Døden fra Detmold: Han lugtede røgen fra Auschwitz

16x9
Sagen mod tidligere SS-soldat Reinhold Hanning Retssagen er netop endt med en dom, som både ofrene og hele Tyskland kan være tilfreds med. Foto: BERND THISSEN / Scanpix Denmark

Den handlede om medvirken til mord på 170.000 mennesker, processen mod den tidligere SS-mand og Auschwitz-vagtmand Reinhold Hanning.

Den anklagede var rullet på plads i sin kørestol. Pressefotograferne havde efter tysk skik fået et par afmålte minutter til at fotografere hovedpersonen, hans forsvarere, anklageren og til sidst også dommerkollegiet.

De accepterede med Deres tilstedeværelse disse mord. Hr. Hanning.

Anke Grudda, dommer

Nogen stod på stiger, nogen lagde sig på gulvet, andre kravlede over borde for at få det bedste skud, altimens lokalet genlød af kameraernes hidsige klikken. Men pludselig lød det gennem lokalet:

”Mine damer og herrer, jeg skal bede Dem indtage deres pladser”. Den skingre ungpigestemme viste sig at tilhøre en lyshåret retssekretær i lillepigestatur, der - iført i sort rets-kåbe - havde taget opstilling midt i lokalet:

 ”Om lidt går det løs!”

Nej, der var ikke noget opstyltet eller påtaget alvorsfuldt over tonen, da landsretten i Detmold skulle forkynde dommen over den 94-årige mælkemand og tidligere ”SS-Rottenführer” Reinhold Hanning: Tonen var direkte og ligefrem, som den har været hele vejen igennem den 4 måneder lange retssag, og det skyldes ikke mindst retsformand Anke Grudda og hendes venlige men også myndige måde at styre slagets gang på.

”Jeg vil gerne hilse hjerteligt velkommen, også til Dem Hr. Hanning, lød det for eksempel til den anklagede, som – tro mod sin hidtige optræden i retten - kvitterede med tavshed.

Også på det punkt blev retssagen i Detmold et billede på et Tyskland, der har forandret sig. Siddende i kørestolen den hvidhårede mælkemand og bedstefar fra krigsgenerationen. Han foretrak tavsheden og glemslen og havde hverken fortalt familie eller venner, at han i toethalvt år havde gjort tjeneste i udryddelseslejren i Auschwitz.

Reinhold Hanning ankommer til retten.
Reinhold Hanning ankommer til retten. Foto: BERND THISSEN / Scanpix Denmark
Dommen over Reinhold Hanning læses op.
Dommen over Reinhold Hanning læses op. Foto: BERND THISSEN / POOL / Scanpix Denmark
Sagens dommer Anke Grudda.
Sagens dommer Anke Grudda. Foto: BERND THISSEN / POOL / Scanpix Denmark

Og i dommersædet, den høflige men insisterende kvindelige dommer, for hvem det gjaldt om at kaste lys over det mest barbariske kapital af den tyske historie. Det handlede om at yde de overlevende og de dræbte tiltrængt retfærdighed og ikke mindst om at markere over for eftertiden, at Auschwitz var et enten-eller. Enten var man offer eller også var man gerningsmand.

Kollektiv fortrængning

At en tysk domstol skulle nå frem til den erkendelse har taget årtier. De første mange år efter Nazistyrets kapitulation, foretrak tyskerne at se sig selv som ofre og ikke som gerningsmænd. Hitler var, skulle man tro den udlægning, nærmest den eneste nazist i Tyskland! I realiteten var der tale om en kollektiv fortrængning, som beskyttede små som store krigsforbrydere.

William E Glied og Hedy Bohm overlevede Holocaust - de var mødt op i retten for at høre dommen.
William E Glied og Hedy Bohm overlevede Holocaust - de var mødt op i retten for at høre dommen. Foto: BERND THISSEN / Scanpix Denmark

Og da der endelig i starten af 1960-erne blev taget hul på et retsopgør, så endte det som regel med frifindelse på grund af domstolenes smeget høje krav til bevisførelsen.

Hvis ikke det kunne lade sig gøre at knytte en bestemt person til en bestemt drabshandling – bevogtning af en bestemt deportationstog på en bestemt dag f.eks. – så blev den pågældende frikendt. Af 6500 SS-vagtfolk, som gjorde tjeneste i lejrene, endte kun 49 med at blive dømt. Det tyske retsvæsen var ramt af en form for ”institutionel blindhed”, som Der Spiegel konkluderer i sit nyeste nummer.

