Lars Vilks: Flere forstår mig efter terrorangrebet i København

16x9
Lars Vilks var målet for Omar el-hussein, da han angreb kulturhuset Krudttønden den 14. februar 2015 Foto: David Leth Williams / Scanpix Denmark

Den svenske Muhammedtegner, Lars Vilks, var målet, da Omar el-Hussein angreb Krudttønden på Østerbro den 14. februar 2015.

15 måneder efter Omar el-Hussein forsøgte at myrde den svenske kunstner Lars Vilks på Krudttønden i København, lever han på flugt i sit eget land. Men noget er sket, synes han. Flere begynder at forstå hans projekt 'Rondellhunden', siger han til Sydsvenskan.

Lars Vilks, også kendt som den svenske Muhammed-tegner, har været udstødt af kunstverdenen de seneste ni år, foragtet af mange politikere og journalister, som ser ham som racist. Støtten til hans ytringsfrihed har været sløj - på trods af, at han har modtaget adskillige mordtrusler gennem årene.

Men efter de seneste års terrorangreb - i København, Paris og Bruxelles - synes Lars Vilks at kunne se tegn på, at flere forstår pointen med det projekt, som han i første omgang blev lagt for had for: En Muhammedtegning, der forestiller Muhammed som en hund i en rundkørsel. Deraf det svenske navn 'rondellhunden' - 'rundkørselshunden'.

Krudttønden blev et vendepunkt for Vilks

De 28 skud, der blev løsnet mod Krudttønden på Østerbro den 14. februar 2015 klokken 15.33 blev et vendepunkt for Lars Vilks.

- Den sidste tvivl blev bortkastet. Inden det kunne folk sige: 'Jo, Lars Vilks har livvagter, men det er jo overdrevet. Der findes vel ingen rigtige terrorister, som vil dræbe ham'. Men efter København kan man ikke ryste truslen af sig, siger han til Sydsvenskan.

Mindet står knivskarpt

Og mindet om de sekunder, hvor skudsalverne genlød i kulturhuset i København, står stadig knivskarpt for kunstneren.

Lars Vilks-komiteen havde budt ind til debatmøde under titlen 'Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed'. Lars Vilks, som sad på første række, skulle netop til at overtage talerstolen fra den ukrainske feminist Inna Sjevtjenko, da de første skud faldt.

Angrebet ved Krudttønden 14. februar 2015.
Angrebet ved Krudttønden 14. februar 2015. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

Den danske livvagt ved siden af Vilks reagerede lynhurtigt.

- Han råber i mit øre, at jeg skal ud. Han griber fat i min jakke og trækker mig gennem lokalet. Stolene flyver. Alle skriger. Så bliver jeg smidt ind i et kølerum, hvor han barrikaderer døren og stiller sig på vagt med sin pistol.

Da Vilks kommer ud af kølerummet finder han ud af, at terroristen blev standset i indgangen af to svenske livvagters skud. De har affyret 15 skud, men ikke ramt Omar el-Hussein, som nu er drevet på flugt.

På jorden udenfor Krudttønden ligger instruktøren Finn Nørgaard død. Skudt i ryggen af terroristen.

- Det tog lidt tid, inden jeg forstod, hvad der var sket. Bagefter tænkte jeg, at det her ville komme til at få store konsekvenser. Jeg forstod jo, at det var mig, der var måltavlen, siger han.

Vilks som mål bekræftes

Samme nat angreb Omar el-Hussein en bat mitzva-fest for en ung jødisk pige i Krystalgade og dræbte endnu en mand med skud - vagten Dan Uzan.

Tidligt om morgenen den 15. februar lykkedes det politiet at finde terroristen, den 22-årige Omar el-Hussein. De tog ingen chancer og kort efter er Omar el-Hussein skudt og ligger død på fortorvet på Nørrebro.

Vagten Dan Uzan blev skudt udenfor den jødiske synagoge i Krystalgade.
Vagten Dan Uzan blev skudt udenfor den jødiske synagoge i Krystalgade. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Omkring et år senere bekræftede det danske politis efterforskning det, som Lars Vilks allerede forstod, da han gemte sig i Krudttøndens kølerum - det var ham, der var det primære mål for attentatet, der endte med at koste to danske mænd livet.

Flygtning i eget land

Men selv om Lars Vilks synes, at der efterhånden er mere forståelse for hans projekt, så betaler han stadig en høj pris for at have ytret sin mening gennem sin kunst.

I over ét år er Lars Vilks flyttet rundt mellem forskellige hemmelige steder - konstant omgivet af livvagter. 'Familien', som han kalder dem.

- Jeg kan kun bo et sted, indtil jeg bliver opdaget. Det er naboerne. Spreder det sig, hvor jeg findes, så bliver jeg nødt til at flytte, siger han til Sydsvenskan.