De tunnelglade schweizere valgte kældervejen

De har overgået sig selv, de tunnelbyggende schweizere, som i dag åbner verdens længste jernbanetunnel

Vi nåede at komme i tvivl. Fotograf Kaare Breiner og jeg havde sat os for at krydse Skt. Gotthard-passet i bil. Vejen snoede og snoede sig op ad bjergmassivet, og udsigten var fantastisk.

Men pludselig begyndte det at smådryppe, og alt blev hyllet ind i tæt tåge.

Havde vi nået passet, var vi kørt for langt, eller var der lang vej igen? Pludselig fik Kaare øje på skiltet i tågen: Skt. Gotthard, 2091 meter. Tæt på tumlede en mand i snesko og med to bildæk i snor om livet ud af disen.

Han kunne bekræfte, at vi var nået frem, og at han i øvrigt trænede til at bestige USA's højeste bjerg, Mount McKinley i Alaska.

Bildækkene gjorde det ud for den oppakning, han til sin tid ville skulle trække efter sig: ”Ja, det bliver en god dag for schweizerne”, lød hans kommentar til ”århundredeprojektet”.

Når man først har prøvet at passere et bjergpas ad den gode gamle landevej, så bliver man klar over, hvorfor schweizerne er verdensmestre i at udhule bjerge. Mere end 900 kortere og længere tunneler har de boret, og nu altså verdens længste jernbanetunnel.

Tunnelen blev boret under dette bjergmassiv.
Tunnelen blev boret under dette bjergmassiv. Foto: TV 2

Den går under Skt. Gotthard-massivet og vil ikke bare forkorte rejsetiden, men også binde alpelandet og hele Nord- og Sydeuropa bedre sammen.

Derfor er det ikke bare schweiziske politikere og VIP’s, som er inviteret til åbningsfesten i dag, men også stats- og regeringschefer fra nabolandene: Angela Merkel fra Tyskland, Francois Hollande fra Frankrig, Matteo Renzi fra Italien. For tunnelprojektet, som har taget næsten to årtier, er ikke bare en ingeniørmæssig triumf men en begivenhed af betydning for hele Europa.

Italiens premierminister Matteo Renzi, den schweiziske præsident Johann Schneider-Ammann, Tysklands forbundskansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Francois Hollande på vej gennem tunnelen.
Italiens premierminister Matteo Renzi, den schweiziske præsident Johann Schneider-Ammann, Tysklands forbundskansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Francois Hollande på vej gennem tunnelen. Foto: PETER KLAUZNER / Scanpix Denmark

Det mest schweiziske af alle bjergpas

Et bjergpas har det med at dele og også med at forene, og sådan er det også med Skt. Gotthard, forklarer Verena Ferretti fra det lille Museum i Ospizio, den lille samling huse oppe i Skt. Gotthard-passet. ”Det er et meget schweizisk pas, som hænger nøje sammen med vores historie”, lyder det fra den venlig kvinde, som foretrækker at tale italiensk, da vi tænder for kameraet. For Gotthard forbinder den tysktalende del af landet med den italiensk-talende del. Det er her flere af de store floder udspringer og løber i hver sin retning.

Gotthard Basistunnelen
Gotthard Basistunnelen Foto: TV 2

Et skillepunkt i Europa, som i århundreder har været noget nær en uoverstigelig naturlig barriere mellem Nord- og Sydeuropa. Det var først, efter at det i middelalderen var lykkedes at bygge ”Djævlebroen” over Reuss-flodens slugt på nordsiden, at Skt. Gotthard blev overvundet.

De første rejseoptegnelser stammer fra 1234. Ganske langsomt fik passet større og større betydning for trafikken mellem Nord- og Sydeuropa. Middelaldervejen blev efterhånden udbygget, og den første beskedne tunnelstrækning – 60 meter lang – blev hakket ud i bjerget i 1707.

Den første tunnel

I 1870 regnede man med, at 70.000 mennesker og mellem 10.000 og 20.000 tons gods blev transporteret op over bjerget, og derfor opstod ideen med at bygge en jernbanetunnel. Den stod færdig i 1882 og var dengang den længste i verden. Det var en ingeniørmæssig præstation, som også kostede en del menneskeliv – deriblandt den øverste tunnelbygge-chef. Teknisk stod man også over for mange udfordringer.

I starten foregik arbejdet mest med hammer og mejsel og dynamit, først senere kom de første moderne trykluftbor tunnelarbejderne til undsætning. I 1882 stod den så færdig, og var helt indtil 1980 det eneste alternativ til at forsøge sig med ruten op over bjergpasset. En rute, som i parentes bemærket er lukket hele vinteren på grund is og sne og faren for laviner.

Indvielsen af den første Gotthardtunnel i 1880'erne.
Indvielsen af den første Gotthardtunnel i 1880'erne. Foto: Getty Images

Men op igennem 1960-erne og 1970-erne kunne man altså se personbiler og campingvogne blive slæbt gennem de mange hårnåleving og op i Skt. Gotthardpasset, hvor mangen en bil-køler har måttet opgive ævred, så anstrengende var bjergetappen. Noget måtte gøres for voksende biltrafik, og det skete med indvielsen af biltunnelen i 1980. Den blev hurtigt til en hovedfærdselsåre for nord-syd-trafikken. Over 1,2 millioner lastvogne benytter tunnelen om året, og ikke mindst den trafik er en af forklaringerne på, at schweizerne kastede sig ud i et nyt ”århundredeprojekt”.

Tunnelbyggerne går i kælderen

Faktisk er ideen til den nye jernbanetunnel over 70 år gammel og stammer fra ingeniør Eduard Gruner, der allerede lige efter 2. verdenskrig foreslog at bygge en ny og endnu længere tunnel under Skt. Gotthard-massivet – og denne gang i ”kælderhøjde”, altså på en strækning med minimale stigninger og uden at sno sig op igennem bjergene, sådan som den gamle 1882-tunnel gør. I 1992 var det så vidt.  Projektet blev godkendt ved en folkeafstemning.

Boremaskinen bryder gennem det sidste klippelag i den nye tunnel.
Boremaskinen bryder gennem det sidste klippelag i den nye tunnel. Foto: ARND WIEGMANN / Scanpix Denmark

Ideen var, at minimere røg- og støjgenerne fra transittrafikken med lastbiler gennem Schweiz. Det skal ske ved at få en større del af godset over på jernbanevogne. Udover Skt. Gotthard-forbindelsen indgår der også flere andre tunnelbyggerier i projektet. Men den største og mest imponerende del af arbejdet er altså den 57 kilometer lange strækning, der officielt bliver åbnet i dag.

Den har taget 17 år at bygge, og den bliver ikke bare den længste jernbanetunnel i verden men også den dybestliggende. På det dybeste sted er 2300 meter bjerg oven over jernbaneskinnerne! Den gamle jernbanetunnel får lov at leve videre til glæder for lokal-trafikken og turisterne. Men ellers er det slut med bjergidyllen og goddag til en 17 minutter lang højhastigheds-tunneloplevelse, når togene begynder at benytte tunnelen med vinterkøreplanens ikrafttræden den 11. december.

Verdens længste jernbanetunnel