Sagsøger selskab bag hovedtelefoner for spionage

16x9
Trådløse hovedtelefoner fra Bose Foto: MIKE BLAKE / Scanpix Denmark

Gratis apps, som kan downloades fra Apple og Google Play, er en krænkelse af privatlivets fred, mener Kyle Zak og hans advokat.

Firmaet Bose Corp, der er kendt for deres hovedtelefoner, udøver spionage mod deres kunder via en trådløs app, som sporer den musik, de podcasts og andre lydfiler, de lytter til. Dermed krænker selskabet privatlivets fred hos deres kunder, når selskabet sælger de indhentede informationer uden tilladelse. Det hævder Kyle Zak og hans advokat Christopher Dore ifølge Reuters.

Kyle Zarks sagsanlæg er det seneste af en række sagsanlæg mod Bose. Han har anlagt sag ved en føderal ret i Chicago, hvor målet er at stoppe Bose's "totale mangel på respekt" for privatlivet hos de kunder, der downloader Bose Connect-appen gratis fra Apple Inc eller Google Play til deres smartphones, når de har købt hovedtelefoner fra Bose.

- Folk bør være utrygge ved det her. Folk bruger hovedtelefoner på hovedet fordi de tror det er privat, men de kan komme til at dele informationer, som de ikke ønsker at dele, siger Christopher Dore til Reuters. 

Bose har ifølge Reuters ikke onsdag reageret på ønsket om en kommentar søgsmålet. Bose Corp., som ligger i Framingham, Massachusets, hævder at sælge for 3,5 milliarder dollars (cirka 24,28 milliarder kroner, red.).

Massiv kritik

Kyle Zak er det seneste initiativ i massiv kritik, som anklager selskaber for at skaffe sig profit ved diskret at samle information om kunder og så sælge den eller bruge den til at skaffe andre forretninger.

Kyle Zak siger, han betalte 350 dollars (cirka 2427 kroner, red.) for sine hovedtelefoner, og downloadede Bose's gratis app og gav selskabet sit navn, sin e-mail-adresse og serienummeret på sine hovedtelefonerne.

Han siger til Reuters, han blev forbavset, da han senere fandt ud af at at Bose sendte "alle tilgængelige informationer" fra hans smartphone videre til selskaber som Segment.io, et selskab, der på sin hjemmesider lover at indsamle kundedata og "sende dem allesteder hen".