Kedelig rekord: Her begår 39 hver dag selvmord

Intet andet land i verden er så hårdt ramt af selvmord som Sydkorea, hvor i gennemsnit 39 mennesker tager livet af sig selv hver dag. I Sydkoreas h

Intet andet land i verden er så hårdt ramt af selvmord som Sydkorea, hvor i gennemsnit 39 mennesker tager livet af sig selv hver dag.

I Sydkoreas hovedstad, Seoul, står Mapo-broen som et symbol på landets store problem med selvmord. Sidste år prøvede 150 sydkoreanere at begå selvmord fra broen, som derfor ikke uden grund omtales som Selvmordsbroen - se video derfra øverst i artiklen.

Det navn er myndighederne i Seoul ikke glade for, og de har nu taget drastiske midler i brug for at undgå de mange selvmord.

Således er der blevet installeret billeder på broen, som lyser op af sig selv, når man går forbi dem. Billederne viser lykkelige øjeblikke i forskellige sydkoreaneres liv sammen med sætninger som ”du er mor” og ”du forlader din familie”.

For at undgå selvmord er der nu blevet installeret billeder på Mapo-broen, som lyser op af sig selv, når man går forbi dem - de viser lykkelige øjeblikke i forskellige sydkoreaneres liv.
For at undgå selvmord er der nu blevet installeret billeder på Mapo-broen, som lyser op af sig selv, når man går forbi dem - de viser lykkelige øjeblikke i forskellige sydkoreaneres liv.

Derudover er der blevet installeret telefoner med direkte forbindelse til psykologer, og politiet patruljerer på broen hver anden time.

Her holder de et vågent øje med både bilister og fodgængere, fortæller politibetjent Kim Hyun Ryul:

- Hvis folk sniger sig over (Mapo-broen, red.) og hænger med hovedet, er det et alarmsignal for os, og vi går hen og snakker med dem.

Kim Hyun Ryul og hans kolleger forhindrer 90 procent af selvmordsforsøgene.

- Hvis folk sniger sig over (Mapo-broen, red.) og hænger med hovedet, er det et alarmsignal for os, og vi går hen og snakker med dem, fortæller politimand Kim Hyun Ryul.
- Hvis folk sniger sig over (Mapo-broen, red.) og hænger med hovedet, er det et alarmsignal for os, og vi går hen og snakker med dem, fortæller politimand Kim Hyun Ryul. Foto: TV 2

Stor stigning: 14.160 selvmord på et år
Ifølge organisationen WHO er antallet af selvmord i Sydkorea stødt stigende og det højeste i verden målt per indbygger. Den seneste samlede statistik viser, at i alt 14.160 begik selvmord i løbet af året 2012. Det svarer til 39 personer om dagen og er en stigning på 219 procent i forhold til år 2000.

Den sydkoreanske psykiater Lee Myung Soo forklarer, hvorfor landet på trods af sin voksende økonomi, Sydkorea rangerer som verdens 14. største økonomi, er så hårdt plaget af selvmord således:

- Selvmord er blevet ”etableret” som en løsning på alle problemer i Sydkorea.

- Det bliver set som en svaghed, hvis du ikke kan klare presset og livets stress og jag eller har økonomiske problemer. Der bliver ikke tilbudt nogen hjælp til de folk, siger Lee Myung Soo.

Særligt unge under 20 år begår selvmord
Det er særligt et stigende antal unge under 20 år, som begår begår selvmord, der vækker bekymring i Sydkorea og har givet landet den kedelige rekord.

Et uddannelsessystem, der konstant presser eleverne til det yderste og ikke accepterer nogen svagheder, får en stor del af skylden:

- Vores skoler er organiseret som militæret. De studerende har intet at skulle have sagt, de skal bare adlyde, fortæller psykolog Park Sun Mi.

Ifølge Park Sun Mi er det også presset fra forældre, der driver mange unge ud i at overveje selvmord.

- De unge er først og fremmest trænet i at arbejde hårdere, så de bliver nummer et. Håb og visioner bliver tilintetgjort, og nogle af dem mister lysten til livet.

Selv elever, som klarer sig godt i skolen, bliver ofte sendt til ekstra privatundervisning af deres forældre for at blive endnu bedre, fortæller psykolog.

I videoen øverst i artiklen kan du se optagelser fra politiets patruljering på Mapo-broen.

Ifølge den seneste verdensomspændende statistik fra WHO er Sydkorea det land, hvor flest mennesker pr. indbygger begår selvmord.
Ifølge den seneste verdensomspændende statistik fra WHO er Sydkorea det land, hvor flest mennesker pr. indbygger begår selvmord. Foto: WHO

 

Fakta:

  • På verdensplan begår flere end 800.000 mennesker hvert år selvmord.
  • Selvmord er den 15. største dødsårsag i verden.
  • Blandt unge mellem 15 og 29 år er det den anden største dødsårsag.
  • KILDE: World Health Organisation (WHO), 2012