Berygtet IS-bøddel fanget: Skar hænder og fødder af børn

Den irakiske hær har fanget en IS-bøddel, der skabt skræk og rædsel i Fallujah

Videoen, der lige nu går verden rundt, viser en overvægtig mand, der ligger på ladet af en pickup. Han har et stort fuldskæg og bar overkrop. Hans hænder er bundet på ryggen og rundt om er folk stimlet sammen for at få et glimt og et billede af manden, der bliver kaldt Bulldozeren. Det er første gang ansigtet bliver blottet på en af de mest brutale bødler for terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Ingen kender hans identitet eller ved, hvor han kommer fra. Der er blevet spekuleret i, at han skulle være iraner eller måske kurder af oprindelse, men det er ubekræftede rygter.

Han var angiveligt en del af bøddelgruppen, der skabte skræk og rædsel i den irakiske by Fallujah. Det skriver avisen Daily Mail.

Første gang den omkring 150 kilo tunge terrorist trak overskrifter, var på et billede, hvor han holdt et 52 kilo tungt maskingevær i sine hænder som var det et ganske almindeligt våben.

IS-bødlen bærer her et 52 kilo tungt våben
IS-bødlen bærer her et 52 kilo tungt våben Foto: Foto fra Islamisk Stat

Hans navn er ukendt, men hans gerninger har gjort ham berygtet.

Ikke mindst på grund af det han gjorde ved 14-årige Omar.

I et dokumentarprogram på britiske Channel 4 fortæller han, hvordan han i en måned blev tortureret af IS efter at være blevet taget til fange. Han var en del af IS’ modstandere i Free Syrian Army, hvor han fragtede mad og ammunitionen for de voksne krigere. Men han blev fanget, og hans gidseltagere ville have drengen til at slutte sig til terrororganisationen Islamisk Stat. Omar nægtede – også selv efter en måneds tortur.

Derfor slæbte Bulldozeren ham ud på en offentlig plads, og for øjnene af byens børn skar han først Omars ene hånd af og derefter hans ene fod. Med en slagterkniv.

Omar tog et billede af sin enorme, maskerede bøddel, som han stadig gemmer sin telefon til minde om den mand, der gjorde ham invalid.

Omars billede af manden, der hukkede hans hånd og fod af
Omars billede af manden, der hukkede hans hånd og fod af Foto: Channel Four / YouTube

Nu er masken fjernet og den formodede gerningsmand bag utallige lemlæstelser og drab er anholdt af de irakiske myndigheder.