'Havelågen' fylder 10 år - men nu bruger vi den anderledes

16x9
Hashtagget #prayforparis blev brugt under flere terrorangreb i Paris. Foto: TOBIAS SCHWARZ / Scanpix

Brugen af hashtags har ændret sig med tiden. Men ikke til det bedre, mener ekspert i sociale medier.

Det er fire streger, som krydser hinandens veje. To på den ene led, og to på den anden led.

Inden det sociale medie Twitter blev etableret i 2006, havde stregerne ikke en stor betydning. Ingen - udover computerprogrammører - kendte for alvor til #-symbolets betydning.

Det blev mest af alt brugt til kanalsøgninger, og i telefonen hed - og hedder de fortsat - 'firkanter'.

Men i dag er det stort set almen viden, at det går under navnet 'hashtag'. Og det er takket være Twitter, forklarer Thomas Bigum, som er ekspert i sociale medier og holder foredrag om blandt andet hashtags.

- Twitter er grundlæggeren af hashtags. Det blev skabt for at sætte beskeder i kategori, så alle brugere på det sociale medie hurtigt kunne kommunikere sammen inden for et område.

#JeSuisCharlie blev brugt globalt

Nu fylder 'havelågen' eller 'firkanten', som hashtags også bliver kaldt, 10 år.

Hvad er et hashtag?

Et hashtag starter altid med # og er efterfulgt af nogle bogstaver - eksempelvis et ord. 

Sociale medier som Instagram, Twitter og Facebook samler billeder og tekster med samme hashtag. Når du klikker på hashtagget, kan du se alle billeder, hvor det samme hashtag er brugt.

Gennem tiden har adskillige hashtags været populære. Men et af de mest brugte er #JeSuisCharlie i forbindelse med terrorangrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo i Frankrigs hovedstad, Paris. Her skrev brugerne lige efter angrebet omkring 6500 tweets i minuttet.

Også hashtagget #PrayForParis er blevet brugt adskillige gange for at vise sympati for flere terrorangreb i byen.

Siden hashtags opståen på Twitter er der sket meget i måden, folk bruger dem på, fortæller Thomas Bigum.

Hashtag er eksempelvis også i dag at finde på flere sociale platforme som Facebook, Twitter, Snapchat og Instagram. 

- På Instagram går flere personer væk fra dets oprindelige forbrug. De skriver eksempelvis #byronbay, som er en strand i Australien, selvom de står på Amager Strand, siger han.

- Det er udelukkende kun for at få likes. 

Ifølge Thomas Bigum ødelægger den nye form for hashtag den oprindelige tanke med symbolet.

- Kategoriseringen af hashtag lider under det. Likehuntere gør det til en sport at tagge populære områder, da flere brugere på den måde vil se deres opslag. De spammer det gamle system.

Hashtags tilføjer udtryk

Det er ikke kun måden at bruge kategoriseringen af hashtags på, der har ændret sig.

Thomas Bigum peger også på, at hashtags i dag bruges til at udtrykke sig på en ny måde skriftligt. Folk opfinder ofte på deres egne hashtags, da det er den hurtigste måde at formidle en stemning kort og præcist.

- I 00'erne kom smileys, som blev brugt til at illustrere ens humør. De tilføjede noget til skriftsproget. Vi manglede et humør. Det udviklede sig til emoijs. Det samme er gældende med hashtag. Nu kan man kombinere smileys og hashtags til at fortælle meget mere præcist, hvad man mener, siger han.

- Hvis man skriver et tweet, tilføjer en smiley, og bagefter skriver "#ironi", er det selvforklarende og meget hurtigere end at tilføje: "Jeg mente det ironisk".

Men nu har hashtag været tilgængelig i et årti. Spørgsmålet er blot, om det bliver hængende?

De kommer ikke til at gå væk. Smileys forsvinder heller ikke lige sådan. Hvis det gør, er vi ude i mange generationer fremad, hvor skrift også er væk, siger Thomas Bigum.

