Sådan virker Instagrams nye Snapchat-funktioner

Snapchat bliver til Instagram, og Instagram bliver til Snapchat. Se hvordan den nyeste funktion fungerer.

Det er ikke en nyhed, at de store techfirmaer låner fra hinandens ideer og produkter. Se bare på Apple og Samsung, Facebook og Google og nu i den grad også Instagram og Snapchat.

Instagram har netop sendt en opdatering ud med funktionen ‘’Historier’. Brugerne kan nu dele øjeblikke, der samler sig i et slideshow. Det hele forsvinder igen efter 24 timer. Sjovt nok det samme, der har gjort Snapchat så populær. 

To apps bliver nu næsten ens

Men Snapchat er ikke bedre selv. De valgte for nylig at gå i Instagrams fodspor med en opdatering, der gav brugerne en ny funktion kaldet ’Minder’. Her kan brugerne gemme billeder til senere brug, så det ikke kun er flygtige øjeblikke. 

Instagram har mere end 300 millioner brugere dagligt forbi tjenesten. Snapchat “kun” 150 millioner. Men alligevel har Instagram følt sig truet af brugernes adfærd. De er bange for, at brugerne deler alt for lidt og for sjældent på tjenesten i forhold til hvor aktive brugerne er hos konkurrenten Snapchat. 

Og noget tyder på, at deres frygt er begrundet. The Information kunne i juni rapportere, at det gennemsnitlige antal Instagram-opslag per bruger er faldet fra 2013 til 2015. 

Samtidig har Snapchat oplevet et opsving. Brugerne har konsumeret 25 procent mere video mellem februar og april. De kan nu bryste sig af ti milliarder visninger om dagen, skriver Bloomberg

Du kan selv få alle de nye funktioner i Instagram, så snart du opdaterer appen.