Et vigtigt hjul i et dræbende maskineri

Retssagen fra Detmold endte som bekendt med, at den Reinhold Hanning blev kendt skyldig i medvirken til mord på 170.000 mennesker. Så mange - har eksperter vurderet - blev dræbt, pint eller sultet ihjel i den periode, han gjorde tjeneste i Auschwitz.

Reinhold Hanning som ung mand i SS.
Reinhold Hanning som ung mand i SS. Foto: Bundesarchiv / Bundesarchiv

Dommer Grudda og hendes to kvindelige og to mandlige kolleger tog dermed afsæt i en retspraksis, som har været gældende siden 2011, da en tidligere Ukrainsk SS-vagt blev kendt skyldig ved retten i München. Ligesom det var tilfældet i München, så var der ingen vidner, der kunne påvise, at netop den anklagede John Demjanjuk havde dræbt eller mishandlet nogen af fangerne, men det var heller ikke det, der var pointen.

John Demjanjuk ankommer til retten i 2010.
John Demjanjuk ankommer til retten i 2010. Foto: POOL / Scanpix Denmark

John Demjanjuk  blev som Hanning og ”bogholderen fra Auschwitz” Oskar Gröning  fra Lüneborg sidse sommer dømt for at have været en del af det dødelige maskineri, som med skræmmende industriel effektivitet tog livet af over 1,1 million mennesker.

”Hr. Hanning, De var et af disse hjul i dette maskineri”, lød det fra dommer Anke Grudda, som igen havde vendt ansigtet mod den anklagede”: ”Uden Deres indsats som vagtmand var dette holocaust ikke muligt. Mennesker blev dræbt eller døde af sult og sygdomme, og De accepterede med Deres tilstedeværelse disse mord. Hr. Hanning, Auschwitz var ikke et sted, man skulle opholde sig!”

Og i en bemærkning, som ikke bare var henvendt til den anklagede men også til eftertiden gjorde dommer Grudda opmærksom på, at også Reinhold Hanning havde et valg. Han kunne have søgt om forflyttelse men valgte at blive. Stillet over for barbariet og ondskaben havde også SS-Rottenführer Hanning et valg – og valgte forkert.

Taknemmelige tårer

På tilhørerpladserne sad der flere af de mennesker, som nazisterne i sin tid havde rubriceret som undermennesker, der kunne mishandles og dræbes efter forgodtbefindende.  I hundredtusindvis blev de udryddet med et insektbekæmpelsesmiddel, hvorefter ligene blev brændt, og asken strøet som gødning på markerne. Mænd og kvinder i samme aldersgruppe som Reinhold Hanning. Mennesker i 80-er eller 90-års alderen, som med nød og næppe havde overlevet opholdet i dødslejren men alle mistet både familie og bekendte.

Hedy Bohm overlevede Auschwitz. Hun bor i dag i Canada.
Hedy Bohm overlevede Auschwitz. Hun bor i dag i Canada. Foto: POOL / Scanpix Denmark

Alle og én hilste de dommen fra Detmold velkommen, med lettelse, med taknemmelighed og med tårer i øjnene.

”Det var drømmen, jeg aldrig havde turdet drømme”, lyd det fra 84-årige Hedy Bohm, der nu bor i Canada; ”At en tysk domstol ville kende den slags vagtfolk skyldige, det er en form for anerkendelse, som jeg dybt taknemmelig for”.

Også fra Den jødiske Verdenskongres lød der anerkendende ord: ”Hr. Hanning fik den dom, han havde fortjent”.

Det tyske justitsvæsen har med andre ord fået indhentet noget af det forsømte, og det takket være dommere som Anke Grudda.

Erna de Vries overlevede Auschwitz - hun havde sit barnebarn med i retten.
Erna de Vries overlevede Auschwitz - hun havde sit barnebarn med i retten. Foto: BERND THISSEN / Scanpix Denmark

Som den myndige men også empatiske kvinde, hun er, sluttede hun retsmødet med også at takke den anklagede for at have stået de fire måneders proces igennem, ”Det fortjener anerkendelse!”.

Om Reinhold Hanning nogen sinde kommer til at afsone sin straf på fem års fængsel er temmelig usandsynligt og det på grund af hans høje alder og helbred.

Men at SS-vagten fra Auschwitz fik sin sag for retten, det var på høje tid og endnu ikke for sent.