26 dræbt - nu rives skolen ned

16x9

I december sidste år blev 26 børn og voksne skudt ihjel i Sandy Hook Elementary i Newtown i USA.

I december sidste år blev 26 børn og voksne skudt ihjel i Sandy Hook Elementary i Newtown i USA. Nu skal skolen rives ned.

Det var massemorderen Adam Lanza, der den 14. december sidste år, indledte massakren ved først at skyde sin mor. Bagefter kørte han til grundskolen Sandy Hook Elementary, hvor han åbnede ild mod lærere og elever. På mindre end fem minutter affyrede han 154 skud. Den 20-årige Lanza begik efter massakren selvmord.

I maj i år fremlagde myndighederne i Newtown et forslag om at rive skolen ned, og fredag blev arbejdet med nedrivningen så påbegyndt. Kommunen sigter efter at den 60 år gamle skole skal være helt jævnet med jorden inden årsdagen for massakren, rapporterer nyhedsbureauet Reuters.

Planerne om nedrivningen er blevet hemmeligholdt indtil nu, for at undgå 'souvenirjægere', som vil sikre sig et stykke af skolen.

- Vi vil ikke have, at der skal dukke dele af bygningen op på Ebay, siger Patricia Llodra fra kommunen til Reuters.

Der er planer om, at der skal bygges en ny skole, som skal stå klar i december 2016.