Undgå dyrere rejser og beskyt dig selv - brug et falsk navn og slet dine spor

Sørg for, at dine oplysninger ikke sælges og bruges af virksomhederne. Det kan koste dyrt, lyder det fra to eksperter på området.

Kender du følelsen af, at du får reklamer på din skærm, der matcher lige netop det, du lige har googlet, eller den butik, du netop har besøgt?

Det er ikke bare en følelse.

Virksomhederne indsamler, sælger og benytter brugerdata som aldrig før - og du er ikke nogen undtagelse. Passer du ikke på, kan det koste dig både personligt og økonomisk.

Sådan lyder det fra Rikke Frank Jørgensen, der er seniorforsker ved Institut for menneskerettigheder, og dataetisk rådgiver Pernille Trangberg i 'Go' morgen Danmark'.

I en ny bog 'Eksponeret' har de undersøgt og gransket virksomhedernes brug af borgernes oplysninger, og de to eksperters konklusion er klar:

- De suger data næsten alle steder fra. Vi ved ikke, hvor meget de har på os, men det er i udgangspunktet mere, end man tror.

- Hvis du ikke gør noget for at beskytte dig, så ved de næsten alt, lyder det fra Pernille Trangberg.

Hotelværelset blev 2000 kroner billigere

Et konkret eksempel, på at det kan få konsekvenser, er, når man skal købe en vare på internettet.

- De bruger dine oplysninger til at regulere priserne, fordi de ved, hvem du er, og hvor du er. Så du får måske ikke de samme gode tilbud, som naboen gør, hvis firmaerne ved, at du gerne køber til fuld pris, lyder det fra Pernille Trangberg.

Hun og Rikke Frank Jørgensen har fundet flere eksempler på, at det sker.

Slet dine cookies - undgå, at du får oplyst forskellige priser

Brug anonym browsing: Funktionen gør, at du kan surfe mere privat, fordi der ikke gemmes cookies og browserhistorik på din computer. Funktionen hedder noget forskelligt fra browser til browser. I Chrome kaldes det 'Nyt inkognito vindue', i Mozilla Firefox 'Privat browsing' og Internet Explorer kalder det 'Inprivate-browsing'.

Slå cookies fra: Alle browsere har en funktion, der gør, at du kan slå tredjeparts-cookies fra.

Slet dine cookies: Gør det ofte og altid, inden du skal foretage større køb på nettet. Du kan også få din browser til at gøre det automatisk.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Blandt andet har de i bogen et eksempel på et hotelophold til 11.000 kroner booket i Japan, som blev 2000 kroner billigere ved, at man ændrede oplysningerne på telefonen/computeren, så det så ud, som om hotelværelset blev booket fra Tyskland i stedet for.

Tendensen er også tidligere beskrevet af spanske forskere. Deres undersøgelse viste, at udenlandske internetbutikker bruger oplysninger til at variere priser med helt op til 50 procent.

Virksomheder sorterer efter dataprofiler

Ifølge Rikke Frank Jørgensen kan det også koste på job- og boligfronten, hvis man ikke beskytter sig ordentligt.

- Man kan i dag som virksomhed bestille dataprofiler på ansøgerne, så det bliver algoritmerne, der bestemmer, hvem chefen får at se. Det betyder, at du kan komme i nogle situationer, hvor du kan blive frasorteret til et job, en bolig eller en forsikring på nogle kriterier, du ikke engang selv har indsigt i, siger hun.

Derfor er det vigtigt, at man beskytter sig selv, og det kan man gøre på flere måder, lyder det fra de to eksperter.

Hvad er cookies?

  • En cookie er en lille tekstfil på din computer, smartphone eller tablet, som samler og gemmer oplysninger om dig.
  • Cookies bruges overalt på nettet og er blandt andet med til at gøre det lettere at navigere på forskellige hjemmesider.
  • Et EU-direktiv pålægger alle danske hjemmesider at informere og få et samtykke fra brugerne, hvis de bruger cookies.
  • Cookies er uproblematiske, når de bruges til at forbedre funktionaliteten på en hjemmeside. Men cookies kan også blive misbrugt af reklamefirmaer, der overvåger og registrerer din adfærd på tværs af hjemmesider - uden du ved det, og uden du har bedt om det.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

En af Pernille Trangbergs anbefalinger er, at man benytter et alias, et falsk navn, på de sociale medier.

- Det, mener jeg, at alle børn bør have. I hvert fald indtil de bliver 13 år, fordi de færreste i den alder forstår, hvad det vil sige at være et offentligt menneske. Du skal kun bruge dit eget navn, når du er professionel: Til at optimere dig selv på nettet. Når man googler mig, så kommer der mere eller mindre kun det frem, som jeg gerne vil have kommer frem, siger hun.

I alle andre tilfælde mener hun, at man bør bruge pseudonymer, kælenavne eller aliasser på de sociale medier.

- Det er en metode, man kan bruge til at kontrollere sine data lidt. Den er slet ikke 100 procent sikker, men det er en måde at gøre det på, slutter Pernille Trangberg.

Beskyt dig selv med cookies, programmer og et alias

Bloker for cookies

En cookie er en lille tekstfil, der gemmes på din smartphone, tablet eller computer, som samler og gemmer oplysninger om dig. Overordnet skelner man mellem to typer cookies: De nødvendige førstepart-cookies, der eksempelvis husker, hvad du har puttet i indkøbskurven eller dine passwords, og tredjepart-cookies, de såkaldte "marketing-cookies", der deler viden med alle andre i systemet, om,hvad du laver på de enkelte websites. Tredjepart-cookies gør, at Facebook, Google og alle mulige andre virksomheder kan se, hvad du laver på nettet.
Du kan blokere for tredjepart-cookies.
Det kan du gøre med et program, eksempelvis ghostery.com, som man installerer i alle ens browsere, eller den browser man bruger mest. På de mobile enheder kan man bruge appen "Ghostery" eller appen "Duckduckgo" som browser, da de ikke tracker. Den nyeste version af Apples Safari-browser blokerer også cookies helt automatisk.

Tag stilling hver gang

Husk, at næsten alting har en pris. Hver gang du downloader en app eller godkender at modtage cookies fra en virksomhed, giver du i princippet oplysninger fra dig.
Det kan næsten ikke undgås, men du bør, inden du giver dit samtykke, undersøge, hvem du giver dine oplysninger til og aktivt tage stilling til, om det, du får, er dine informationer værd.
Det kan virke både urimeligt og besværligt, men gør det til en vane, at du undersøger, hvilke data en app beder om, inden du giver dit samtykke, og spørg dig selv: Er disse data nu også nødvendige for, at appen fungerer? Hvis det ikke er tilfældet, bør du overveje at finde et alternativ til den app, du vil hente.
En nemmere løsning er at undersøge, hvem der ejer den app, du vil downloade, eller den hjemmeside du vil besøge, og hvor virksomheden har hovedsæde.
Tyskland, Frankrig, Holland, Norge og Belgien er eksempelvis nogle af de lande i verden, der har datatilsyn, som forsøger at håndhæve lovgivningen og stiller krav til virksomhederne. I USA føres kun tilsyn med sundhedsoplysninger, hvis de er i hænderne på et forsikringsselskab eller en læge, så her bliver informationer ofte videresolgt.

Brug et alias

Medmindre du bruger Instagram og Facebook professionelt, så brug et alias, et kælenavn eller et pseudonym i stedet for dit eget navn. Brug kun dit eget navn på de sociale medier, du udelukkende bruger professionelt. Lad dine venner vide, at det er dig, hvis du bruger et andet navn. Det er ikke for at snyde andre mennesker, du skal gøre det, men du snyder algoritmerne.
Ifølge dataetisk rådgiver Pernille Tranberg får man en bonus i form af et bedre "google-cv" ved kun at bruge sit eget navn i professionelle sammenhænge. Det gør blandt andet, at man bedre selv kan styre, hvad der kommer frem, når man googler sit navn.
Børn bør kun bruge aliasser, kælenavne eller pseudonymer og dermed have en 'falsk' profil, da det er de færreste børn, som forstår, hvad det vil sige at være et offentligt menneske, lyder rådet.