Folkedrab eller ej? Derfor raser Tyrkiet mod Danmark

16x9
Forældreløse armenske børn efter afslutningen på Første Verdenskrig i 1918. Foto: Wikipedia / Tsolag Dildilian

Mens Første Verdenskrig rasede og skyttegravene skar sig ned igennem det europæiske fastland i 1915, var Det Osmanniske Rige på randen af fuldstændig

Mens Første Verdenskrig rasede og skyttegravene skar sig ned igennem det europæiske fastland i 1915, var Det Osmanniske Rige på randen af fuldstændig opløsning.

Det 500 år gamle tyrkiske imperium var selv en del af krigen og kæmpede på tysk/østrigsk side mod blandt andre England og Rusland, men internt i riget var splittelsen stor – flere etniske minoriteter søgte selvstændighed, mens andre grupper blev forfulgt af den osmanniske hær.

En af disse grupper var de kristne armenere, der i år markerer 100 års-dagen for det de selv – og mange andre – kalder det armenske folkedrab, der i perioden 1915 til 1918 kostede mellem 300.000 til 1,5 millioner kristne armenere livet.

Betegnelsen folkedrab har dog været stærkt omdiskuteret, ikke mindst fra tyrkisk side. Landet nægter at kalde massakrerne for folkedrab, og andre staters brug af betegnelsen har tidligere ført til stor kritik fra den tyrkiske regering.

Præcis som det er sket onsdag, hvor den tyrkiske ambassade i Danmark i Politiken kritiserer planerne om at opføre en midlertidig skulptur på Kultorvet i København i anledningen af 100-året for massakrerne.

At der i 1915 var tale om massakrer og folkedrab mod de kristne armenere er der bred enighed om blandt alverdens historikere, og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har lavet en grundig gennemgang af, hvad der skete i årene 1915-1918.

DIIS skønner at mellem 1 og 1,5 millioner armeniere blev dræbt og beskriver samtidig, hvordan armenierne allerede siden starten af 1800-tallet var et mål for forfølgelse og massedrab for den osmanniske regering.

Fordrevne armeniere i en flygtningelejr i Syrien.
Fordrevne armeniere i en flygtningelejr i Syrien. Foto: Wikipedia / The Independent

Ifølge DIIS var det i første omgang våbenføre armenske mænd og den armenske elite, der blev forfulgt, hvorefter kvinder og børn blev deporteret og blandt andet tvunget ud på berygtede dødsvandringer i den syriske ørken.

Selv efter freden i 1918 blev armenere dræbt i det osmanniske rige. Her ligger ligene foran et hospital i Aleppo i Syren efter en massakre i 1919.
Selv efter freden i 1918 blev armenere dræbt i det osmanniske rige. Her ligger ligene foran et hospital i Aleppo i Syren efter en massakre i 1919. Foto: Wikipedia / The Independent

Tyrkerne har, siden massakrerne fandt sted, benægtet, at der er tale om et folkemord. De anerkender, at omkring 300.000 armeniere mistede livet, men afviser, at der var tale om koordinerede forfølgelser og drab.

På hjemmesiden for det tyrkiske udenrigsministerium beskrives det, at også mange muslimer, jøder og andre kristne minoriteter mistede livet i disse år - simpelthen på grund af krige, intern uro og hungersnød. Argumentet er således, at det ikke kun var armenierne, der led i denne periode, men at de var en del af en større elendighed i hele området.

På kortet herunder kan du se nogle af de steder, hvor der fandt flest deportationer og drab sted i årene 1915-1918: