Holdt hemmeligt i 63 år: Dansker med til at vælge Hiroshima som bombemål

Da en atombombe for præcis 70 år siden blev kastet over den japanske by Hiroshima og tre dage senere over Nagasaki, havde en dansk kernefysiker en fin

Da en atombombe for præcis 70 år siden blev kastet over den japanske by Hiroshima og tre dage senere over Nagasaki, havde en dansk kernefysiker en finger med i spillet. 

Helt indtil sommeren 2008 anede ingen, at den danske professor Charles C. Lauritsen rent faktisk var en del af den absolutte inderkreds omkring J. Robert Oppenheimer, der ledte det såkaldte Manhattan-projekt, hvis opgave var at udvikle atombomben.

Her kom den lokale presse i Holstebro, hvor Charles C. Lauritsen var opvokset, i besiddelse af hidtil hemmeligstemplede filer fra Pentagon, der afslørede, at atomfysikeren var del af det hold, som den 10. maj 1945 mødtes for at udpege de byer i Japan, som skulle være mål for atombomberne, der kostede hundredtusinder menneskeliv.

Bombe-mål var kynisk valg
I alt drøftede komitéen over to dage seks bombemål inklusive kejserens palads i Tokyo, men sluttede med at anbefale følgende fire: Kyoto, Hiroshima, Yokohama og de store forsvarsdepoter i Korkura.

Det var et videnskabeligt og i høj grad kynisk valg, der byggede på, hvor bomberne ville gøre mest mulig materiel skade og kunne slå flest mennesker ihjel

Den anden atombombe, som blev kastet over Nagasaki den 9. august, skulle have været kastet over Korkura, men på grund af skyer fortsatte piloten til Nagasaki, som var et alternativt mål.

Både Hiroshima og Nagasaki blev jævnet med jorden, og mellem 150.000 og 250.000 mennesker mistede livet.

Rejste til USA for at søge lykken
Den danske fysikers vej til at blive en del af historien startede i 1916, da han i en alder af 24 år sammen med sin kone Sigrid og sin søn flyttede til USA for at søge lykken.

Efter flere forskellige jobs kom Charles C. Lauritsen ind på California Institute of Technology, Caltech. Her fik han en kandidatgrad i fysisk, og i 1928 skrev han sin første videnskabelige artikel sammen med lederen af Caltech, Robert Milikan.

Gennem en lang årrække arbejdede han herefter som underviser og forsker på Caltech samtidig med, at han fik en ph.d. og blandt andet byggede en stribe røntgenapparater.

I 1935 fik han patent på Lauritsen-elektroskopet, som blev et vigtig redskab inden for både kernefysik og kræftbehandling, og i 1939 fik Niels Bohr Charles med i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

I 1944 blev han hentet til Los Alamos i New Mexicos ørken til sit hidtil største projekt, hvor han blev sat til at udvikle komponenter til atombomben i samarbejde med J. Robert Oppenheimer, der siden fik titlen som 'atombombens fader'. Her blev Charles hurtigt indsat i Los Alamos-direktionen, hvor han altså blev en af Oppenheimers få fortrolige.

Byrådsmedlem: Skal ikke hædres
Da det i 2008 stod klart, at en dansker havde haft en meget afgørende rolle i forbindelse med atombomberne, begyndte enkelte politikere at tale om, hvorvidt der skulle opstilles et mindesmærke i Holstebro for den indtil da ukendte atomprofessor. Men forslaget mødte en del kritik, og blev således aldrig en realitet. 

- Han havde 240.000 liv på samvittigheden plus de mange eftervirkninger, som bomberne havde på det japanske folk. Det synes jeg ikke, vi som byråd skal gå ind og hædre, lød det blandt andet fra byrådsmedlem Karsten Filsø (SF), som tilføjede:

- Hvis vi skal mindes nogen, så synes jeg, det ville være mere passende at mindes ofrene for atombomberne.

Charles C. Lauritsen døde den 13. april 1968 i Californien.

Herunder kan du læse historierne om nogle af de mennesker, der overlevede bombeangreben:

Mød de overlevende fra Hiroshima og Nagasaki
Tidslinje: Udviklingen af atombomben
1896
Den radioaktive stråling bliver opdaget
Den franske fysiker Antoine Henri Becquerel opdager den radioaktive stråling.
1897
Elektronen opdages
Den engelske fysiker Joseph John Thomson opdager elektronen. 
1905
Relativitetsteorien
Scanpix
Albert Einstein præsenterer den specielle relativitetsteori.
1911
Atomkernen opdages
Den engelske atomfysiker Ernest Rutherford opdager atomkernen.
1913
Bohrs atommodel
Scanpix
Niels Bohr formulerer sin atommodel.
1919
Første kunstige grundstof-omdannelse
Den engelske atomfysiker Ernest Rutherford står bag dem første kunstige grundstof-omdannelse.
1932
Neutronen opdages
Den engelske fysiker James Chadwick opdager neutronen.
1934
Første kernespaltning
Scanpix
Den italiensk-amerikanske fysiker Enrico Fermi foretager det, der viser sig at være den første kernespaltning.
1942
Første menneskeskabte kædereaktion
1943
Det hemmelige Manhattanprojekt
Scanpix
USA og Storbritannien forener i 1943 deres atombombe-udvikling i det hemmelige Manhattanprojekt. Den amerikanske generalmajor Leslie R. grooves var leder af Manhatten-projektet.
1945
Første vellykkede prøvesprængning i New Mexico
Scanpix
Den 16. juli blev den første vellykkede prøvesprængning foretaget i New Mexicos ørken.
1945
Første uran-235 atombombe kastes over Hiroshima
Scanpix
Den 6. august blev den første atombombe af uran-235 kastet over Hiroshima. Ca. 80.000 mennesker blev dræbt øjeblikkeligt.
1945
Atombombe kastes over Nagasaki
Scanpix
Den 9. august 1945 blev en atombombe med plutoniumladning kastet over Nagasaki.

 

Bomberne i Nagasaki og Hiroshima

  • Atombomberne faldt den 6. august 1945 klokken 8.15 i Hiroshima og 9. august klokken cirka 11.00 i Nagasaki.
  • Bomberne vejede omtrent 4500 kilo og bestod af uran-235 (Hiroshima) og Plutonium (Nagasaki).
  • Man valgte at kalde dem 'Little boy' og 'Fat man'.
  • Det amerikanske B 29-bombefly Enola Gay kastede bomben 'Little boy' over Hiroshima, mens B-29-bombeflyet kaldet Bocksca kastede 'Fat man' over Nagasaki.
  • Cirka 60-80.000 mennesker blev dræbt øjeblikkeligt ved Hiroshima-bomben, mens det samlede antal døde menes at være omkring 140.000 som følge af eftervirkningerne. Omkring 30.000 menes at være blevet dræbt øjeblikkeligt ved Nagasaki-bomben. Lige så mange formodes at være gået bort efterfølgende. 

Kilde: faktalink, denstoredanske