Sådan blev USA ydmyget i 444 dage

16x9
Et af de 52 amerikanske gidsler ved USAs ambassade i Teheran vises frem i november 1979. Foto: Alain Mingam / Getty Images

For 35 år ydmygede Iran USA - og amerikanerne gjorde selv det hele værre da de indsatte eliteenheden Delta Force

Gidselsagen kort

Først blev der tilbageholdt 66 på ambassaden, men efter kort tid blev 13 af dem løsladt

Efter den mislykkede militære befrielsesaktion blev de 52 fanger overført til et mere sikkert sted nær grænsen til Sovjetunionen.

De 52 gidsler levede i konstant usikkerhed om deres skæbne. De vidste aldrig om der ville blive tortureret, henrettet eller løsladt.

Flere gidsler blev slået, andre blev vækket om natten, klædt af og udsat for falsk henrettelse.

Den amerikanske ambassade blev siden omdannet til et museum under navnet “Spionreden”.

20 minutter efter indsættelsen af Ronald Reagan som USA’s præsident den 20. januar 1981 løslod det iranske præstestyre 52 amerikanere - de sad 444 dage i fangenskab. Affæren ydmygede USA og blev supermagtens første konfrontation med politisk islam.

444 dage før, den 4. november 1979, stormede iranske studenter den amerikanske ambassade i Teheran. Bygningen var berygtet som spionreden, hvorfra amerikanerne i et kvart århundrede havde kontrolleret shah’ens diktatur.

Amerikanske agenter stod bag kuppet i 1951, hvor en folkevalgt regering blev afsat og Mohammed Reza Pahlavi blev indsat som shah af Iran. Den afsatte regering ville nationalisere landets olie; som aftalt overdrog shahen 80 procent af landets olie til amerikanske og britiske selskaber.

De følgende årtier brugte shahen landets rigdomme på våbenindkøb i USA og sin egen families sikkerhed og luksuriøse liv. Det blev fire blodige årtier, hvor shahens frygtede sikkerhedspoliti SAVAK torturerede og dræbte tusinder af borgere.

Altsammen blev for iranerne symboliseret ved “spionreden” i Teheran, den amerikanske ambassade, som studenterne stormede dén november dag i 1979, tre måneder efter ayatollah Khomeinis overtagelse af magten. Gnisten var den amerikanske præsident Jimmy Carters beslutning om at invitere den kræftsyge shah - der var flygtet til Egypten - til USA for at blive behandlet dér.

Shah Mohammad Reza Pahlavi og hans hustru Farah i lufthavnen i Teheran den 16. januar 1979. Han døde året efter i Cairo i Egypten.
Shah Mohammad Reza Pahlavi og hans hustru Farah i lufthavnen i Teheran den 16. januar 1979. Han døde året efter i Cairo i Egypten. Foto: S , RO. XMB / AP
Iranske demonstranter foran USAs ambassade i 1979.
Iranske demonstranter foran USAs ambassade i 1979. Foto: AP / AP

Langt fra alle studenterne var tilhængere af ayatollah Khomeini - det var ikke en islamistisk styret aktion, flere af de unge var venstreorienterede, der havde gået på amerikanske universiteter. Men det kom til voldsom ildkamp ved ambassaden, hvor amerikanske marineinfanterister åbnede ild i forsøget på at forsvare ambassaden.

Det mislykkedes og studenterne trak deres fanger ud fra ambassaden og stillede deres krav: shahen skulle udleveres fra USA.

Som dagene gik, blev ambassaden et pilgrimsmål for tusinder af iranere, der mødte op for at fordømme Den Store Satan. Hvad der var begyndte som en ublodig besættelse blev med tiden til præstestyrets triumf på den internationale scene: Supermagten USA var ydmyget - og kunne intet stille op overfor sin tidligere marionet. Løven satte Ørnen på plads.

Ti af de amerikanske gidsler som blev løsladt af demonstranterne i 1979.
Ti af de amerikanske gidsler som blev løsladt af demonstranterne i 1979. Foto: MOHAMMAD SAYAD / AP

Amerikanerne og verdenssamfundet så målløse til, intet skete. Et militært angreb var utænkeligt i tiåret efter Vietnamkrigen.

