Sådan tjekker du skjult en besked på Messenger

Nogle gange ville man gerne kunne tjekke en Facebook Messenger-besked uden at afsenderen ser det. Se hvordan du gør det.

Det kan være, at du prøver på at ignorere nogle på Facebook, men du vil alligevel gerne se, hvad de skriver til dig i en direkte besked på Messenger. Eller det kan være, at du bare ikke har tiden til rigtig at svare på en besked, men du vil stadig gerne vil læse den, så er der heldigvis en meget enkel løsning på det. 

Messenger har en funktion indbygget, der gør det muligt for afsenderen, at se om beskeden både er modtaget og læst. Det er smart for afsenderen, eksempelvis hvis man gerne vil have sit budskab igennem, eller hvis man gerne vil have svar på ens spørgsmål. 

Sæt mobilen i flyfunktion

Men hvis man nu som modtager ikke nødvendigvis vil vise, at man har læst beskeden af flere årsager, så er løsningen ligetil. 

Du skal blot sætte mobilen i flyfunktion inden du tjekker beskeden. Når mobilen er i flyfunktion kan den ikke sende en læst-rapport tilbage til afsenderen, og du kan nu i ro og fred læse hele beskeden.

Når du er færdig med at læse beskeden, hopper du blot ud igen og sætter den tilbage fra flyfunktion. Beskeden fremstår nu stadig som ulæst hos afsenderen.

Det kan lade sig gøre, fordi Messenger sender beskederne som push. Det vil sige, at de bliver skubbet ind og lagret lokalt på din mobil. Så du kan i ro og mag tjekke beskeder uden internet, så snart de er modtaget. 

Tricket fungerer også på WhatsApp.