Gerningsmand i Nice var en pop-jihadist, der flåede sine børns bamser

En ekspert mener, at "pop-jihad" ligger bag angrebet i den sydfranske by Nice i torsdags, hvor 84 personer døde.

Det er enormt svært at spotte en gerningsmand, som den 31-årige tuneser Mohamed Lahouaiej Bouhlel, der stod bag terrorangrebet i Nice torsdag aften.

Den aften satte han sig bag rattet i en hvid lastbil og på knap to kilometers dødskørsel mejede han flere hundrede voksne og børn ned. 84 af dem er døde, mange er sårede og 18 svæver stadig mellem og død.

Dagen efter tog Islamisk Stat skylden for angrebet, og det kom frem at Mohamed Lahouaiej Bouhlel havde sværget troskab til terrororganisationen.

Kendt som dranker og en damernes mand

Men netop det har undret mange, der kendte ham.

For Mohamed Lahouaiej Bouhlel var af naboerne i det sociale boligbyggeri, hvor han indtil for kort tid siden boede med sin kone og tre børn, kendt som en dranker og for at gå med damer, for aldrig at komme i moskeen og for ikke at holde ramadan.

Derfor mener myndighederne, at der er tale om en såkaldt lynradikalisering. Det som forskere kalder for "pop-jihad", siger Carolina Sanchez Boe, der forsker i radikalisering og i forholdende i danske og franske fængsler.

- Der er en del naboer, der har beskrevet ham som en psykisk ustabil person, der flænsede sin datters tøjdyr og sked i sin ekskones opgang. Der var flere, der var bange for ham, forklarer hun.

- De fleste terroreksperter siger i dag, at først findes volden. At vi lever i et samfund, hvor mange konflikter løses med vold. De fleste, der studerer terror, siger, at der er tale om voldskultur, der først til sidst får en ideologisk ramme, siger Carolina Sanchez Boe.

Pop-jihad 

Og netop det, at volden kommer først og først til sidst tager form af et religiøst afløb - i stedet for det omvendte - gør, at gerningsmænd som Mohamed Lahouaiej Bouhlel er svære at standse, før de går amok.

- Det er enormt svært at spotte dem, siger efterretningsfolk. Man kalder det for pop-jihad: Mennesker som kan have et ønske om at blive berømte og om at blive til noget, siger den erfarne forsker.

- Abdeslam (den eneste overlevende terrorrist fra angrebet i Paris i november sidste år, red.) sidder for eksempel og ser reality-tv i sin celle. Når deres liv har været en lang række nederlag, kan de her gerninger blive en måde at gøre deres liv meningsfuldt på. Så det handler mere om at blive berømt end om religion, forklarer Carolina Sanchez Boe.