer.

Jøder som mødte op blev senere bedt om at smide tøjet inden de blev henrettet. På billedet står en nazi-uniformeret mand. Han skubber hårdt til personen, så snart tøjet er blevet smidt.
Jøder som mødte op blev senere bedt om at smide tøjet inden de blev henrettet. På billedet står en nazi-uniformeret mand. Han skubber hårdt til personen, så snart tøjet er blevet smidt. Foto: AP
Raisa Maistrenkos farmor reddede hende, da Raisa var tre år gammel. Farmoren er yderst til venstre. Raisas mor er på billedet til højre - hun endte livet i en kløft i Ukraine.
Raisa Maistrenkos farmor reddede hende, da Raisa var tre år gammel. Farmoren er yderst til venstre. Raisas mor er på billedet til højre - hun endte livet i en kløft i Ukraine. Foto: AP

Kun Raisa og hendes farmor overlevede. 

- Alle jøderne besluttede sig for at tage afsted, for vi troede, at vi ville blive evakueret med tog, eftersom togstationen var tæt på. Ingen havde forestillet sig, at der ville være en massehenrettelse, siger Maistrenko til nyhedsbureauet AFP.

Einsatzgruppe C var bødlerne

De har sat den nu 78-årige dame stævne nær Babi Yar. I dag er Babi Yar en park med vilkårligt plantede træer. Mindestatuer er placeret rundt omkring. For 75 år siden var det en kløft. En kløft som Einsatzgruppe C havde udset sig som en massegrav.

Han tog min farmor i kraven, løftede hende og skubbede hende ind i menneskemængden. Hun gik amok.

Raisa Maistrenkov

I 1941 gik den tyske hær i gang med et erobringstogt mod øst. Med sig havde de flere af de såkaldte ’Einsatzgruppen’. Det var grupper, som havde en opgave: At jagte og henrette jøder. De tyske dødspatruljer skulle myrde så mange som muligt.

Efterladte sko i Babi Yar 1941. Jøderne skulle tage tøjet af, inden de blev stillet på en række og skudt.
Efterladte sko i Babi Yar 1941. Jøderne skulle tage tøjet af, inden de blev stillet på en række og skudt. Foto: AP
Et grædende barn bliver trøstet under massakren i Ukraine.
Et grædende barn bliver trøstet under massakren i Ukraine. Foto: AP

Einsatzgruppe C stod bag løbesedlen i Kiev. Den var blevet hængt op om torsdagen, efter at den ukrainske hovedstad havde været vidne til flere bomber, der var blevet detoneret rundt omkring i byen.

Fire dage senere stod jøderne så på hjørnet af de to gader. De blev gennet mod Babi Yar i en lang slange.

square to 16x9

Inden menneskemængden nåede Babi Yar skulle man igennem en port. Herfra førte en sti hen til kløften. Når først porten var passeret, var man omringet. Nazisterne havde slået ring om pladsen. Jøderne blev beordret til efterlade deres ejendele.

Efterhånden som jøderne nærmede sig den 150 meter lange og 15 meter dybe kløft, gik sandheden op for dem. Ved kløften blev også tøjet beordret af.

- En tysker spurgte: Jøde? Han tog min farmor i kraven, løftede hende og skubbede hende ind i menneskemængden. Hun gik amok.

Raisa Maistrenko forklarer hvordan hun og farmoren formåede at flygte fra Babi Yar-massakren.
Raisa Maistrenko fotograferet foran en af mindestatuerne i den park der i dag ligger ovenpå den tidligere massegrav.
Raisa Maistrenko fotograferet foran en af mindestatuerne i den park der i dag ligger ovenpå den tidligere massegrav. Foto: AFP / Scanpix

Kun 29 personer flygtede

Farmoren havde regnet ud, hvad der skulle ske. Skuddene kunne høres i det fjerne. Men for langt størstedelen af de 34.000 jøder var der ingen vej ud. Forsøgte man at flygte blev man enten skudt eller beordret til at vise identifikationspapirer – var man jøde, var der tilbage i geled.

