Glem Brexit - derfor er det nu 'Artikel 50' alle taler om

Alle snakker om Brexit og Artikel 50. Men hvad går den egentlig ud på? Bliv klogere her.

Du har uden tvivl hørt ordet Brexit tusinde gange. Men nu melder et nyt ord sig på banen, som du også skal lære at kende, hvis du vil nørde med om briternes farvel til EU: nemlig ”Artikel 50”. 

Artikel 50 bliver også kaldt EU’s skilsmisseakt eller exit-plan. Den består af fem korte paragraffer, der udstikker reglerne for, hvordan et medlemsland frivilligt kan forlade Den Europæiske Union.

Artikel 50 i Lissabontraktaten
Artikel 50 i Lissabontraktaten Foto: Michael Rathje / TV 2

Faktisk fylder artikel 50 ikke meget mere end en halv A4-side, og den blev først en del af EU’s lovgivning i 2009, hvor den blev skrevet ind i Lissabon-traktaten. Indtil da havde man ingen regler for, hvordan et medlemsland kan trække sig ud af EU-klubben. Intet land har nogensinde aktiveret artiklen.

Hvad siger artikel 50 helt præcis?

EU’s skilsmisseakt fastlægger blandt andet, at forhandlinger om et medlemslands farvel til unionen kan vare op til to år. Fra den dag artiklen aktiveres, har briterne og EU altså to år til at forhandle detaljerne i skilsmissen på plads. I denne periode er briterne fuldgyldige medlemmer af EU-klubben, og derfor gælder alle regler og forpligtelser stadigvæk. Denne tidsfrist for forhandlinger kan forlænges, hvis de resterende 27 EU-lande enstemmigt siger god for det, og mange eksperter spår, at det bliver nødvendigt.

Briterne, der har været medlem af EU i 43 år, skal nemlig rive sig løs fra omkring 80.000 siders retsakter. Derfor mener mange, at det sagtens kan komme til at vare et sted mellem 7-10 år, før der er sat punktum for forhandlingerne.

Artikel 50 siger også, at det er EU-Rådet, altså samlingen af EU’s stats- og regeringschefer’, som skal fastlægge retningslinjerne for hele forhandlingsprocessen. Det står også klart, at briterne vil blive udelukket fra alle EU-møder, der har med deres farvel til EU at gøre. Fremover vil vi derfor højt sandsynligt komme til at se flere uformelle topmøder blandt EU’s 27 stats- og regeringschefer – uden Storbritannien ved bordet.

Hvem skal aktivere artikel 50?

Det er op til den britiske regering – David Cameron eller hans efterfølger som britisk premierminister - at aktivere artikel 50. Dette kan ske via en skriftlig meddelelse til EU-Rådets præsident, Donald Tusk, eller også kan landets premierminister meddele det mundtligt ved et topmøde, hvor alle de øvrige 27 EU-ledere er til stede. Ingen andre kan trykke på exit-knappen end briterne selv.

Hvorfor har Storbritannien endnu ikke aktiveret artiklen?

EU-afstemningens udfald har kastet det britiske politiske liv ud i kaos. Premierminister David Cameron har meddelt, at han forlader posten som landets leder, og før der kommer en ny premierminister, er der ikke lagt op til, at briterne trykker på exit-knappen. De vil først have styr på de hjemmelige politiske problemer, før udmeldelsesforhandlingerne kan gå i gang. Og så er planen, at en ny leder kan aktivere forhandlingerne, når også der er større klarhed over briternes planer for landets fremtidige forhold til EU.

EU-toppen ser gerne, at artikel 50 bliver aktiveret hurtigst muligt, men har også udtrykt forståelse for, at den politiske krise i Storbritannien skal løses først. Indtil da kan EU ikke gøre andet end at vente og prøve at presse på. Det står dog klart, at der ikke bliver nogen forhandlinger med briterne, FØR de officielt meddeler deres afgang ved at aktivere artikel 50. Som flere EU-kilder klart udtrykker over for TV 2: ”No notification, no negotiation”. Kort fortalt: Ikke før artikel 50 er aktiveret, går skilsmisseforhandlingerne og forhandlingerne om briternes nye aftale med EU i gang.

I artikel 50 henvises der også til artikel 218. Hvad går den ud på?

Samtidig med at briterne skal få styr på deres skilsmisse med EU (artikel 50), skal de også forhandle en fremtidig aftale på plads med EU. Vilkårene for denne nye aftale er fastlagt i artikel 218, som udstikker regler for aftaler mellem EU og tredje lande. Når briterne melder sig ud, vil de nemlig blive betragtet som et tredjeland til EU. Det er dog vigtigt at understrege, at alle skilsmisseforhandlinger skal være helt lukket, før en ny aftale om samarbejdet mellem EU og Storbritannien kan træde i kraft. Begge forhandlinger – selve skilsmissen og briternes nye aftale med EU – kan køre sideløbende; men som sagt FØRST når artikel 50 er aktiveret.

Kan briterne lade være med at aktivere artikel 50?

I teorien ja. Men det er svært at forestille sig, at den ikke bliver aktiveret. Det er den eneste måde, hvorpå briterne kan melde sig ud af EU-fællesskabet. Den britiske befolkning har sagt nej i en folkeafstemning, og hvem end, der bliver leder efter David Cameron, bliver nødt til at respektere folkets nej. Alt andet vil være sprængfarligt. I EU-toppen har man også svært ved at se dette scenario udspille sig. Her forbereder man sig lige nu maksimalt på, at exit-forhandlingerne kommer til at finde sted.