Denne forbandede diamant kan kaste flere lande ud i stridigheder

En forbandet diamant med en blodig historie er centrum i en ny sag, der kan kaste Indien, Pakistan og Storbritannien ud i stridigheder.

Din bedstemor har muligvis set den ved kroningen af dronning Elizabeth - dronningemoderen - i fjernsynet.

Du har måske endda selv set den på en turisttur til London, uden at du kendte den fulde historie bag.

Dens navn betyder "Lysets Bjerg" på persisk. Sagnet siger, at den er forbandet, og at "den, der ejer den, vil eje verden, men han vil også rammes af alverdens ulykker. Kun Gud eller en kvinde kan bære den uskadet."

Lige siden den blev fundet i en indisk mine før 1300-tallet, har den været ombejlet bytte i krige mellem maharajaer, stormoguler og det britiske Ostindiske kompagni.

Koh-i-Noor-diamanten har en gruopvækkende historie fyldt med blodige vendepunkter.

Koh-i-Noor-diamanten er en af pragtstykkerne blandt de britiske kronjuveler.
Koh-i-Noor-diamanten er en af pragtstykkerne blandt de britiske kronjuveler. Foto: Tim Graham / Contributor / Tim Graham / Contributor

Nu har en advokat fået godkendt en ansøgning om at sagsøge det britiske kongehus for at få diamanten til Pakistan, hvor han mener, den hører hjemme.

Dermed er striden om den verdensberømte diamant blusset op på ny. Men det vender vi tilbage til senere. 

Trækker blodspor gennem århundrederne

Koh-i-Noor-diamanten var engang kendt som verdens største diamant.

Man mener, at diamanten kommer fra Kollurminen i Indien, som engang var én af verdens mest diamantproducerende miner, og historiske kilder beskriver, at diamanten blev udgravet i begyndelsem af 1300-tallet.

Den, der ejer den, vil eje verden, men han vil også rammes af alverdens ulykker. Kun Gud eller en kvinde kan bære den uskadet

Ukendt, Indien

Diamanten var oprindelig ejet af Kakatiya-dynastiet i Indien, men gennem århundrederne skiftede den ejerskab utallige gange, da krigsherrer tog den som bytte, efter de havde sejret.

Tusinder døde i de store hærslag, hvor landområder og rigdomme skiftede hænder.

Store folkemængder flokkedes til en storslået udstilling i 1851, hvor offentligheden for første gang kunne se diamanten.
Store folkemængder flokkedes til en storslået udstilling i 1851, hvor offentligheden for første gang kunne se diamanten. Foto: Wikipedia / Wikipedia

Da den britiske krone i 1849 besatte og annekterede Punjab-provinsen i Indien, tog det britiske Ostindiske kompagni diamanten med tilbage til Storbrittannien, hvor den i 1850 blev præsenteret for dronning Victoria.

Koh-i-Noor-diamanten fik endda en linje dedikeret i den officielle traktat for den britiske besættelse. Linjen lyder: 

"Juvelen kaldet Koh-i-Noor, som blev taget fra Sha Shuja-ul-Mulk af Maharajah Ranjit Singh, skal overgives af maharajaen af Lahore til dronningen af Storbritannien."

Traktaten for den britiske besættelse af Panjab-provinsen, 1849

Men dronningen var ikke tilfreds med diamantens kvalitet - hun mente ikke, den skinnede nok. Det kom så vidt, at rygterne gik om, at kongehuset var skuffet over den berømte diamant, der var så mange historier om. 

Dronning Elizabeth Bowes-Lyon bærer her kronen.
Dronning Elizabeth Bowes-Lyon bærer her kronen. Foto: Popperfoto / Contributor / Popperfoto / Contributor

Derfor blev diamanten i 1852 taget til en hollandsk juvelér, der sleb den om, så den blev betydeligt mindre og endte med at være på 105,6 karat. Resultatet behagede dronning Victoria, der brugte diamanten ved store begivenheder resten af sit liv. 

Koh-i-Noor-diamanten blev omslebet for at tilfredsstille dronning Victoria. Billedet her viser diamanten, før den blev slebet om.
Koh-i-Noor-diamanten blev omslebet for at tilfredsstille dronning Victoria. Billedet her viser diamanten, før den blev slebet om. Foto: Wikipedia / Wikipedia

I sit testamente dikterede dronning Victoria, at Koh-i-Noor-diamanten kun måtte bæres af kvindelige medlemmer af det britiske kongehus fremover. Siden har den indgået som den mest kendte diamant i den britiske samling af kronjuveler.

Den sidder i den krone, som den nu afdøde Elizabeth Bowes-Lyon – Dronningemoderen – bar ved særlige lejligheder indtil sin død i 2002. 