Der kendes kun til 29 personer, som formåede at flygte, efter de fandt ud af, hvad der ventede dem.

Raisa Maistrenkov og hendes farmor var to af dem. De var ellers blevet slået flere gange af nazisterne inde bag porten.

- Blodet flød fra min farmors skulder og hun råbte: ’Jeg er russer, jeg er russer!’. Folk omkring os trådte til side, og vi kom til kanten af menneskemængden. Der var en tom plads og hun løb mod en kirkegård.

- Vi kunne høre skuddene bag os. Men farmor – hun blev ved med at holde fast i mig. Kiggede ikke tilbage og blev ved med at løbe, indtil hun faldt udmattet sammen på den nærliggende kirkegård, siger Raisa Maistrenkov til AFP.

Gemte sig på kirkegården henover natten

33.771 jøder nåede ikke at flygte den 29. og 30. september. I løbet af de to dage blev de alle skudt. Nazisterne talte dem alle. Drabene på jøderne var blot begyndelsen på massehenrettelserne i Babi Yar. Nazisterne holdt op med at tælle efter to dage, og det eksakte antal ofre kendes ikke. Men mindst 100.000 personer blev dræbt.

Raisa Maistrenkov og hendes farmor gemte sig på kirkegården natten over. Først ved solopgang sneg de sig væk fra Babi Yar. De fandt tilflugt i to huse, hvor flere familier var samlet. Til deres held blev de på intet tidspunkt meldt til nazisterne. Derfor kunne de gemme de sig indtil november 1943.

Her genindtog den sovjetiske hær Kiev. Nazisterne trak sig tilbage fra byen, men inden da blev ligene gravet op. Beviserne skulle slettes og ligene skulle brændes.

Der er adskillige mindestatuer i Kiev i dag. Statuen her viser en jødisk dreng, der læser løbesedlen som blev sat op i 1941.
Der er adskillige mindestatuer i Kiev i dag. Statuen her viser en jødisk dreng, der læser løbesedlen som blev sat op i 1941. Foto: Adam Jones / Flickr
En af mindestatuerne nær den tidligere massegrav.
En af mindestatuerne nær den tidligere massegrav. Foto: Screendump visitkievukraine.com

Flere præsidenter mødes og mindes

Israels præsident har torsdag - forud for markeringen af 75-årsdagen for massakren – holdt tale i det ukrainske parlament.

- I Babi Yar blev der ikke alene myrdet titusinder af mennesker af nazisterne: Jøder, ukrainere, sigøjnere og andre folk. I Babi Yar prøvede fascisterne at få det til at gå i glemmebogen, slette denne frygtelige hændelse - mareridtet - ved at fjerne beviserne. To forbrydelser blev begået. Myrderier og udslettelse var en. At gemme det væk og forsøge at slette det fra historiens gang, var en anden, siger præsident Reuven Rivlin fra talerstolen i Ukraine.

Raisa Maistrenkov er det sidste nulevende førstehåndsvidne til uhyrlighederne i Babi Yar.

- Tidligere har jeg sagt til mig selv, at Gud måske holdt mig i live, for at jeg kunne blive et vidne og undgå at historien gentager sig. Og hvad sker der? De unge i øst(-ukraine, red) oplever igen skyderier og bomber. Ingen har lært lektien, siger Raisa Maistrenko.

Torsdag den 29. september 2016. Hele dagen har der været en mindehøjtidelighed igang.
Torsdag den 29. september 2016. Hele dagen har der været en mindehøjtidelighed igang. Foto: Polfoto

Parken har fået flere højtstående politikere til at besøge Kiev, når der har været årsdage for massakren. Blandt andet har de tidligere præsidenter Bill Clinton og George H.W. Bush vist sin sympati med ofrene.

I år vil markeringen af årsdagen bestå af besøg af præsidenterne fra Ukraine, Israel og Ungarn, foruden formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk. Den amerikanske præsident Barack Obama har udpeget en delegation som vil deltage i markeringen