Nu kan du fortryde din besked på Facebook

16x9
Selvom du kan slette beskeden, så vil der dog stadig stå i samtalen, at den er blevet fjernet. Foto: Christoffer Laursen Hald / TV 2

Inden for 10 minutter kan du nå at slette din besked, hvis du har været for hurtig på tasterne.

Sendte du lige din seneste besked for hurtigt afsted? Nu har Facebooks beskedfunktion Messenger netop gjort det muligt at fortryde dine beskeder, inden modparten har nået at læse den.

Tidligere har det kun været muligt at slette fra sin egen chathistorik, men med den nye funktion kan beskeden nu også blive fjernet hos modtageren både i samtaler med enkeltpersoner og grupper.

Internettet glemmer ikke

Nathalie C. Larsen 

Besked forsvinder ikke ud af den blå app

Det er dog ikke alle beskeder, der kan fjernes. Der er nemlig en fortrydelsesret på ti minutter, efter en besked er sendt.

Ifølge digital chef hos LEAD-Agency, Nathalie C. Larsen, sender det faktum, at du ikke kan slette enhver gammel besked, et signal om, at du aldrig helt vil kunne fortryde dine handlinger på internettet.

- Du skal stå ved, hvad du har skrevet på de sociale medier. Internettet glemmer ikke, og når du først har sendt en besked, så skal du også forvente at kunne få det lige tilbage i hovedet, siger hun.

Beskeden forsvinder heller ikke helt fra samtalen. Der vil stadig stå, at ”du har fjernet en besked”.

Sådan kan du fortryde din besked

En besked mellem to personer i Messenger:

En besked mellem to personer i Messenger.
En besked mellem to personer i Messenger. Foto: TV 2

Hvis du vil slette beskeden - inden modtageren har læst den, og inden der er gået 10 minutter - skal du holde fingeren på den besked, du vil slette. Derefter popper denne besked op:

Tryk på
Tryk på "fjern for alle," og den vil blive slettet hos modtageren. Foto: TV 2

Hvis modtageren endnu ikke har læst den, vil beskeden blive fjernet. 

Så popper denne besked op.
Så popper denne besked op. Foto: TV 2

Modtageren kan dog stadig se, at der er blevet slettet en besked:

Nu vil det se sådan ud hos modtageren. Hos afsenderen vil der stå:
Nu vil det se sådan ud hos modtageren. Hos afsenderen vil der stå: "Du har fjernet en besked." Foto: TV 2

Funktionen bliver en irritation

At slette sine beskeder har været en stor efterspørgsel hos Facebooks brugere, lyder det fra Nathalie C. Larsen – alligevel kommer den nye funktion ikke til at få en større betydning for folks adfærd på Facebook.

- I det hele taget er det en bekvemmelighedsting at kunne fortryde sine beskeder. Men når vi alligevel kan se, at beskeden er blevet fjernet på samtalen, så bliver det mere et irritationsbarometer i det daglige hverdagsbrug, siger hun.

Det skyldes, at beskeder med et grimt budskab stadig skal kunne blive anmeldt til Facebook, som af sikkerhedsmæssige hensyn skal have mulighed for at få fingrene i det oprindelige indhold i den slettede besked.