NASA-timelapse: Se en af verdens største søer forsvinde

Den amerikanske rumfartsadministration NASA har offentliggjort en video med satellitbilleder, der viser, hvordan Aralsøen gennem de sidste 14 år er tø

Den amerikanske rumfartsadministration NASA har offentliggjort en video med satellitbilleder, der viser, hvordan Aralsøen gennem de sidste 14 år er tørret ud.

Søen, der ligger i det centrale Asien mellem Kasakhstan og Usbekistan, var tidligere verdens fjerde største sø, men som det ses på billederne er den nu næsten helt forsvundet.

Aralsøen startede med at skrumpe ind allerede i 1960’erne, da det sovjetiske styre ved hjælp af drænrør begyndte at forsyne det omkringliggende tørre land med vand derfra.

Det skriver det amerikanske nyhedsmedie CBS.

I 2000, hvor NASA’s første satellitoptagelser i videoen er fra, var en stor del af Aralsøen allerede tørlagt, og søen var blevet delt op i to.

På grund af tørke i regionen fra 2005 til 2009 er forandringerne i vandstanden ifølge NASA accelereret - se et billede fra 2010 herunder, hvor den udtørrede del af søen bruges til kirkegård for skibe:

Foto: Polfoto

Ødelæggende for området
Konsekvenserne har været altødelæggende for det lokale fiskeri, som tidligere stortrivedes langs søens kyster, og landbruget er ligeledes hårdt ramt af udtørringen, skriver CBS.

NASA-beregninger viser desuden, at den mindre mængde vand i området, som tidligere husede verdens fjerdestørste sø, også har betydet mere ekstreme temperaturer i regionen. Vintertiden er nu koldere end tidligere, og somrene er varmere og tørrere.

Se NASA’s satellitbilleder i videoen øverst i artiklen