Bred støtte i Danmark til sanktioner mod Rusland

Der er bred politisk opbakning til, at Danmark skal støtte en fortsættelse af EU's sanktionspolitik overfor Rusland. I morgen mødes Folketingets Eu

Der er bred politisk opbakning til, at Danmark skal støtte en fortsættelse af EU's sanktionspolitik overfor Rusland.

I morgen mødes Folketingets Europaudvalg med udenrigsminister Martin Lidegaard for at afstemme kursen, før Lidegaard torsdag skal mødes med sine EU-kolleger om sanktionerne overfor Rusland.

Og både SF og Venstre siger tirsdag aften, at sanktioner er den eneste farbare vej fremad:

- Der er ikke andet at gøre en at fastholde sanktionspolitikken. Den russiske politik i Østukraine er helt uacceptabel. Der er ikke nogen militær løsning på det her. Ukraine kan jo ikke vinde en militær konflikt med Rusland. Vi har besluttet, at vi ikke vil gå i krig med Rusland på grund af det her. Og heldigvis for det, for ellers ville det blive helt forfærdeligt. Det er et instrument vi har fraskrevet os, så derfor er der kun diplomati tilbage, siger SFs udenrigsordfører Holger K. Nielsen.

- Det virker heller ikke at tale til Putins bedre jeg. Så der er ikke andet at gøre end at fortsætte en politik, der svækker Ruslands økonomi og de folk omkring Putin, der støtter ham. Jeg tror det har en virkning.  Mange kan godt se, at den russiske økonomi er på vej ned. Så jeg tror sanktioner vil have en virkning. Men hvor lang tid det vil tage, det er meget svært at sige, siger han.

Venstres EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen siger, at det EU ikke har råd til at vise svaghed overfor Vladimir Putins Rusland:

- Vi må og skal sende et kraftigt signal til Rusland. Danmark skal arbejde for at etablere denne enighed i EU Nogen skal tale for, at nu strammer vi sanktionerne mod Rusland.  Vi har ikke råd til at blive set som svage af Putin. De sanktioner, der allerede er indført, kan i den grad mærkes i Rusland. Hver gang vi tøver, så tager Putin et skridt frem – og han agerer militært, hvor vi agerer politisk.

Begge ærgrer sig over den interne konflikt, der er opstået i EU, efter den nye græske regering har meldt ud, at den ikke støtter en EU-opfordring til skrappere sanktioner. Erklæringen blev ellers præsenteret af det polske formandskab som en enstemmig erklæring fra alle de 28 EU-landes regeringschefer – men Grækenlands siger, at de aldrig er blevet spurgt til råds i sagen:

- Der ligger en stor opgave i at holde sammen på medlemslandene i forhold til Rusland. Det har været en stor præstation at det er lykkedes at finde fælles fodslag omkring sanktionspolitikken. Jeg håber den enighed kan fastholdes. Så det kræver et stort stykke arbejde i forhold til Grækenland. Det at Grækenland ikke er blevet spurgt er noget værre roderi, Hvis der er begået en fejl i Bruxelles, så er det meget alvorligt, for man er nødt til at tage den nye græske regering alvorligt, siger Holger K. Nielsen.

For Jakob Ellemann-Jensen er det helt afgørende, at EU-landene kan opretholde en fælles front:

Det er en meget bekymrende melding fra Grækenland. Det allervigtigste lige nu er at vi står sammen i EU. Det pres, som vi sammen med USA kan lægge på Putin, er helt nødvendig for at få denne situation nedeskaleret, siger han.

 

 

Sanktioner mod Rusland

Både USA, EU og flere andre vestlige lande som Schweiz, Japan og Australien har indført sanktioner mod Rusland på grund af den russiske annektering af halvøen Krim og Ruslands støtte til oprørerne i det østlige Ukraine. Sanktionerne er desuden blevet strammet i flere omgange. 

Sanktionerne har dels været rettet mod enkeltpersoner i den russiske elite, dels mod store virksomheder. Enkeltpersonerne har fået indrejseforbud og har fået deres værdier indefrosset i EU og USA. Det drejer sig om en række politikere og politiske rådgivere fra præsident Vladimir Putins indercirkel, en række højtstående militærpersoner og ledende efterretningsfolk, flere oprørsledere fra Krim og fra oprørsrepublikkerne i det østlige Ukraine – samt en enkelt, indflydelsesrig  TV-vært, der er radikalt antivestlig i sin retorik.

Sanktionerne mod russiske virksomheder har koncentreret sig om banksektoren, energisektoren, militærindustrien og enkelte store industrikoncerner, hvis ledelse eller ejere står præsident Vladimir Putin nær.