"Intelligente" missiler kan selv dræbe: FN vil stoppe robot-krige

16x9
Sådan kan fremtidens intelligente missil se ud - men det er programmeringen af missilet, der gør forskellen. Foto: Foto: Warnews

En hemmelig krig, hvor forprogrammerede missiler og droner kan affyre sig selv, selv finde mål og dræbe tusindvis af mennesker i storbyer uden der har

En hemmelig krig, hvor forprogrammerede missiler og droner kan affyre sig selv, selv finde mål og dræbe tusindvis af mennesker i storbyer uden der har været menneskehænder involveret - bortset fra den overordnede planlægning og progammering.

Det er ikke scenariet i en ny amerikansk blockbuster-film af f.eks. Christopher Nolan eller Steven Spielberg, men den skinbarlige nutidige virkelighed, som FN torsdag prøver at forholde sig til ved at begrænse udbredelsen af "intelligente våben" ved et såkaldt moratorium i en konvention, Convention on Certain Conventional Weapons (Konvention angående visse konventionelle våben, red.). Et moratorium vil betyde, at brugen af såkaldt intelligente våben skal suspenderes over hele verden.

- Vores bekymringer handler om, hvordan målene bliver udvalgt, og mere vigtigt, hvem der bestemmer målene, siger en af fortalerne for et moratorium, Peter Asaro, formand for International Committee on Robot Arms Control (Den internationale komité for kontrol med robot-våben, red.), til New York Times.

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, har netop i et direktiv krævet tilladelse til at udvikle våben, der kan dræbe uden menneskelig indblanding, skriver avisen.

FN's forslag til moratoriet kommer på baggrund af en rapport fra maj sidste år, som Christoper Heyns, sydafrikansk professor i menneskerettigheder, står bag. Rapporten tager udgangspunkt i en 72 år gammel sætning i forfatteren Isaac Asimovs første regel for robotter i hans science fiction-historie "Runaorund". Her indførte Asimov blandt andet tre regler for robotter.

- En robot må ikke skade et menneske eller gennem handling eller mangel på handling tillade et menneske at komme til skade, lyder Asimovs første regel.

Men det er en grænse, som f.eks. det amerikanske forsvarsministerium Pentagon og forskerne i det amerikanske våbenforsknings-program i Phoenix, Arizona, DARPA (Defence Advanced Programme Research Agency), for længst har krydset på tegnebrættet. Og  på en klar efterårsdag sidste år ved kysten i Sydcalifornien, affyrede  et B1 Bombefly fra det amerikanske luftvåben et forsøgs-missil, som kan komme til at afgøre krige i fremtiden.

Først var det piloterne ombord på flyet, der styrede missilet - men på halvvejen til missilets mål blev kommunikationen mellem fly og missil stoppet. Missilet fandt selv ud af, uden menneskelig indblanding, hvilket af tre skibe, der skulle sænkes. Missilet valgte et ubemandet fragtfartøj, og missionen blev betegnet som en succes i Pentagon. Men USA er ikke det eneste land, hvor man allerede nu benytter den nye teknologi.

Også England, Israel og Norge bruger missiler og droner, der udfører angreb mod fjendtlige radar-systemer, tanks og skibe uden direkte menneskelig kontrol.

Og ifølge orlogskaptajn Johannes Riiber Nordby, Forsvars-akademiet, vil et eventuel FN-moratorie næppe få den store effekt.

- Jeg tror ikke, det vil få den store betydning. I en situation, hvor et krigsførende land får soldater hjem i kister, vil det være meget svært at forklare folk, at "vi havde teknologien til at forhindre af vores soldater døde, men vi ønskede ikke at bruge den", siger Johannes Riiber Nordby til TV2 News ogTV2.dk. Han påpeger at debatten, der har ført til FN-moratoriet, er en debat, som ofte bliver ført.

- Det er en debat, som opstår hver gang vi oplever teknologiske hop. Det er for det første en debat for og imod krig, og så er det også en debat om, hvordan krigen skal føres, siger Johannes Riiber Nordby.