Topmøde som ingen ved hvor ender

EU's stats og regeringschefer lander torsdag i Bruxelles til et af de mere uforudsigelige topmøder længe.

EU's stats og regeringschefer lander torsdag i Bruxelles til et af de mere uforudsigelige topmøder længe. Grækenlands fremtid i euroen, fredens fremtid i Ukraine og kampen mod terror er tre højaktuelle temaer – som Europas chefer skal diskutere. Hvad det hele ender med – afhænger af det næste døgn.

De få ting vi ved er dog, at mødet begynder tidligt – allerede ved middagstid – men hvornår det ender – aner ingen. Måske først ud på de små timer til fredag. Hvad vi ved er også, at den ukrainske præsident Poroshenko vil deltage, fordi EU's præsident, polske Donald Tusk, mener, at EU med tydelighed bør støtte dem, der er ofre i konflikten: Ukrainerne.

Forventningen er, at kommer der en fredsaftale i Minsk inden torsdag, så vil emnet blive langt lettere at håndtere på topmødet, end hvis det hele ender med ingenting. For ender det med fiasko, så kommer stats- og regeringscheferne til at forholde sig til, hvilken vej de så vil gå overfor Rusland. Flere og hårdere sanktioner? – og hvad med våbenstøtte til Ukrainerne? Både hvad angår sanktioner og våbenhjælp er der mil fra en græsk holdning til en Litauisk.

Vi ved også, at Tusk vil gøre alt for at Grækenlands fremtid ikke bliver et hedt diskussionsemne – det hører til blandt euroens finansministre – og at han absolut ikke ønsker, at stats- og regeringscheferne skal diskutere en græsk hjælpepakke i detaljer.

Et af de mest konkrete spor efter topmødet bliver terrorbekæmpelse. Topmødet skal munde ud i en række anbefalinger, som skal guide EU’s fremtidige arbejde mod terror. Der fokuseres på, hvordan EU kan blive bedre til at beskytte de europæiske borgere, forebygge radikalisering og indgå i et tættere strategisk samarbejde med lande, der grænser op til nogle af verdens særligt udsatte områder. Politisk har man her det store dilemma – hvor meget skal man gå på kompromis med grundtanken om det åbne samfund kontra kontrol. Alle ønsker selvfølgelig maksimal beskyttelse mod terror – men problemerne opstår, hvis kontrollen indebærer mere datakontrol, mere internetkontrol, mere paskontrol o. lign.

Et af de mest omdiskuterede områder er det såkaldte passagerliste-register (PNR). Det er et forslag, der længe har været blokeret i Europa-Parlamentet, men stats- og regeringscheferne opfordrer nu på det kraftigste til, at det bliver gennemført. Forslaget drejer sig om, at flyselskaber mere systematisk skal indsamle og opbevare information om flypassagerer, som i særlige tilfælde vil skulle udleveres til de europæiske myndigheder. Det gælder fx passagerens navn, alder, pris på billetten, anvendelse af rejsebureau, betalingsmiddel, og om man fx har ønsket halal- eller vegetarmad ombord på flyet. 

Forslaget har skabt vild debat i Europa-Parlamentet, da mange grupper mener, at det er et angreb på borgernes frihedsrettigheder, og de mener desuden, at øget overvågning ikke skaber et mere sikkert samfund. Ifølge MEP Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU burde man i stedet tænke i flere sociale tiltag: 

- EU vil bruge terrorangrebene i Paris som løftestang til at presse mere masseovervågning ned over hovederne på os alle. Men vi skal forhindre radikalisering og ekstremisme gennem dialog og integration – ikke gennem mistænkeliggørelse og masseovervågning af helt almindelige mennesker. 

Forslaget har været blokeret i Europa-Parlamentet pga. den stærke politiske modstand – men Europa-Parlamentets egen formand, Martin Schulz, begyndte allerede i december at skubbe på, for at få forslaget gennemført. I denne uge er man i Parlamentet blevet enige om, at der bør føres mere sikkerhedskontrol ved EU’s ydre grænser og åbner nu op for, at der skal arbejdes på at gennemføre et  PNR-register inden udgangen af 2015 – hvor det hele ender er dog stadig usikkert. Men kommer der ikke et fælles passagerliste-register – så vil informationsudvekslingen angiveligt ske mellem enkelte lande.  

Udover passagerliste-registreringen ønsker man at sætte ind imod terror på følgende områder:

  • Der skal ske en modernisering af Schengen-grænsesamarbejdet, som i dag betyder, at man indenfor mange EU-lande kan krydse grænserne uden at vise pas. Sikkerhedskontrollen for de som rejser ind i Schengen-området skal forbedres. Man kan i dag foretage systematiske sikkerhedstjek af ikke-EU-borgere, når de rejser ind i Schengenområdet. Det er i dag ulovligt at gøre det samme med EU-borgere, men det diskuteres nu, hvorvidt den lov skal laves om.
     
  • De juridiske myndigheder i medlemslandene skal blive bedre til at dele informationer og personoplysninger ved hjælp af det europæiske politisamarbejde Europol og samarbejdet imellem landenes anklagemyndigheder Eurojust.
     
  • Alle medlemslande skal sætte stærkere ind for at modarbejde hvidvaskning af penge og finansiering af terrorvirksomhed. Myndighederne skal blive bedre til at spore mistænkelige finansielle pengestrømme og hurtigt kunne indefryse penge, som skal finansiere terror.
     
  • For at forebygge radikalisering opfordrer man til, at det bliver lettere at spore og blokere internetsider, der opfordrer til ekstremisme og terror. Det skal ske i et samarbejde mellem offentlige myndigheder, private virksomheder - det kunne være internet- eller søgemaskineudbydere - og Europol.
     
  • Der skal fokuseres på undervisning og social integration som kan give udsatte personer lysere fremtidsudsigter.
     
  • EU vil forbedre de globale relationer for at modarbejde terror. Der skal opbygges et stærkere samarbejde med områder i Mellemøsten, Nordafrika og på det vestlige Balkan – for også der at forhindre opblomstringen af terror-miljøer. En af ideerne har været at udsende sikkerhedseksperter.

Hvem er Lotte Mejlhede?

Lotte Mejlhede

Jeg er født i 1966 i jyske Bræstrup og opvokset på Fyn, hvor jeg gik på Nyborg Gymnasium på den samfundssproglige linje.

Jeg læste jura et par år i 80erne, men besluttede mig for at forfølge den journalistiske drøm og blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993.

Siden har jeg arbejdet på Morgenavisen Jyllands-Posten og Berlingske Tidende primært med politisk stof fra Christiansborg – og fra 1996 har jeg været Tv2ér som hhv. nyhedsvært, dags-datovært, udlandschef og primus motor på de to politiske News-magasiner Tirsdagsanalysen med Mogensen & Kristiansen samt 1240 K.

Fra nytår 2014 har jeg rykket teltpælene op sammen med min familie og er nu bosat i Bruxelles som Tv2s EU/Nato og Europakorrespondent. Et udfordrende, spændende og sjovt job. Jeg er havnet i Europas hjerte på et tidspunkt, hvor den europæiske dagsorden fylder virkeligt meget – også i mediebilledet.

Debatten om den såkaldte velfærdsturisme, den stigende EU-skepsis, krisen i Ukraine og Putins annektering af Krim har sat spotlight på spørgsmålet: Hvad vil vi med det europæiske fællesskab? Det spørgsmål forsøger jeg at besvare i min daglige dækning både fra Bruxelles men også på mine mange rejser rundt i Europa.