Twitter: Populære hashtag gennem tiden

#VildMedAllan

Foto: Betina Garcia / Scanpix Denmark
I 2013 deltog tidligere fodboldspiller Allan Simonsen i 'Vild med dans'.
Hver gang programmet var i sendefladen, tweetede folk løs på Twitter. Også Dansk Boldspils Union brugte hashtagget.
I årets program stemte mange på Allan Simonsen uden at se programmet. Koden 'ALS', der i starten skulle bruges for at stemme på ham, blev flittigt delt på de sociale medier, for at fodboldhelten skulle få så mange stemmer som muligt. Allan Simonsen endte dog ikke med at vinde.

#JegHarOplevet

Foto: Twitter
Danske kvinder vakte i 2015 opsigt på Twitter med deres oplevelser med sexisme og overgreb - i så høj grad, at hashtagget #jegharoplevet blev brugt tusindvis af gange.
De danske kvinder var inspireret af Norge, hvor kvinder de seneste dage fortalte om deres grimme oplevelser på et lignende hashtag.

#JeSuisCharlie

Foto: FREDERICK FLORIN / Scanpix Denmark
Efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i Frankrigs hovedstad, Paris, udtrykte mange deres sympati med ofrene for massakren på Twitter.
De dramatiske døgn i 2015 førte til, at hashtagget #JeSuisCharlie - Jeg er Charlie - blev det mest anvendte hashtag på Twitter nogensinde.
Hashtagget blev også kopieret, da der skete terrorangreb i andre storbyer. Eksempelvis #JeSuisBerlin og #JeSuisStockholm.

#BlackLivesMatter

Foto: MARCUS CONSTANTINO / Scanpix Denmark
Efter at betjenten George Zimmerman i 2013 skød og dræbte den ubevæbnede sorte, 17-årige Trayvon Martin - og blev frifundet for drab, lød startskuddet til bevægelsen Black Lives Matter.​
Det er i dag en international bevægelse, der blev mobiliseret først på Twitter. Det er en bevægelse, der har til formål at bringe folk sammen for at skabe et retfærdigt samfund for sorte mennesker.

#JegSmilerTilbage

Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Denmark
Gerningsmanden bag terrorangrebet i København i 2015 fik danske muslimer til at frygte, at hans handlinger ville skabe splid i det danske samfund.
Det fortalte den 34-årige danske muslim Maryam Hussain til Politiken.
Hendes rørende ord lagde navn til et hashtag, der blev delt flittigt på sociale medier.

#SmukSomJegEr

Foto: Privat
På opfordring fra Alphabeat-forsanger Stine Bramsen begyndte adskillige danskere i 2015 at dele billeder af deres appelsinhud, skæve lemmer, ar og andre imperfektioner for at sætte fokus på, at alle er smukke, som de er. Det var under hashtagget #SmukSomJegEr.
 

#JegDrikkerMedBjørn

Foto: Privat
I en periode var det muligt at følge kræftramte Bjørn Frost.
Hashtagget blev startet af Sebastian Lynggard, der ikke var venner med Bjørn Frost, men blot synes, at Bjørns kamp mod kræften var en af de mest inspirerende historier i 2015. Hashtagget #JegDrikkerMedBjørn blev et stort hit, som mange brugte for at vise deres sympati med ham.

#EngangVarJegFlygtning

Foto: Samira Nawa, Facebook
En kampagne lanceret af folketingskandidat Samira Nawa (R) gik efter 24 timers gang på de sociale medier viralt.
Kampagnen centrerede sig om nydanskeres rolle i samfundet og var igangsat i forlængelse af den daværende flygtningedebat. 
Den grundlæggende ide bag kampagnen var at "udfordre den meget ensidige flygtningedebat, der præger valgkampen" ved at sætte spotlight på positive personlige fortællinger. Kampagnen fandt sted i 2015.