Flere danskere udsættes for angreb på nettet - mange føler sig ikke godt klædt på

Det samme kodeord til flere konti kan være et smuthul til hackerne.

Næsten fire ud af ti danskere føler ikke, at de er klædt godt nok på til at beskytte sig på nettet.

Og næsten samme antal danskere føler ikke, at de har tilstrækkelige færdigheder til at beskytte deres personlige oplysninger.

Det viser en ny rapport fra Digitaliseringsstyrelsen, som er lavet i samarbejde med KL, Danske Regioner og DKCERT. 

Danskernes sikkerhed på nettet

- 37 procent af borgerne mener ikke, at de er godt klædt på til at beskytte sig mod cybertrusler

- 34 procent føler sig ikke godt nok klædt på til at beskytte sig mod trusler mod personlige oplysninger

- Genbrug af kodeord til onlinetjenester er faldet fra 66 procent i 2016 til 37 procent i 2018

- Andelen af danskere, der er udsat for mindst én sikkerhedshændelse (virusangreb, misbrug af personlige oplysninger, økonomisk tab eller datatab) er steget fra 34 pct. i 2016 til 44 pct. i 2018.

- Kun 41 pct. af danskerne tager regelmæssig backup af deres data

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen, 2018. 

Tallet er opsigtsvækkende, da det ifølge rapporten er første gang, at man har målt, hvordan danskerne selv oplever deres sikkerhed på nettet.

Truslen stiger

Og truslen mod danskerne på nettet tyder kun på at blive større. Ifølge rapporten er andelen af danskere, der er udsat for for eksempel virusangreb, misbrug af personlige oplysninger, økonomisk tab eller datatab, steget fra 34 procent i 2016 til 44 procent i 2018. 

Ifølge rapporten indikerer tallene det, at danskerne har et øget behov for information om sikkerhed på nettet.

Det skyldes dog ikke, at danskerne er uvidende over for de risici, der er forbundet med usikker adfærd på nettet. Ifølge rapporten er over 90 procent af danskerne bevidste om, at det kan føre til identitetstyveri, tab af data eller penge.

Noget går dog den rigtige vej, siger Henrik Larsen, som er chef for DKCERT, som overvåger sikkerheden på forskningsnettet i Danmark.

Af tallene fremgår det nemlig, at danskerne i privaten er blevet bedre til at lade være med at bruge det samme kodeord flere steder. I 2016 brugte 66 procent det samme kodeord flere steder, men nu er tallet nede på 37 procent.

- Det er helt klart, at digital parathed, digital dannelse, og det at være en digital borger i det hele taget er noget, man allerede skal have med fra skolen. Det er meget, meget vigtigt, at vi får det ind i alle aldersgrupper, siger Henrik Larsen, som også sidder i bestyrelsen i Rådet for Digital Sikkerhed.

Sådan beskytter du dig

Netop kodeord kan være et smuthul ind for hackere, siger Søren Debois, som er lektor på IT Universitetet i København, hvor han beskæftiger sig med digital sikkerhed.

- Det allervigtigste er, at man ikke bruger det samme kodeord to steder. Og det er jo forfærdeligt besværligt, for alle har jo en masse konti en masse forskellige steder. Men hvis en så bliver hacket, kan de også komme ind alle mulige andre steder, siger Søren Debois. 

Men hvis du sidder derude med det samme kodeord til flere konti, skal du ikke nødvendigvis gå i panik.

- Konsekvensen af, at en hacker får din kode til Nemlig.com eller et tilfældigt forum for folk, der er interesserede i heste, er ikke så voldsomme. Hvis de får adgang, så er det måske ikke så slemt, at de kan skrive i dit navn på et forum. I hvert fald ikke lige så slemt, som hvis de får adgang til dit NemId, hvor man kan ændre navn, blive skilt og så videre, siger Søren Debois.

Ifølge Søren Debois skal man derfor spørge sig selv om, hvor slemt det er, hvis det går galt. 

Brug tofaktor-godkendelse

Men den bedste idé er at installere en såkaldt tofaktor-godkendelse på de mest følsomme sider, du absolut ikke vil have, at andre får adgang til. Det går i grove træk ud på, at du ligesom før skal taste din adgangskode, men derefter også bekræfte din identitet med en unik kode, som sendes til din telefon. 

- Det er supersnedigt at sørge for, at selv hvis man har kodeordet, så kan folk ikke uden videre komme ind, siger Søren Debois.

Hvert år kårer sikkerhedsproducenten SplashData de dårligste kodeord i verden.

De har netop kåret de værste kodeord i 2018, og for femte år i træk er koden '123456' den mest anvendte i verden. Kodeordene på listen - og lignende koder - bør derfor klart undgås.

  1. 123456
  2. password
  3. 123456789
  4. 12345678
  5. 12345
  6. 111111
  7. 1234567
  8. sunshine
  9. qwerty
  10. iloveyou

Digitaliseringsstyrelsen har oprettet hjemmesiden sikkerdigital.dk, hvor man kan finde gode råd til netsikkerhed.

I listen nedenfor kan du se en række gode råd til kodeord, som er udarbejdet af blandt andre Søren Debois fra IT Universitetet:

Sådan laver du et godt kodeord

Gør kodeordet svært at gætte

Brug ikke kodeord, som andre vil kunne gætte ud fra informationer, de ved eller kan finde om dig (for eksempel en fødselsdag eller navnet på din mor/dit kæledyr). 
Vælg heller ikke almindelige kodeord som 'password', '1234' og 'superman'.

Kodeord skal være på mindst ti karakterer

Jo flere tal og tegn du bruger, jo sværere vil kodeordet være at gætte. Brug gerne en række tilfældige ord. Man kan sætte flere ord sammen som for eksempel 'GirafKantineSolarium'. 
Hvis dit password er for kort, for eksempel kun syv bogstaver, så kan en computer gætte det meget hurtigt. Også hvis det ser helt tilfældigt ud.

Sørg for, at du kan tåle, at dit kodeord bliver hacket

Brug ikke det samme kodeord flere steder. 
Slå totrinsbekræftelse til, hvis det er muligt. Du er bedre beskyttet, hvis du både skal indtaste et kodeord og en bekræftelseskode, som for eksempel sendes til din telefon.

Gør det nemt at huske dit kodeord

Du kan bruge forskellige variationer af det samme kodeord på forskellige hjemmesider.
Brug gerne en 'password manager', som kan holde styr på alle dine kodeord. Du kan skrive særligt vigtige kodeord ned på papir, men gem det aldrig på din computer eller din telefon.