Overblik: Brasilianske dødspatruljer er ikke et nyt fænomen

16x9
Både den danske journalist Mikkel Keldorf og adskillige andre artikler retter skytset mod brasilianske dødspatruljer, hvor militærpolitiet og politiet bliver rekrutteret til. Her ses brasilianske sikkerhedsstyrker under aktion i favelaen. Foto: Mikkel Keldorf

Brasilianske dødspatruljer der slår gadebørn ihjel er en af årsagerne til, at den danske journalist Mikkel Keldorf drager hjem fra sin dækning af VM i

Brasilianske dødspatruljer der slår gadebørn ihjel er en af årsagerne til, at den danske journalist Mikkel Keldorf drager hjem fra sin dækning af VM i fodbold i Brasilien. Men fænomenet, som manden bag vmbloggen.dk, beretter om i sit seneste blogindlæg er ikke et nyt fænomen.

Los Angeles Times berettede i 1990 om drab på brasilianske gadebørn.

- Cleitons drabsmænd fik fat i ham sidste januar, da han lå og sov på fortovet nær galleriet. En dreng kaldet A.G., der kendte Cleiton fortæller historien med ganske få ord: ”Han lå og sov”, siger A.G., og de fyldte hans ansigt med kugler, skrev William R. Long 8. juli 1990.

Tre måneder senere fulgte Todd Lewan fra nyhedsbureauet Associated Press trop med rubrikken Death squads and police target Brazil’s street children (Dødspatruljer og politiet har Brasiliens gadebørn i sigte). I artiklen beskriver Todd Lewan, hvordan dødspatruljer er hyret til at gemme slummen væk og skaffe sig af med det voksende antal gadebørn – ofte med politiets hjælp.

I de efterfølgende år er det blevet til mange artikler omfænomenet dødspatruljerne eller esquadrão da morte, som patruljerne kendes under på portugisisk, og de er blevet omtalt fænomen i Brasilien siden 1960’erne.

Særlige pas til dødspatruljemedlemmer
Historierne om dødspatruljerne drab på gadebørn har ligeledes nået de danske medier i flere omgange. Dagbladet Politiken mødtes i maj 1994 med dengang 48-årige Volmer do Nascimento, der selv voksede op i Rio de Janeiros slumområder og sidenhen arbejdede i storbyen for kirkelige projektet.

- Det mest uhyggelige er, at stærke kræfter af forretningsfolk, lokalpolitikere, politifolk og sågar højtstående dommere vil løse problemet ved at dræbe dem. På den måde håber de at skræmme de øvrige børn væk fra gaderne, forklarede han til Politiken.

I artiklen fortæller Volmer do Nascimento blandt andet om, at politiet nægtede at tage sig af drabet på en dreng, selv om Volmer kunne oplyse navnet på drabsmanden.  Det fik ham dog ikke til at stoppe sin mission. Han lavede en liste med navne på medlemmer af otte dødspatruljer og fik navnene bragt i aviserne. Statsanklageren blev involveret og det kom frem, at 30 af dødspatruljemedlemmerne havde fået udstedt særlige pas, der sikrede dem total immunitet mod politikontrol.

Rekruttering af politifolk
Adskillige medier har gennem årene berettet om en rekruttering af dødspatruljemedlemmer blandt politifolk. En rekruttering af personer, der allerede er trænede og har brug for ekstraindkomster.

Og det er netop nogle af de punkter, som Mikkel Keldorf ligeledes gjorde opmærksom på i et interview med tv2.dk tirsdag aften.  

 - Alle eksperter, jeg har snakket med, fortæller om den her ”rengøring” af byen, som fx i Rio de Janeiro går ud på at passivisere de områder af byen, hvor der skal komme turister. Man har simpelthen sat politi og militærpoliti ind i forskellige bydele for at holde ro og orden. Så det er jo nærmest en besættelse.

Dermed står Mikkel Keldorf heller ikke alene med sine betragtninger om dødspatruljer og det brasilianske politi, hvilket ligeledes er afdækket i de senere år.

Tager sig af ”udskuddene”
Den britiske avis The Independent fortalte i maj 2009 historien om Brasiliens mordhovedstad Recife, hvor næsten 3.000 personer var blevet slået ihjel i løbet af et år. Op mod 12 mord om dagen. Ifølge avisen stod politiet bag mange af mordene.

I artiklen fortæller et medlem af dødspatruljen, en politimand gennem 20 år med mere end 30 mord på samvittigheden, at mordene primært fandt sted i slummen.

- Vi tager normalt voldtægtsforbrydere, narkohandlere og den slags folk. Det er folk, der gennem deres handlinger, tvinger os til at udføre disse handlinger. At skaffe os af med dem, forklarer han i interviewet.

Dødspatruljemedlemmet fortæller blandt andet, at han ikke angrer sine handlinger, og at han vurderer, det er den rigtige beslutning, da det tager lang tid at komme igennem lovprocesserne i Brasilien.

- De er tilbage på gaden næste dag og slår ihjel eller sælger stoffer igen, så det er meget bedre for os at tage os af de udskud ved at slå dem ihjel og løse problemet, sagde han og fortæller, at prisen kan være afhængig af, hvem der skal slås ihjel.

- Det kommer an på, om det er en journalist, en politiker eller en person, der skader en anden persons forretninger. Altså hvor magtfuld personen er.

Problemerne er tilsyneladende ikke stoppet siden 2009. I juni 2013 beskrev amerikanske Wall Street Journal, at mord af politiet var blevet en rutine og i november 2013 berettede Buenos Aires Herald, at fem personer dagligt eller 1890 personer årligt blev dræbt af politiet i løbet af 2012.