Ny DNA-viden kan redde truede dyr: Ulden mammut fik genetisk sammenbrud

16x9
Den uldne mammut uddøde for cirka 4000 år siden. Foto: TV 2 / TV 2

En genetisk sygdom førte til den uldne mammuts udryddelse. Det viser ny DNA-forskning, som kan hjælpe truede dyrearter i fremtiden.

De sidste uldne mammutter, der gik på Jorden for cirka 4000 år siden, var så plaget af genetisk sygdom, at de mistede lugtesansen, holdt sig fra artsfæller og havde en mærkelig, skinnende pels.

Mammutterne blev ramt af flere genetiske mutationer, der endte i et genetisk sammenbrud, som betød, at mammutterne formentlig blev udryddet, fordi deres DNA blev ramt af masser af fejl.

Det siger forskere, som har analyseret DNA fra de udryddede dyr for mutationer, ifølge BBC. Det kan give vigtig ny viden til bevarelsen af dyrearter, der lever på jorden nu.

Lige nu skønnes der kun at være cirka 300 bjerggorillaer og cirka 100 asiatiske geparder tilbage på Jorden. Det ligner tallet for de sidste uldne mammutter, der levede på Wrangel Island i det Arktiske Ocean for cirka 4000 år siden.

Dr. Rebekah Rogers fra University of California (UCLA) i Berkeley, som står bag den nye forskning, siger til BBC, at mammuttens gener "faldt fra hinanden, før den blev udryddet."

Det første genetiske sammenbrud

Hun kalder mammuttens skæbne for "det første tilfælde af genetisk sammenbrud i en enkelt art."

Forskerne analyserede mutationer i gener fundet i en mammut, der levede for 4000 år siden - og de fund blev sammenlignet med generne hos en mammut, der levede for cirka 45.000 år siden, da arten var mere almindelig og udbredt i både Sibirien og Nordamerika.

- Vi fandt ud af, at de dårlige mutationer samlede sig i mammutens gener, lige før den blev udryddet, siger Rebekah Rogers. 

Den viden kan hjælpe udrydningstruede arter nu, for eksempel pandaen, bjerggorillaen og den indiske elefant. Det, man kan lære af mammuttens skæbne er, at hvis antallet falder under et bestemt tal, kan artens genetiske tilstand være blevet så dårlig, at den ikke står til at redde. Gentest kan være en måde at afgøre, om den genetiske diversitet i arten er stor nok til, at der er en chance for at redde den - en endnu bedre mulighed er at sørge for, at antallet af en art ikke falder for meget.

- Når du har de her små populationer gennem længere tid, kan de blive udsat for et genetisk sammenbrud i længere tid, siger Rebekah Rogers.

- Så hvis du kan forhindre, at disse organismer nogensinde bliver truet eller udsat, vil det gøre meget mere for at forhindre den slags genetiske sammenbrud, sammenlignet med hvis du har en lille population og prøver få antallet op - for den vil stadig bære symptomerne på dette genetiske sammenbrud, siger Rebekah Rogers.