Sådan agerer kriseberedskabet, hvis Danmark rammes af terror

Efter fredagens terrorangreb i Paris kan det være svært at lade være med at tænke over, hvad der ville ske, hvis noget lignende skete i Danmark. Ti

Efter fredagens terrorangreb i Paris kan det være svært at lade være med at tænke over, hvad der ville ske, hvis noget lignende skete i Danmark.

Til at sætte nogle ord på, hvad der ville ske i sådan en situation, har Go’ Morgen Damark-vært Louise Wolff mandag to fagkyndige i studiet.

Nemlig Mads Ecklon, der er krisestyringsekspert i Beredskabsstyrelsen og Anne Marie Sørensen, der er overlæge i Traumecentret & ANOP på Rigshospitalet. Hør interviewet i videoen øverst i artiklen.

To overordnede fokuspunkter
Krisestyring og beredskab går grundlæggende ud på to ting ifølge Mads Ecklon.

- Det handler om at mindske konsekvenserne af den hændelse, der er indtruffet, sørge for at redde liv og helbred, i det hele taget sørge for at konsekvenserne bliver så små som mulige, fortæller Mads Ecklon og fortsætter:

- Den anden del af det, det er at få samfundet tilbage til en normal situation igen, så hurtigt som muligt. For det er klart, når der sker sådan noget, som der for eksempel sker i Paris – det er jo en by, som mere eller mindre er i chok, der er nogle ting, der går i stå, ting, der ikke fungerer, som normalt.

Louise Wolff spørger, hvorfor man overhovedet tænker på det i en situation, hvor der måske er terrorangreb i gang.

- Det tænker vi over, fordi man kan sige, hvis ikke vi får samfundet tilbage så hurtigt som muligt, så får den her hændelse endnu større konsekvenser end de direkte skader, der allerede har været. Vi er jo nødt til at sørge for at folk for eksempel kan komme på arbejde om morgenen, sørge for at transportsystemer virker, siger Mads Ecklon.

30 ekstra senge på nødhospital på Rigshospitalet
På Rigshospitalet råder man over et såkaldt nødhospital, som kan aktiveres i særlige situationer, hvor der er mange tilskadekomne.

Der er 30 ekstra senge på Rigshospitalets nødhospital. De kan tages i brug, hvis der eksempelvis sker terror i Danmark.
Der er 30 ekstra senge på Rigshospitalets nødhospital. De kan tages i brug, hvis der eksempelvis sker terror i Danmark. Foto: TV 2

- Hvis det er, vi får rigtig mange, så har vi 30 senge stående, hvor vi kan tage mindre svært tilskadekomne patienter over, hvis man skal have vasket sår af, hvis man skal have gipset et ben eller noget andet, fortæller Anne Marie Sørensen og fortsætter:

- Samtidig har vi også nogle forpakkede kasser med forskelligt udstyr, forbindingsudstyr og væsker.

Desuden forklarer Anne Marie Sørensen, at man i tilfælde af terrorangreb med det samme vil gå op i højeste beredskab samt kalde folk ind, der vil være klar til at modtage rigtig mange tilskadekomne patienter.    

Det nationale krisestyringssystem 
Helt overordnet – ud over det grundlæggende som det at politi, ambulancer og læger – starter man også det nationale krisestyringssystem op. Det består af flere krisestyringsstabe; én i hver politikreds. Samtidig er der den nationale operative stab (NOST), der sidder hos Rigspolitiet i Ejby. De sørger for at aktivere og drive stabene.

Derudover skal de forsøge at danne sig et overblik over, hvad der er sket og, hvad de forventer, der kommer til at ske i timerne og dagene efter. Samt ifølge Mads Ecklon noget af det allervigtigste, nemlig kommunikationen til befolkningen:

- Vi skal sørge for at fortælle folk, hvordan de skal gøre for at tage vare på sig selv, deres egen sikkerhed og sundhed – alle dem, der ikke er kommet til skade, slår Mads Ecklon.  

Beredskabet i Danmark har været aktiveret adskillige gange gennem årene i forskellige krisesituationer. Det er eksempelvis sket ved storme, ved den store flygtningetilstrømning i september samt i februar, da Krudttønden blev angrebet på Østerbro i København.  

Herunder kan du høre tidligere operativ chef fra PET, Frank Jensen, kommentere på den franske premiereminister, Manuel Valls, udtalelse om, at man har underretninger om, at der muligvis kan være flere terrorangreb på vej – også uden for Frankrig.

 

Hvad ved vi om angrebene i Paris?

Fredag omkring klokken 21.30 blev Paris ramt af en række terrorangreb.

130 civile er døde, og flere end 300 er sårede - heraf mindst 99 i kritisk tilstand.

Syv terrorister er døde - seks sprængte sig selv i luften.