Har du styr på, hvad der sker med dine sociale medier, når du dør?

Opsigtsvækkende dom i Tyskland sætter fokus på, hvad der sker med Facebook-profiler, hvis folk dør.

Hvad skal der ske med vores ting på digitale medier, når vi går bort?

Det spørgsmål er blevet højaktuelt, efter en forfatningsdomstol i Karlsruhe torsdag traf en opsigtsvækkende afgørelse.

Her blev det nemlig slået fast, at et tysk forældrepar måtte få adgang til deres afdødes datters Facebook-profil. På trods af, at den amerikanske IT-gigant ellers havde nægtet forældrene adgang.

Herhjemme mener Landsforeningen Liv&Død, at der mangler faste retningslinjer og lovgivning om digital arv i Danmark.

- Det, der sker her, er med til at gøre os opmærksomme på, at der er en udfordring med vores digitale profiler og vores minder den dag, vi er døde. Hvor går grænsen i forhold til, hvad der er privatlivets fred? Er det Facebook, der bestemmer det? Eller er det, som i det her tilfælde, forældrene til en mindreårig pige, siger Mogens Balling, direktør i Landsforeningen Liv&Død, til TV 2.

Mystik om pigens død

Retssagen i Tyskland har sit udgangspunkt i et opgør mellem Silicon Valley-giganten og forældrene til en 15-årig tysk pige, der mistede livet i en ulykke i Berlin i 2012.

Teenageren blev dræbt, da hun blev ramt af et undergrundstog. Herefter anmodede hendes sørgende forældre Facebook om at få adgang til deres datters data.

De ville gerne have indsigt i, om hendes død var et selvmord eller en ulykke og håbede, at historikken i hendes kommunikation kunne give svar. 

Facebook havde lavet den afdøde piges profil om til en såkaldt mindeside, hvor adgang til data fra profilen ikke er mulig, selv om data stadig er på Facebooks servere. 

Siden fulgte derfor et længere juridisk tovtrækkeri, hvor en appeldomstol i Berlin i 2017 blandt andet afgjorde, at den enkelte borgers privatliv i telekommunikation er beskyttet af den tyske forfatning.

Men med torsdagens dom i Karlsruhe må forældreparret altså gerne tilgå deres datters digitale arv. 

Skriv dine digitale ønsker ned

Landsforeningen Liv&Død opfordrer danskere til at fortælle sine pårørende, hvad der skal ske med eksempelvis deres profil på Facebook og andre sociale medier, før de går bort.

-  Forestil dig, at du er død i går. Hvilke profiler har du liggende, og hvem skal have kendskab til det? Hvem skal have adgang til dine forskellige billeder og dine andre informationer? Jeg er jo lidt gammeldags, så jeg vil sige, at man skal nedfælde det på et stykke papir og der fortælle pårørende, hvad der ligger, og hvad de skal gøre i det øjeblik, jeg er faldet væk, siger direktør Mogens Balling. 

En undersøgelse fra landsforeningen viste i 2016, at 71 procent af danskerne slet ikke har sikret sig, at nogen kan få adgang til hverken deres computer, sociale medier eller e-boks. 

Ifølge Astrid Waagstein, der er cand.it. og ekspert i digital arv, er afgørelsen i Tyskland en "reminder" om, at det er vigtigt, at vi, før vi dør, overvejer, om vores ting på sociale medier skal beskyttes som andre dele af af vores privatliv.  

- I princippet skal man ud i en diskussion, hvor man spørger, hvad er det egentlig, vi giver videre, og skal vi give det videre eller er det egentlig privatlivets fred? I Danmark har vi ikke de store retningslinjer. Det er jo mest de amerikanske tjenester, vi benytter os af, og deres politikker dikterer, hvad der skal ske, siger Astrid Waagstein. 

- Nu har vi lige fået den nye EU-dataforordning og den gør, at vi har fået lidt flere rettigheder på brugerens side. Og der er faktisk også blevet vedtaget en bestemmelse i forordningen, der siger, at afdøde kan beskytte deres privatliv i op til 10 år, tilføjer hun. 

Dansker har selv oplevet ikke at kunne få adgang 

Et godt råd, lyder det fra eksperterne, er at skrive alle sine koder til forskellige, digitale tjenester og lægge dem ind i e-boks. 

Hvis altså man har lyst til, at ens pårørende skal have adgang til disse. På den måde kan man selv bestemme og udvælge, hvad der skal ske med ens digitale arv. 

Denne holdning deles også af Trine Juul Axelsen, der er marketingchef og bor i Hobro.

Hun oplevede sidste år, at hun og hendes familie ikke kunne få lov til at lukke sin søsters Facebook-konto, efter søsteren var død. 

- Det var meget frustrerende. Jeg ved, at det var min søsters ønske, at hun ikke florerede på sociale medier, efter hun var gået bort, siger Trine Juul Axelsen til TV 2. 

Hun synes, at det er yderst fornuftigt, at domstolen i Tyskland har givet de sørgende forældre lov til at komme ind på deres afdøde datters Facebook-profil. 

- På den måde kan de få vished. Jeg synes, at det er vigtigt, at der tages hensyn til de pårørende, og jeg mener absolut, at der skal indføres en form for dokument, hvor man tilkendegiver, at man giver ens pårørende lov til at få adgang. Så det ikke er de efterladte, der skal tage stilling til det, siger Trine Juul Axelsen.

Sådan kan du sikre din digitale arv