Facebooks hjælper efter terrorangreb: Meld dig okay i Bruxelles

16x9
Facebooks sikkerhedstjek skal hjælpe pårørende og berørte i kaotiske situationer Foto: Facebook / Facebook

Facebooks sikkerhedstjek er blevet aktiveret i Belgien, så pårørende og berørte bredt kan melde sig uden for livsfare i Bruxelles.

Efter morgenens terrorangreb i både Bruxelles lufthavn, Zavantem og på metrostationen Maelbeek, har Facebook nu aktiveret deres sikkerhedstjek

Funktionen har Facebook lavet til netop katastrofesituationer og lignende, hvor folk i nærheden af katastrofen eller angrebet kan melde sig i god behold for at berolige venner og familie. 

Funktionen dukker op af sig selv på både desktop og i app'en, hvis man er i nærheden af Bruxelles, og spørger om man er i god behold. Når man trykker på knappen, giver den beskeden videre ud på Facebook, så andre nemt kan tjekke, at alt er okay. 

Ligeledes kan man se en liste over andre i området, så det på den måde er muligt at få skabt sig et overblik i sådanne kaotiske øjeblikke.