Opstillet terrorangreb skabte panik i Prag

16x9
Optrinnet foregik på torvet i Prags gamle bydel. Foto: Fred de Noyelle / Scanpix

Et falsk terrorangreb fik i weekenden turister til at løbe for livet i Prags gader.

Iklædt falske skæg og fægtende med luftgeværer indtog en gruppe aktivister søndag torvet i Prags gamle bydel, mens de viftede med et flag fra terrororganisationen Islamisk Stat.

Gruppen, der kom kørende i en stor bil, råbte 'Allahu akbar' og havde en ged og en kamel med sig.

Optrinnet, som var forhåndsgodkendt af bystyret, skulle have været en demonstration af islams indflydelse på det tjekkiske samfund. Istedet skabte optrinnet panik og blev stoppet, før det rigtig var begyndt. Det skriver New York Times.

Flygtede for livet

Flere turister, der var til stede på torvet, flygtede over hals og hoved fra optrinnet.

På videooptagelser fra episoden kan man se, hvordan folk flygtede ind på restauranter og i butikker. Ifølge avisen fik flere turister knubs under tumulten.

I klippet herunder, som er blevet lagt på Facebook, kan du se folk flygte.

Den lille 'happening', der var orkestreret af Martin Konvicka - en anti-immigrations-aktivist, som selv var klædt ud som imam under optrinnet - imponerede ikke mange.

Heller ikke Tjekkiets indenrigsminister Milan Chovanec syntes, at det var god reklame for byen. På sin Twitter-profil kaldte han efterfølgende optrinnet for 'idiotisk'.

Pár vteřin té hrůzy pro ilustraci rozhodně stačí ! Vážení přátelé, už jsme nás chtěli té hrůzy ze včerejška v mysli zbavit a více se tím nezabývat. Nejde to však, poněvadž mimo silný prožitek a ostudu neustále vnímáme urážky vůči našim kolegům a náhodným svědkům, prý si vše vymysleli a lžou...Věřte nám, raději by všichni prožili klidný pracovní den. Opravdu nás netěší to uveřejňovat, ať je to prosíme naposledy...

Posted by Tomáš Ságl on Monday, August 22, 2016