Titanic genopstår: Skal sejle i 2018

Blue Star Line har måttet udskyde deres deadline for projektet, men nu er selskab klar med grafiske tegninger af Titanic II.

Titanic skal sejle igen i 2018.

Det har det australske selskab Blue Star Line sat sig for, og den tro kopi af det legendariske luksusskib skal søsættes under navnet ‘Titanic II’, skriver Daily Mail.

Dermed bliver der mulighed for at mærke historiens sus og stikke til søs med passagerskibet, som forhåbentlig klarer sig bedre på Atlanten end sin forgænger, der forliste på sin jomfrurejse i 1912 efter at være stævnet ud fra Southampton i England.

Det britiske skib kolliderede som bekendt med et isbjerg og sank godt 200 sømil sydøst for Newfoundland. En katastrofe, der kostede i omegnen af 1500 mennesker livet. 

100 procent identisk - næsten

Blue Star Line, der ejes af rigmanden Clive Palmer, har en model af Titanic II på plads, og selskabet har nu også præsenteret en række grafiske tegninger af kopien indefra.

Og ud over, at det nye krydstogtskib angiveligt får moderne faciliteter som robotbartendere og kæmpe rutsjebaner, så lover producenten, at Titanic II bliver så identisk som muligt med det oprindelige RMS Titanic. Det vil sige identisk størrelse og interiør i præcis samme stil.

Skibet kommer dog til at rumme et par hundrede flere passagerer end det oprindelige Titanic (2435 passagerer mod 2223, red.), ligesom der vil være plads til 2700 redningsbåde mod 1178. Et faktum, som ingen nok vil indvende det store imod.

Projektet er indtil nu blevet udskudt flere gange og skeptikere har undervejs tvivlet på, at det bliver til noget. Med præsentationen af tegningerne synes det dog at være rykket nærmere. 

Se nogle af billederne herunder fra Blue Star Line

Trappen, som er et af de mest ikoniske kendetegn fra Titanic anno 1912, genskabes én til én.
Trappen, som er et af de mest ikoniske kendetegn fra Titanic anno 1912, genskabes én til én. Foto: bluestarline.com.au / bluestarline.com.au
Originalbillede af trappen.
Originalbillede af trappen. Foto: bluestarline.com.au / bluestarline.com.au
Også Café Parisien, som var et af tilbuddene for de mere velstillede passagerer på det oprindelige Titanic, vil blive genskabt på Titanic II.
Også Café Parisien, som var et af tilbuddene for de mere velstillede passagerer på det oprindelige Titanic, vil blive genskabt på Titanic II. Foto: bluestarline.com.au / bluestarline.com.au
Den originale Café Parisien.
Den originale Café Parisien. Foto: bluestarline.com.au / bluestarline.com.au
Dette tyrkiske bad forsøges også totalt kopieret fra originalen.
Dette tyrkiske bad forsøges også totalt kopieret fra originalen. Foto: bluestarline.com.au / bluestarline.com.au
Restaurant forsøges ligeledes at ramme den gennemførte identiske stil.
Restaurant forsøges ligeledes at ramme den gennemførte identiske stil. Foto: bluestarline.com.au / bluestarline.com.au
Også denne lille pool kommer ombord på den nye Titanic.
Også denne lille pool kommer ombord på den nye Titanic. Foto: bluestarline.com.au / bluestarline.com.au
Billede af pool på det oprindelige Titanic.
Billede af pool på det oprindelige Titanic. Foto: bluestarline.com.au / bluestarline.com.au