"Trump er ulækker": Nytårsfejring afbrudt af sky-grafitti

En årlig nytårsfejring i den amerikanske delstat Californien udviklede sig for en stund til en scene for en noget usædvanlig politisk happening rettet mod den omstridte milliardær og politiker Donald Trump.

For tilskuerne ved Rose Parade kunne pludselig kaste et blik mod himlen og se ordene: 

"America is Great! Trump is disgusting, ”Anybody but Trump” og "Iowans Dump Trump”, (”Amerika er fantastisk. Trump er ulækker”, ”Alle andre end Trump” og ”Beboere i Iowa: Kassér Trump”)

De stod printet på den lyseblå himmel. Det skriver Huffington Post.

Ifølge nogle Twitter-brugere, som hævder at have været tilstede, bidrog seks flyvemaskiner med at skrive budskabet på himlen. 

Reklamebureau stod bag
Det var ikke umiddelbart muligt at finde ud af, hvem afsenderen af budskabet var, men et markedsføringsbureau, der specialiserer sig i luftreklamer – AirSign – har siden taget ansvaret for episoden og har i øvrigt flittigt delt billeder og videoer af det på Twitter.

Donald Trump fører stadig meningsmålingerne blandt de republikanske kandidater, der kæmper om at blive demokraternes modkandidat ved det kommende præsidentvalg.