"Anti-hjemløse" metalpigge vækker stor forargelse

Billeder af metalpigge, der skal holde hjemløse væk fra at sove i ly af en boligblok, har vakt stor debat i England i løbet af weekenden. Det skriver

Billeder af metalpigge, der skal holde hjemløse væk fra at sove i ly af en boligblok, har vakt stor debat i England i løbet af weekenden.

Det skriver flere af de største engelske netmedier, men særligt på Twitter raser diskussionen, som da også startede på det sociale medie.

Det skete, da englænderen Andrew Horton tweetede billederne, der er taget ved en boligblok i London. Til hans store tilfredshed vakte de med det samme opsigt på Twitter, og Andrew Horton forklarer bevæggrunden således over for den britiske tv-station Sky:

- Det er et område, de kunne have brugt til noget andet. De kunne stillet planter der, alt andet faktisk, men at lave pigge der, det er bare skrækkeligt.

- Bare det at tænke på, at det er budskabet, de sender til folk, der ikke har tag over hovedet og bare ønsker at finde et sted at sove.

Metalpiggene blev ifølge Sky lavet for et par uger siden, men det seneste årti er piggene generelt dukket op flere og flere steder i landet i takt med, at antallet af hjemløse er steget, fortæller Sky og tilføjer, at antallet af hjemløse i London alene inden for de sidste tre år er steget med 75 procent.

- En brutal løsning
Organisationer, der hjælper de hjemløse i London, kritiserer metalpiggene og kalder dem en brutal løsning på problemet. En løsning, som fjerner den medmenneskelige tankegang, lyder kritikken fra organisationen Thames Reach:

- Det er vigtigt at tænke på, at vi her taler om rigtige mennesker, siger Kathrine Sacks-Jones fra Thames Reach til Sky.

Samme holdning deler Emi Takehara, beboer i den boligblok, hvor de omtalte metalpigge er placeret:

- Jeg har det ikke godt med at have de her pigge foran mit hjem. Det virker nærmest som at behandle de hjemløse, som om de er dyr, siger Emi Takehara.

Se de omdiskuterede metalpigge samt Andrew Hortons billeder på Twitter, der startede den store debat, i videoen øverst i artiklen.

Og tilkendegiv meget gerne, hvorvidt du synes, at metalpiggene er en god eller dårlig idé, i afstemningsboksen - eller deltag i debatten på TV 2 NYHEDERNES Facebook-side:

 

Hvad mener du? Er det okay at placere pigge for at holde hjemløse væk?

Posted by TV 2 NYHEDERNE on Sunday, June 8, 2014