Tre angreb på én dag: Her går palæstinensisk kvinde amok med kniv

De israelske myndigheder offentliggjorde søndag en video fra et overfald, der mest af alt ligner noget, som er taget ud af en gyserfilm. På billede

De israelske myndigheder offentliggjorde søndag en video fra et overfald, der mest af alt ligner noget, som er taget ud af en gyserfilm.

På billederne går en palæstinensisk kvinde amok med en kniv og angriber en sikkerhedsvagt ved bosættelsen Beitar Illit på den besatte vestbred.

På de voldsomme billeder taler kvinden helt roligt med vagten, hvorefter hun trækker en kniv og stikker ham i brystet.

Vagten blev lettere kvæstet og havde held til at trække en pistol skyde mod kvinden. Hun slap også fra angrebet med livet i behold.

Kvinden har kniven skjult i sin taske
Kvinden har kniven skjult i sin taske Foto: TV 2
Pludselig trækker kvinden kniven op af sin taske.
Pludselig trækker kvinden kniven op af sin taske. Foto: TV 2
Den israelske vagt bliver kun lettere kvæstet, fordi han når at afværge knivstikket.
Den israelske vagt bliver kun lettere kvæstet, fordi han når at afværge knivstikket. Foto: TV 2

Overfaldet er blot et i en lang række, hvor palæstinensere angriber israelere med knive, biler og andre mere eller mindre dagligdags ting.

Dagen bød således også på et overfald, hvor en 50-årig israelsk mand kvæstet ved et knivangreb i Nabi Elias på Vestbredden - han blev stukket ned, mens han sad i sin bil. Manden var på vej hjem fra en indkøbstur og havde held til at køre væk fra sine overfaldsmænd.

Og tidligere på søndagen blev seks israelere kvæstet, da de blev kørt ned med vilje 

De seneste måneder har budt på talrige af den slags angreb fra palæstinensere, der er utilfredse med Israels fremfærd over for deres folk.