Se listen: Så meget skylder Grækenland andre lande

16x9

Grækenland risikerer at gå statsbankerot.

Grækenland risikerer at gå statsbankerot. I så faldt ender den største regning hos Tyskland, der ifølge en beregning fra det anerkendte analyseinstitut Ifo kan miste mere end 85 milliarder euro svarende til 635 milliarder kroner.

Fordeles de mange milliarder, som Grækenland har modtaget i nødlån på de enkelte borgere i de resterende 18 eurolande, så har tyskerne dog ikke mest i klemme. Det har de i Luxemburg, hvor grækerne i gennemsnit skylder hver borger 12.200 kroner.  

Ifølge Nationalbanken har Danmark cirka 2,9 milliarder til gode hos Grækenland, hvilket svarer til lidt mere end en 500-mand per dansker. 

Herunder ses den fulde oversigt over, hvad Grækenland i gennemsnitligt skylder hver borger i eurolandene. I parentes bemærket er hver enkelt lands samlede tilgodehavende. Danmark optræder ikke på listen, da vi som bekendt ikke er et euroland.

Så meget skylder Grækenland andre lande

Luxembourg

12.200 kroner per indbygger (6.726 mio. kr.)

Holland

8200 kroner per indbygger (138.265 mio kr.)

Finland

7950 kroner per indbygger (43.340 mio. kr.)

Østrig

7910 kroner per indbygger (67.264 mio. kr.)

Tyskland

7885 kroner per indbygger (636.766 mio. kr.)

Belgien

7670 kroner per indbygger (85.948 mio. kr.)

Frankrig

7390 kroner per indbygger (486.543 mio. kr.)

Italien

6980 kroner per indbygger  (424.511 mio. kr.)

Spanien

6233 kroner per indbygger(289.982 mio. kr.)

Slovenien

5440 kroner per indbygger (11.210 mio. kr.)

Malta

5270 kroner per indbygger (2.242 mio. kr.)

Estland

3976 kroner per indbygger (5.231 mio. kr.)

Irland

3893 kroner per indbygger (17.937 mio. kr.)

Slovakiet

3730 kroner per indbygger (20.179 mio. kr.)

Cypern

3483 kroner per indbygger (2.990 mio. kr.)

Portugal

3012 kroner per indbygger (31.390 mio. kr.)

Letland

1868 kroner per indbygger (3.736 mio. kr.)

Litauen

1779 kroner per indbygger (5.231 mio. kr.)

Kilder: Bild, Ifo, ECB, EU-Kommissionen

Fem spørgsmål om Grækenland - og fem svar

Hvor stor er Grækenlands gæld?
Cirka 2370 milliarder kroner – svarende til omkring 180 procent af BNP.

(Danmarks nationale gæld er på 45 procent af BNP)

Hvornår skal gælden betales?
Ved midnat den 30. juni skulle grækerne betale cirka 11,5 milliarder kroner (1,6 mia. euro) tilbage til Den Internationale Valutafond (IMF). Det skete ikke, og Grækenland har derfor misligholdt deres lån. 

Hvad skete der med den såkaldte hjælpepakke?
Ved midnat den 30. juni udløb også hjælpeprogrammet fra eurolandene og IMF, der har en samlet ramme på 1.790 milliarder kroner.

Kommer der mere hjælp til Grækenland?
Der er 54 milliarder kroner tilbage i hjælpeprogrammet, som Grækenland i princippet kan få udbetalt, hvis man accepterer kreditorernes krav om reformerne.

Hvad nu?
På søndag den 12. juli mødes EUs stats og regeringschefer i Bruxelles til et hasteindkaldt topmøde for at tage stilling til, om de er tilfredse med det græske forslag og dermed vil udbetale nye kriselån til Grækenland.