Ulla T: En sex-revolution i det helligste land

På fredag skal Irland stemme om lovliggørelse og juridisk ligestilling af homoseksuelle ægteskaber.

På fredag skal Irland stemme om lovliggørelse og juridisk ligestilling af homoseksuelle ægteskaber. Hvis det bliver ja, så bliver Irland det første land i verden, der giver dette grønne lys efter en national folkeafstemning.

Homo-ægteskaber på den grønne ø, i Vesteuropas helligste land? Ja, hvorfor dog ikke? Men der er mange grunde til, at det forekommer helt utroligt!

For: Irland er et land, der stadig ikke tillader fri abort. Hvor samtlige former for svangerskabsforebyggelse var forbudt indtil 1985. Hvor skilsmisser først blev tilladt i l995. Og allervigtigst: Hvor homoseksualitet var forbudt indtil l993.

Det, der er til folkeafstemning, er en tilføjelse til den irske grundlov, den lyder sådan:

”Der kan indgås ægteskabelige kontrakter i overensstemmelse med loven mellem to personer, uanset deres køn”.

Det er den ny sætning, de irske vælgere skal sige ja eller nej til. Alle holder vejret før en folkeafstemning, der vil signalere et seismisk stemningsskift i dette hellige land.

Vesteuropas helligste land
Når Den irske Republik er Vesteuropas helligste land, så har det dybe rødder i irsk historie. 70 procent af befolkningen i Den irske Republik bekender sig som praktiserende katolikker. Irerne er trofaste overfor deres tro i en tid i Vesteuropa, hvor mennesker bliver mindre og mindre religiøse.

Når folk stadig er så religiøse, så er det fordi katolicismen forbindes med den nationale sag og dens overlevelse. Hvis man er katolik, så er man en god irer. Groft sagt: Hvis man er protestant, så holder man derimod med briterne. Med besættelsesmagten. Så er man forræder. Hvis man er katolik, så har man det rette nationale sindelag.

Irland var i århundreder en britisk koloni. Den irske Republik blev først et selvstændigt land i l921 efter blodige oprør og befrielseskrige. Derefter fortsatte den nationale kamp, om end med pauser, i Nordirland – altså i de seks amter, der forblev under den britiske krone. Så identifikationen: Katolik og dermed irsk nationalist, den gik ikke i glemmebogen. Heller ikke i moderne tid.

I årtier fulgte irerne i Den irske Republik krigen i Nordirland på deres tv-skærme hver aften. For i Nordirland var det protestanter og britiske soldater på den ene side i kampen for at forblive briter. Og katolikker for et forenet Irland på den anden side.

De fik aldrig lejlighed til at glemme deres irske historie. Og dermed den nationale identifikation med deres katolske tro, med deres kirke. Det var den, der gjorde dem anderledes end briterne.

Dertil kommer, at den katolske kirke i Den irske Republik står for en stor del af undervisning og velfærd. Kirken gør utallige gode ting, som folk er taknemmelige over. Det er på både spirituelle og praktiske planer en magtfuld institution.

Kirkens ord er (næsten) lov
Så helt op til nu har det været sådan, at hvis kirken sagde sin mening, så blev det tit sådan. Politikerne turde sjældent gå op imod kirken.

Men i dag er det kun 6 ud af parlamentets 360 folkevalgte medlemmer, der vil stemme nej i folkeafstemningen om homoseksuel ligestilling, skønnes det. Skønt den katolske kirke naturligvis agiterer imod et ja til legalisering af homo-ægteskaber. Meningsmålinger viser også flertal i befolkningen for ja til homoseksuelle ægteskaber, på trods af kirken.

Det er ikke bare den katolske kirke i Irland, der er imod. Det er også de stærke presbyterianske frikirker og irske muslimske indvandrere. Men den katolske kirkes modstand er den afgørende.

Men den katolske kirke i Irland har ligesom den katolske kirke andre steder i verden været plaget af sex-skandaler i de seneste år, især omkring seksuelt misbrug af børn. Det er både skandalerne som sådan, der har svækket kirkens moralske magt, og så fortielserne. Kirken dækkede over forbrydelserne, over sine egne.

Så har præsterne på den baggrund moralsk myndighed til at fordømme mennesker af samme køn, der frit står frem og gerne vil giftes? De præster, der fortiede pædofili og dækkede over deres egne?

Det er ikke kun de irske homoseksuelle, der venter spændt på folkeafstemningens udfald. Kirken gør også. Af resultatet vil man kunne læse, om kirkens moralske magt er brudt - eller om den holder endnu.

I videoklippet øverst i artiklen kan du høre Irlands tidligere præsident Mary McAleese opfordre irerne til at stemme ja. Mary McAleese er mor til en homoseksuel søn.

Hvem er Ulla Terkelsen?

Født den 15. maj 1944 i Aarhus.

Uddannet ved Demokraten i Aarhus.

Har været korrespondent et utal af steder. Heriblandt London, Washington og Kabul.

Har været ansat på TV 2 siden 1987.

Lagde i 2002 navn til et teaterstykke på Aveny-T.

I 2011 åbnede en café i Aalborg med navnet Ulla Terkelsen, London.

Har bl.a. vundet Publicistprisen i 2007 og Den Berlingske Journalistpris i 2005.

Forfatter til flere forskellige bøger. Seneste Vi kan sove i flyvemaskinen fra 2011.