Koh-i-Noor-diamanten kan i dag ses i samlingen af britiske kronjuveler i Tower of London.

Koh-i-Noor-diamanten var engang kendt som den største diamant i verden. På billedet hér ses en efterligning.
Koh-i-Noor-diamanten var engang kendt som den største diamant i verden. På billedet hér ses en efterligning. Foto: STR / Scanpix Denmark
Kronen blev 'pensioneret' i 2002.
Kronen blev 'pensioneret' i 2002. Foto: Pool/Tim Graham Picture Library / Pool/Tim Graham Picture Library

Tre lande hævder ejerskab

Men nu ser det ud til, at konflikten om diamanten får et nyt kapitel. En advokat har ved retten i Pakistan fået godkendt en ansøgning om et krav om tilbagelevering af diamanten.  

Advokaten Javed Iqbal Jaffry, der er uddannet i England har gjort det til sin livsmission at få den berygtede diamant tilbage til sit hjemland.

Han har gennem et halvt århundrede sendt 786 dokumenter til den engelske dronning og myndighederne i Pakistan for at få Koh-i-Noor til landet.

Den, der ejer den, vil eje verden – men han vil også blive ramt af alverdens ulykker. Kun Gud eller en kvinde kan bære den uskadet

Ukendt, Indien 

Javed Iqbal Jaffry hævder, at diamanten tilhører Pakistan. Den blev nemlig fundet i et landområde, der siden opdelingen af Indien og Pakistan i 1947 har været en del af Pakistan. 

I den seneste ansøgning fremgår det, at hans breve kun én gang er blevet anerkendt gennem den engelske dronnings private sekretær.

Han ansøgte også om tilbageleveringen i december sidste år, men dengang blev anmodningen afvist.

Han sendte derfor en ny ansøgning, og denne gang har han fået medhold, på trods af, at mange analytikere ikke troede på hans chancer.

- Koh-i-Noor blev ikke skaffet på legal vis. Tyveriet af den var en ulovlig handling, der ikke kan forsvares af hverken etik eller lov, udtaler Javed Iqbal Jaffry.

Koh-i-Noor-diamanten kan den dag i dag ses i Tower of London som en del af de engelske kronjuveler. Den ses her i forgrunden.
Koh-i-Noor-diamanten kan den dag i dag ses i Tower of London som en del af de engelske kronjuveler. Den ses her i forgrunden. Foto: Tim Graham / Contributor / Tim Graham / Contributor
Dronning Elisabeth II har også afvist at give Koh-i-Noor-diamanten tilbage til Indien.
Dronning Elisabeth II har også afvist at give Koh-i-Noor-diamanten tilbage til Indien. Foto: Polfoto / Polfoto

Cameron stritter imod

Nu skal Javed Iqbal Jaffry føre sin sag i Islamabad. Sagen bliver officielt ført mod dronning Elizabeth II og British High Commission i Pakistan, men det er Javed Iqbal Jaffrys håb, at sagen vil få den pakistanske regering til at lægge pres på den britiske pendant, for at få Koh-i-Noor til Pakistan.

Myndighederne i Indien har også i adskillige år anmodet om at få Koh-i-Noor tilbage til Indien, da de mener, diamanten er en integreret del af landets historie og kultur.

Så sent som i november sidste år gik en række indiske forretningsmænd og Bollywood-stjerner sammen for at indlede en retsag om at få diamanten tilbage til landet.  

Myndighederne i Indien har ligesom Pakistan flere gange forsøgt at få Koh-i-Noor-diamanten tilbage fra Storbritannien. Det kan du se mere om herunder: 

Koh-i-Noor-diamanten

  • 105,6 karat diamant
  • Den mest kendte diamant blandt de britiske kronjuveler
  • Navnet er persisk for ”Lysets Bjerg”
  • Er ifølge sagnene forbandet og bringer uheld
  • Blev fundet i Golconda-minerne i Indien i 1300-tallet
  • Har skiftet hænder utallige gange de sidste 900 år

Under et besøg i Indien i 2013  afviste den britiske premierminister, David Cameron, også, at Koh-i-Noor-diamanten skulle forlade England.

 - Det, der kan ske ved denne slags spørgsmål, er, at siger du ja til én, finder du pludselig British Museum (Englands nationalmusum, red.) tomt, udtaler den britiske premierminister, David Cameron.

På grund af sin store berømmelse har Koh-i-Noor givet inspiration til blandt andet restauranter, film og og en biograf.

Mange har gisnet om dens værdi, og den er blevet anslået til at være op mod 1,2 millarder kroner værd. 

Artiklen er baseret på materiale fra bbc.com, Dailymail.co.uk, Indian Express.com, Breibart.com, theguardian.com og Telegraph.co.uk.