Ligger på havets bund: Forlist fragtskib fundet

Fragtskibet El Faro forliste den 1. oktober 2015 ud for Bahamas med 33 mennesker om bord.

USA's nationale transportsikkerhedsråd, NTSB, frigav søndag billeder fra vraget, der blev fundet 4572 meter under havets overflade.

Vraget ligger derfor så dybt, at det er udenfor rækkevide for dykkere, men et undervandsfartøj af typen CURV-21 har kunnet filme vragresterne.

NTSB håbede ifølge nyhedsbureauet Reuters at finde skibets databoks, der svarer til sorte bokse i fly.

Det lykkedes dog ikke i første omgang ikke at finde boksen, der kan afsløre hvad, der forårsagede katastrofen - oplysninger, der være med til at afgøre et juridisk ansvar.

16x9
Fragtskibet El Faro har en dødvægt på 14971 ton - det er bygget i 1975 Foto: Scanpix

Fanget i orkan
El Faro forsvandt på sin vej fra den amerikanske delstat Florida til Puerto Rico. Med sig havde skibet containere og biler.

Der var 33 mennesker om bord - 28 amerikanere og fem polakker - da skibet blev fanget i orkanen Joaquin. Inden da havde det udsendt nødsignaler.

Kaptajnen om bord rapporterede om, at skibet tog vand ind i et af lastrummene, og at det havde mistet fremdrift.

Transportsikkerhedsrådet har endnu ikke opgivet at finde årsagen til forliset. Efterforskere er i gang med at undersøge El Faros søsterskib, El Yunque.