Carter forsøgte diplomatiske forhandlinger i Teheran - men med de forkerte: Kontakten gik til moderate kræfter, som reelt ingen magt havde. Carter, hans sikkerhedsrådgivere og CIA troede, de kunne gå udenom ayatollah Khomeini. De fejlbedømte den iranske opstand, troede ærkerivalen Sovjetunionen stod bag. Carters USA forstod aldrig det nye fænomen: Den politiske islam.

En af gidseltagerne - en studerende der præsenterer sig som
En af gidseltagerne - en studerende der præsenterer sig som "Mary" - giver et interview til den amerikanske tv-station NBC den 11. december 1979. Foto: AP / AP

Og mens Khomeinis efterretningsfolk gravede sig dybere ned i bunkerne af papirer, som de amerikanske agenter ikke fik destrueret inden stormen på ambassaden, nærmede præsidentvalget sig i USA.

De amerikanske gidsler blev vist frem på iransk tv som spioner, taget på fersk gerning. Du kan se et kort videoklip med de amerikanske gidsler herunder.

Iran krævede en international undersøgelse af USAs rolle under shahen, som Carter til sidst måtte acceptere. Præsidenten fremstod som en slapsvans, en taber - han gjorde et sidste forsøg med handlekraft.

Det blev til ydmygelsen over dem alle. I foråret 1980 gav Carter grønt lys til en militær redningsoperation, kodenavn Ørnens Klo, der skulle gå over i historien som en tragikomisk fiasko. Elitesoldater fra det legendariske specialkorps Delta Force blev fløjet ind i den iranske ørken ombord på to Hercules-fly. “Desert One” blev stedet kaldt. Herfra skulle elitesoldaterne have skulle været fragtet videre med helikoptere til udkanten af Teheran, hvorfra de skulle køre ind til ambassaden på Roosevelt Avenue, befri gidslerne, tilbage til helikopterne i ørkenen - og hjem til jubelen.

De kom aldrig så langt. De nåede kun til “Desert One” - en sandstorm gjorde det af med tre af helikopterne ukampdygtige, en fjerde kolliderede med det ene Hercules-fly. 8 soldater døde. Præsident Carter, der fulgte slaget med sin stab hjemme i Washington, afblæste fortvivlet operationen.

Vraget af det amerikanske Hercules-fly efter det fejlslagne amerikanske forsøg på at redde gidslerne ved at indsætte specielenheden Delta Force.
Vraget af det amerikanske Hercules-fly efter det fejlslagne amerikanske forsøg på at redde gidslerne ved at indsætte specielenheden Delta Force. Foto: AP / AP
En af de kvæstede soldater er her fotograferet kort efter hjemkomsten til USA.
En af de kvæstede soldater er her fotograferet kort efter hjemkomsten til USA. Foto: XMB / AP
USAs præsident Jimmy Carter måtte gå på nationalt tv i USA for at fortælle om den fejlslagne mission. Han var tydeligt berørt af fiaskoen.
USAs præsident Jimmy Carter måtte gå på nationalt tv i USA for at fortælle om den fejlslagne mission. Han var tydeligt berørt af fiaskoen. Foto: ANONYMOUS / AP

Nu var Jimmy Carters sidste chance for genvalg en underhåndsaftale med præstestyret. Det var bare for sent. Han havde brændt alle broer, satset på de forkerte i Teheran, nægtet at anerkende Khomeinis islamiske republik - og var endt med en militær fiasko.

Det Hvide Hus, alias Jimmy Carter, skulle straffes. Derfor blev de 52 amerikanere løsladt fra deres fangenskab 20 minutter efter indsættelsen af den nye præsident, Ronald Reagan.

Jimmy Carter overdrager præsidentembedet til Ronald Reagan - få minutter efter løslader iranerne de amerikanske gidsler.
Jimmy Carter overdrager præsidentembedet til Ronald Reagan - få minutter efter løslader iranerne de amerikanske gidsler. Foto: ANONYMOUS / AP

Reagan blev valgt på sit løfte om handlekraft  - også overfor Sovjetunionen, der midt under gidselaffæren havde invaderet Afghanistan. Iran havde allerede vundet sit slag: Republikken havde sikret sig en plads på verdensscenen og sat den politiske islam på dagsordenen. Dén lære måtte 52 amerikanere bøde for med 444 dage af deres liv.

Du kan se video fra hjemkomsten herunder.

Nu har du læst artiklen til ende - kunne du lide den? - så har vi flere af samme slags her: