Forskere har fundet 'Jordens tvilling' - får vi snart svar på, om vi er alene?

I en overskuelig fremtid får vi svar på det spørgsmål, menneskeheden har stillet sig selv gennem generationer. Vi er tæt på, mener dansk professor.

Er vi alene i verdensrummet?

Det får vi med al sandsynlighed svar på indenfor de næste 5, 10 eller 20 år.

Sådan lyder det fra Lars A. Buchhave, der er professor i astrofysik og planetforskning, i ’Go’ morgen Danmark’.

Faktisk har vi taget et afgørende skridt i retning af at besvare spørgsmålet.

Astronomer fra blandt andet NASA og Aarhus Universitet har opdaget 219 nye planeter uden for vores solsystem, og op til 10 af disse har vist sig at være potentielt beboelige.

En af de 10 planeter, planeten KOI-7923.01, har fået særlig stor opmærksomhed.

- Den er på størrelse med Jorden og ligger nogenlunde i samme afstand fra den nærliggende stjerne, som Jorden gør fra Solen. Det betyder, at temperaturen på overfladen gør det muligt, at der er flydende vand, siger Lars A. Buchhave.

Ud fra det man ved om planeten, ligner den Jorden så meget, at den har fået tilnavnet ’Jordens tvilling’.

Ligger 6.811.725 milliarder kilometer væk

KOI-7923.01 er 395 dage om at kredse én gang rundt om sin stjerne, og planetens størrelse er 97 procent den samme som Jordens.

Her ses en gengivelse af, hvordan en jordlignende planet ligesom KOI-7923.01 kunne se ud.
Her ses en gengivelse af, hvordan en jordlignende planet ligesom KOI-7923.01 kunne se ud. Foto: NASA

Det er dog for tidligt at sige, at den nyopdagede planet faktisk er vores planets tvilling, mener den danske professor.

Selvom planeten ligger i den såkaldte beboelige zone, og den i teorien har mange af forudsætningerne for, at liv kan eksistere, er der stadig mange ting, der mangler at blive slået fast.

Planetens stjerne ligger cirka 720 lysår, svarende til 6.811.725.940.258.176 kilometer, væk fra Jorden.

Det gør ikke kun, at den er umulig at nå hen til. Det gør også, at den er meget svær at analysere, lyder det fra Lars A. Buchhave.

- Vi vil gerne kigge på planetens atmosfære og masse, og om der er tegn på liv i atmosfæren, men det kan vi desværre ikke gøre med denne planet. Den ligger for langt væk, siger han.

Afstemning

Næste mål: Vores astronomiske baghave

Opdagelsen er dog alligevel spændende.

- For når man finder flere og flere af de her jordlignende planeter, så øger det chancen for, at vi finder tvillingeplaneter tæt på os, hvor der potentielt kan være liv, siger Lars A. Buchhave.

Næste skridt er derfor at studere de planeter, der ligger tættere på Jorden, og som også ligger i de såkaldte beboelige zoner. Selv er Lars A. Buchhave overbevist om, at vi får svaret på, om der findes liv andre steder end på jorden, indenfor en overskuelig fremtid.

Han er en del af et projekt, hvor der arbejdes på at bygge et 16 meter stort rumteleskop, som skal kunne spotte tegn på liv, såkaldte biosignaturer, på andre jordlignende planeter.

For det er vejen frem, mener professoren.

Rejsen ville tage 100.000 år

Foreløbigt bliver vi mennesker nødt til at observere de jordlignende planeter gennem et teleskop, for vi har endnu ikke teknologien til at rejse så langt.

Hvis man skulle rejse til de nærmeste jordlignende planeter, ville det med nutidens teknologi tage omkring 100.000 år.

- Der er startet et nyt kæmpeprojekt op, som hedder Starshot Projekt, hvor forskere har fået 100 millioner dollar tildelt til at udvikle en lille chip, som skal skydes gennem rummet med cirka en fjerdedel af lysets hastighed. Men det vil tage mange år at nå frem, og den har så meget fart på, at det er begrænset, hvad den kan nå at opfange af informationer, slutter Lars A. Buchhave.